Sæsonen der gik – U/17 Ligaen – 2015/2016 – 8.-14.-pladsen
Generelle

Sæsonen der gik – U/17 Ligaen – 2015/2016 – 8.-14.-pladsen

Talenterne fra U/17 Ligaen holder i disse dage en velfortjent sommerferie oven på en hård og lang sæson med 26 kampe. FC København var suveræne og vandt guld, mens FC Nordsjælland tog sig af sølvmedaljerne og FC Midtjylland bronzen.

Her kan du læse om holdene fra 1.-7.-pladsen:

8. plads – Brøndby – 33 point

Største sejr: 4-1 mod OB.
Største nederlag: 4-0 mod FC København.
Sæsonens højdepunkt: De blågule gik ubesejrede gennem de første fem spillerunder, hvilket gav anledning til at tro, at man igen i år ville være et tophold.
Sæsonens lavpunkt: De skuffende resultater og den ustabilitet, som trænerskiftet skabte. Brøndbys sæson sluttede, før den kom i gang.
Generelt: Ungdomsfodbold kan ikke udelukkende måles i resultater, stillinger og statistik, og det skal heller aldrig være den hele historie, men når Brøndby kaster adskillige millioner kroner i et ambitiøst talentudviklingsprojekt, så klinger en ottendeplads i en af de vigtigste ungdomsrækker hult. Brøndby var aldrig i nærheden af at forsvare DM-titlen fra i fjor, og fra start til slut haltede de blågule efter de mandskaber, man sammenligner sig med. Sæsonen startede jævnt, da man efter en sejr i sæsonåbneren mod Silkeborg spillede fire kampe uafgjort. Holdet trænede for sjældent sammen, påpegede den daværende cheftræner Søren Weber Jul, som mente, at hyppige landsholdssamlinger ødelagde rytmen for hans hold. Ved vinterpausen stoppede Weber Jul i Brøndby og blev afløst af Albert Capella, og man tænkte, at spanierens stil kunne gå hen at være forenelig med Brøndby U/17s, som på sine bedste dage er kendetegnet ved et fremragende pasningsspil. Det blev dog aldrig tilfældet, og i forårssæsonen formåede vestegnens talenter aldrig at ramme storspillet fra 2014/2015-sæsonen, og holdet vandt på intet tidspunkt to kampe efter hinanden. Albert Capella proklamerede ret tidligt i foråret, at han ville forlade Brøndby efter sæsonen, og derfor skal U/17-holdet i den kommende sæson have deres tredje træner på ét år. Forklaringen på den skuffende sæson skal findes i, at holdets årgang 1999 ikke er nær så talentfuld som årgang 1998, som vandt U/17-guld i fjor. Andras Bruus og Christian Enemark, som hører til blandt de bedste spillere fra årgang 1999 og i efteråret var grundstammen på U/17-holdet, blev i foråret rykket op på U/19-holdet, hvor sågar også forsvarsspilleren fra årgang 2000, Anton Hendriksen, fik enkelte kampe. Ganske symptomatisk for Brøndbys sæson sluttede man med at tabe sæsonens sidste kamp til lokalrivalerne fra FC København, som sammen med HB Køge, Lyngby og FC Nordsjælland er de sjællandske hold, der sluttede højere i tabellen end Brøndby.
Topscorer: Ertugrul Teksen og Karl Dinnes Appelt, 6 mål.
Sæsonens spiller: Målmand Casper Hauervig kan ikke klandres for svage præstationer i denne sæson. U/17-landsholdets målmand, som også var med ved U/17 EM, tog ansvar og var en af holdets ledere.

9 plads – Esbjerg – 32 point

Største sejr: 7-0 mod Silkeborg
Største nederlag: 4-1 mod både AGF og Randers.
Sæsonens højdepunkt: I foråret oppede Esbjerg sig og spillede flere gode kampe.
Sæsonens lavpunkt: Tabellen lyver aldrig, siger man, og når de dygtige talentudviklere fra Vestjylland slutter på niendepladsen i U/17 Ligaen, er det bare ikke godt nok.
Generelt: I kategorien over sæsonens største skuffelser finder vi foruden Brøndby Esbjerg, som aldrig fandt fodfæste og hurtigt udspillede sin rolle i kampen om topplaceringerne. I fjor vandt de bronze, men tilsvarende succesfuld blev 2015/2016-sæsonen aldrig. Med blot to sejre i sæsonens første ni kampe kunne Lars Vinds tropper i slutningen af oktober finde sig selv i bunden af rækken. Hvor var den sprudlende offensiv og den velorganiserede defensiv, var det spørgsmål, man stillede sig selv. 1998’eren, Anders Dreyer var i 2014/2015-sæsonen en af U/17 Ligaens helt store oplevelser, men i denne sæson kiggede tilskuerne langt efter en direkte afløser for Dreyer. Brødrene Patrick- og Martin Egelund var esbjergensernes bedste, offensive kort, og i perioder så vi brødrenes indiskutable talent. Nichlas Slaikjær havde også flere gode præstationer i målet, og i forsvaret var Jakob Lønne styrmanden og overtog for Lasse Svensson, som var voldsomt præget af skader. Foråret var en ny begyndelse for Esbjerg, som dog tabte første kamp i 2016 til et suverænt FCK-mandskab, men siden vandt tre kampe på stribe og hentede mange point. Mod slutningen af sæsonen blev der foretaget flere udskiftninger på holdet. Syv spillere fik i én eller flere kampe chancen på U/19-holdet, og Lars Vind benyttede som sæsonen gik på hæld også tre U/15-spillere, som fik chancen for at bevise deres værd i U/17 Ligaen. Desværre blev det fornuftige forår ødelagt af fire nederlag i de sidste fire kampe, men det var meget sigende for vestjydernes sæson, som alt i alt var en gedigen fuser. Lad os for Esbjerg håbe, at holdets 1999’ere har fået en masse lærepenge og er klar og parate til den kommende sæson, hvor man atter skal stadfæste klubbens status som tophold i U/17 Ligaen.
Topscorer: Patrick Egelund, 9 mål.
Sæsonens spiller: Oliver Olsen fik i denne sæson sit gennembrud på højre back, hvorfra han med stor energi og masser af gåpåmod spillede en glimrende sæson. Spilleren, som netop er blevet udtaget til det kommende U/17-landshold, lavede et hav af assist og fik også nettet til at blafre to gange.

10. plads – Vejle – 31 point

Største sejr: 4-0 mod HB Køge.
Største nederlag: 9-0 mod FC Midtjylland.
Sæsonens højdepunkt: Det flotte forår og sæsonens sidste kamp mod HB Køge, hvor man viste, at man i den grad har niveauet til at spille med i U/17 Ligaen.
Sæsonens lavpunkt: Da holdets talentfulde målmand, Frederik Kallesøe brækkede benet.
Generelt: Det er i sig selv en stor præstation, at Vejles ungdomshold spiller med på højeste niveau. Klubbens seniorhold formåede på ny ikke at spille sig i Superligaen, og da traditionsklubben tilmed bøvler med økonomisk ustabilitet, bevidner de hæderlige præstationer i ungdomsligaerne om, at der bliver gjort et kæmpe stykke arbejde fra de mange trænere, ledere og ansatte i VBs ungdom. U/17-holdet havde inden sæsonen næppe satset på at spille med om medaljer, og det blev heller aldrig tilfældet. Efter sejr i sæsonpremieren mod Haderslev vandt man ikke de efterfølgende fem kampe, og selvom det siden blev en smule bedre, sluttede østjyderne 2015 med fem nederlag på stribe – deriblandt det ydmygende 9-0-nederlag til FC Midtjylland. Det gjorde ondt på vejlegensernes selvforståelse at være rodet ind i bundstriden, så det var med bange anelser, at man lagde fra land i forårssæsonen. 5-1 i FC Nordsjællands favør i forårsåbneren forbedrede ikke ligefrem situationen, men så tog Vejle skeen over i den anden hånd. I de resterende 12 kampe fik Søren Lykkes talenter point i ni, og man fik revanche for sammenbruddet mod FC Midtjylland, som blev besejret med 2-1 på eget græs. Derudover var man også et af de få hold, som kunne udfordre mestrene fra FC København i en kamp, der sluttede 1-1. Med fire sejre i de sidste seks kampe lagde Vejle eftertrykkeligt afstand til den bund, man i store dele af sæsonen tilhørte.
Topscorer: Mads Olesen, 10 mål.
Sæsonens spiller: Anfører Arbnor Mucolli har fra sin position på den centrale midtbane været en af Vejles bærende kræfter i denne sæson. Kan han følge i storebror Agons fodspor og få debut for klubbens førstehold?

11. plads- Silkeborg – 23 point

Største sejr: 4-0 mod FC Midtjylland.
Største nederlag: 7-0 mod Esbjerg.
Sæsonens højdepunkt: Forvandlingen i efteråret, hvor SIF efter træningslejren stormede derudaf.
Sæsonens lavpunkt: At man i foråret kun vandt én kamp og efterlader et indtryk af at være blandt sæsonens ringeste hold.
Generelt: Hvad skete der? Silkeborgs normalt så velspillende U/17-hold kom horribelt fra start og havde efter fire kampe nul point og en negativ målscore på 1-16. Det overraskede i høj grad D’ BOLDs skribent, som var forvænt med at bruge superlativer om talenterne fra Søholt, som i forrige sæson havde erobret en flot femteplads. Efter de fem store nederlag spillede Jesper Mikkelsens tropper de efterfølgende to kampe uafgjort, inden holdet tog på træningslejr under varmere himmelstrøg. På træningslejren var der mentaltræning på programmet, og det skulle hurtigt vise sig at være en god form for træning, for da silkeborgenserne returnerede til Danmark, var de fulde af energi og spilleglæde. 3-2-sejren mod AGF blev vendepunktet, og de rødklædte vandt fire af de sidste fem opgør i efteråret – heriblandt med hele 4-0 over konkurrenterne fra FC Midtjylland. Den gode efterårsafslutning gav naturligvis anledning til at drømme stort forud for forårssæsonen. Silkeborg har tidligere leveret storspil i U/17 Ligaens forårssæson, men i 2015/2016-udgaven blev det på ingen måde tilfældet. Havde Jesper Mikkelsen haft hår på hovedet, havde han formentligt revet det af, for Silkeborg tabte ligesom i efteråret holdets første tre kampe, og først i forårets femte kamp kom man på måltavlen. Modsat efterårssæsonen kom vendepunktet aldrig, og U/17-dregene savnede holdets største profil Jeppe Okkels, som i foråret var fast mand på U/19-holdet, ligesom et par andre U/17-drenge i øvrigt var det. Da Silkeborg i sidste spillerunde måtte se sig slået med hele 5-0 af FC Midtjylland, kunne man se tilbage på en skuffende og sløj sæson, hvor man blot vandt seks ud af 26 kampe.
Topscorer: Magnus Mattson og Jeppe Okkels, 5 mål.
Sæsonens spiller: Jeppe Okkels er det største navn i Silkeborgs trup, og selvom han har været med U/19-holdet i foråret, er han samlet set den spiller, som har haft største værdi for midtjyderne.

12. plads – OB – 22 point

Største sejr: 6-0 mod Lyngby.
Største nederlag: 4-1 mod FC København og Brøndby.
Sæsonens højdepunkt: Må siges at være starten på foråret, hvor OB lammetævede Lyngby med 6-0.
Sæsonens lavpunkt: At man i sæsonens sidste 11 kampe ikke formåede at vinde.
Generelt: Historisk og i egen selvforståelse hører OB til, hvis ikke toppen, så subtoppen af dansk fodbold. På Fyn er OB ubetinget den største klub og med tiltaget Øens Hold forsøger odenseanerne at sætte sig tungt på den fynske talenttrone. Det er ikke altid lige nemt at samarbejde med de konkurrerende, lokale klubber, og man må efterhånden erkende, at De Stribedes talentudvikling er et niveau under, hvad man bør forvente af en klub af OBs kaliber. I denne sæson skulle Anders Skjoldemoses tropper forsøger at revanchere næstsidstepladsen fra i fjor, men det startede sløjt. OB vandt ikke de første fire kampe, og da man i femte forsøg endelig vandt en kamp, blev den fulgt af sølle ét point i de efterfølgende tre. De skuffende resultater skal ses i lyset af, at holdet måtte undvære midtbanestyrmand og stortalent Julius Eskesen, som var præget af skader i store dele af sæsonen. I front var der tillid til Elias Lamnaouar, men også Philip Stoustrup gjorde sig positivt bemærket med en imponerende fysik. OB scorede næsten 20 procent af holdets totale antal mål i sæsonen i samme kamp, da man i forårssæsonens første kamp lammetævede Lyngby med 6-0. Det flotte resultat blev fulgt op med en sejr over Randers på 3-1. Var fynboerne våget op til dåd? Nej, var det klare og hurtige svar, for i sæsonens resterende 11 kampe vandt OB ikke én eneste gang. For andet år i streg måtte talenterne fra Fyns hovedstad altså tage til takke med en skuffende bundplacering, og da også U/19-holdet har set bedre dage, har OB nu valgt at satse stort på talentudviklingen. Fra den kommende sæson er der opgraderet med flere fuldtidstrænere, et nyt talentmiljø og så er der hentet to nye spillere til U/17-holdet. Det drejer sig om målmand Hans Christian Bernat, der er kommet til fra FC Nordsjælland, og Lucas Møller Jensen, som er hentet i Vejle. Begge spillere skal forhindre en ny rædselssæson for OB.
Topscorer: Elias Lamnaouar, 7 mål.
Sæsonens spiller: Peter Clement var på sine bedste dage en stor mundfuld for sine modstandere. Teknisk dygtig og gennembrudsstærk.

13. plads – Randers – 21 point

Største sejr: 5-1 mod Vejle.
Største nederlag: 9-0 mod FC Nordsjælland.
Sæsonens højdepunkt: At følge Marcus Mølvadgaards udanske men charmerende spillestil.
Sæsonens lavpunkt: Mads S Lyng revsede op til flere gange spillerne for deres indstilling til kampene. Det må ikke ske.
Generelt: Generelt har vi her på siden rost Randers for klubbens talentarbejde og ment, at kronjyderne står i skyggen af storebror fra AGF – i hvert fald, når det kommer til omtale. I denne sæson af U/17 Ligaen har hestene dog måtte kigge langt efter de gode resultater, selvom sæsonstarten var mere end hæderlig med 11 point i de første syv kampe. Det var derimod afslutningen på efterårssæsonen, der gav anledning til panderynker hos træner Mads S. Lyng. Kronjyderne gik på vinterpause med sølle to point i 2015’s sidste seks kampe. Panderynkerne hos cheftræneren blev til dybe flænger efter fire nederlag i forårets første fire kampe. Den 9. april besejrede man Vejle og fik endelig en sejr, men de tre point blev efterfulgt af en ny skrækkelig periode, hvor man i syv kampe hentede to point. Randers var spillemæssigt på et lavt niveau og taktikken blev ofte lange bolde efter den dygtige, kontroversielle og selvtillidsfyldte angriber Marcus Mølvadgaard, som lavede imponerende 10 sæsonmål for bundholdet. Ellers var 2001’eren Majaliwa Msabaha et fint bekendtskab, men de to spillere kunne ikke ændre på, at Randers både spillemæssigt og kvalitetsmæssigt hørte til blandt rækkens svageste. 2-1-sejren i sæsonens næstsidste kamp mod Haderslev var tiltrængt, men det er nok ikke det, randrusianerne tænker tilbage på, når de mindes 2015/2016-sæsonen. Kronjyderne sluttede på udebane mod FC Nordsjælland, som kørte Randers ud af banen med et ydmygende og grotesk stort nederlag på 9-0. Det var en af de sæsoner, som hurtigt skal glemmes for Randers, som skal have ny træner, da Mads S. Lyng fortsætter i AC Horsens.
Topscorer: Marcus Mølvadgaard, 10 mål.
Sæsonens spiller: Marcus Mølvadgaard er en fremragende angriber, som kan noget på egen hånd. Med 10 mål var han holdets bedste i denne sæson.

14. plads – Haderslev – 15 point

Største sejr: 3-0 mod AGF.
Største nederlag: 5- 1 mod FC København.
Sæsonens højdepunkt: At være en del af U/17 Ligaen er et højdepunkt i sig selv for sønderjyderne, men sejren i Brøndby er indiskutabelt blandt sæsons største bedrifter.
Sæsonens lavpunkt: De mange nederlag i kampe, hvor man faktisk spillede ganske fint.
Generelt: Haderslev, som bærer navnet for SønderjyskEs talenthold, overtog AC Horsens’ plads i det fineste selskab, og det skulle hurtigt vise sig, at de også overtog De Gules rolle som rækkens prygelknabe. Vi forventede, at Haderslev ville få det svært, og det fik de. Sønderjyderne skal have credit for at kæmpe alt, hvad de havde lært fra start til slut, men når man blot vinder tre ud af 26 kampe, er det kun på sin plads, at syddanskerne fra næste sæson skal optræde i U/17 Divisionen og ikke i U/17 Ligaen. Efter flere gode, sønderjyske præstationer skulle man helt hen til 12. spillerunde for at finde Haderslevs første sejr, som kom, da man besejrede bundholdet fra Randers med 3-1. Forinden sejren mod kronjyderne havde Haderslev været involveret i sæsonens målrigeste opgør, da man tabte 6-5 til Lyngby i en kamp, man burde have vundet. Men sådan var det så tit for talenterne fra domkirkebyen, som i mange kampe kæmpede bravt, men alligevel blev dukket med en sen scoring eller straffet for personlige fejl. I front var topscorer Peter Christensen holdets bedste, og offensivspilleren er da også blevet belønnet for sine præstationer med en treårig kontrakt. Efter det sløje efterår var forårspremieren et sandt, sønderjysk eventyr. Haderslev skulle på udebane forsøge at snyde de forsvarende mestre fra Brøndby for point, og da de 80 minutter var færdigspillet, havde David snydt Goliath og vundet kampen med 2-1. Havde man troet, at syddanskerne nu skulle til at kravle op i tabellen, tog man grueligt fejl. De efterfølgende 11 kampe bød på ni nederlag og to uafgjorte resultater, inden man i sæsonens sidste opgør mod AGF lod det bære eller briste og vandt med 3-0. Haderslev var et charmerende bekendtskab, men niveauet rakte ikke til U/17 Ligaen.
Topscorer: Peter Christiansen, 10 mål.
Sæsonens spiller: Peter Christiansen er en dygtig spiller, og qua sin gode teknik og mange offensive kvaliteter kan han drive gæk med sin direkte modstander.