Begejstret Tøffe: Der er ingen bullshit i den klub

- Det er sgu’ en imponerende forvandling, siger Tipsbladets kommentator, Stig Tøfting om Randers i sin ugentlige Superligaklumme.



VI LADER LIGE FCM/FCK-nedturene i Europa ligge selvom der igen var jammerligt forsvarsspil og skuffende resultater. Der var egentlig masser af guf til en klumme, men i stedet kigger jeg på en positiv historie.

SELVOM JEG selv havde fornøjelsen af at trække den lyseblå Randers-trøje over hovedet, så må jeg også indrømme, at det er en klub, der sjældent optræder i mine klummer.
Det ændrer vi lige på nu, for jeg er da lige ved at ryge en smule på røven over det, Randers har gang i. Fornemt orkestreret af Søren Pedersen og Rasmus Bertelsen, der er ubesejret i de seneste ni Superligakampe.

JEG VED NÆSTEN ikke, hvor jeg skal starte, men jeg er vild med, at vi har en klub i Superligaen, der ikke gør det sværere end højest nødvendigt. Fodbold er sgu’ nogle gange ved at blive så kompliceret, at man nærmest skal ha’ en universitetsgrad for at følge med i og forstå trænernes udlægning af kampene…
I Randers går man heldigvis langt enklere til værks – og jeg er vild med det. Ikke så meget bullshit, men med en stærk keeper, to centrale dørmænd i midterforsvaret, hårdtarbejdende midtbane, nogle kanter med fart og så folk i feltet, så kommer man sgu’ langt.
Det er ikke raketvidenskab, men det virker.

Randers har gang i et fantastisk efterår. Foto: Alamy

DET ER SELVFØLGELIG ikke hele sandheden om Randers. Truppen er i mine øjne den bedste nogensinde – og på banen er Randers blevet mere effektive og bedre på bolden i denne sæson, selvom det kun er Vejle, der har bolden mindre.

Men dykker vi ned i statistikkerne, så taler de meget godt ind i et hold, der arbejder hårdt for lønnen.

  • De har flest vundne dueller langs jorden.
  • De er bedst til at cleare bolden.
  • De er næstbedst i blokeringer.
  • De er tredjebedst i tacklinger.

Altså, det er jo ikke sådan nogle lister, man måske ligefrem praler af at ligge godt i, men Randers har fundet deres veje til succesfuld fodbold – og kan nu bryste sig af, at de er det eneste ubesejrede hold på udebane i Superligaen i denne sæson.

Rasmus Bertelsen kan roligt smile lidt mere… Foto: Alamy

TIL GENGÆLD ER RANDERS også et af de mest scorende hold i Superligaen. 27 mål har de høvlet ind, og det er ganske enkelt rekord i Randers’ Superliga-historie efter 14 kampe.
Selv i bronzesæsonen 2012/13 endte de med en minusmålscore, så det er ikke ligefrem sådan, vi plejer at se Randers.

Det er sgu’ en imponerende forvandling!

DET DER GØR deres efterårssæson ekstra imponerende er, at de faktisk var igennem en større åreladning i sommerpausen. Blandt de profiler, der forsvandt, finder vi: Mikkel Kallesøe, Marvin Egho, Patrik Carlgren, Lasso Coulibaly, Mohammed Fuseini, og 20 millioner kroners-salget Mads Enggård.

Markante navne, men sportschef Søren Pedersen dryssede godt nok noget magi ud over Randers’ transfervindue.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Randers havde sommerens bedste transfervindue.

  • Paul Izzo er en-til-en-erstatning for Carlgren. Stærk shotstopper.
  • Norman Campbell er en ren fartraket.
  • Mohamed Touré ligner allerede nu sæsonens største pletskud med tre mål og tre assists.
  • Florian Danho ligner også en gevinst med to mål og en assist.
  • Mathias Greve og André Rømer er ren plug-and-play, der leverer fra start.

Og ved I hvad? Der er ikke alle mulige undskyldninger med, at de skal vænne sig til kulturen, vejret, sproget eller hvad fanden ved jeg!
Nej, de er købt til at blive brugt, og Randers har som en af de få klubber i Superligaen bragt dem i spil fra dag ét.

Søren Pedersen har fået samlet et slagkraftigt hold i Randers. Foto: Alamy

TILMED HAR DE fået Simon Nordli til at ligne en verdensstjerne. Hvis jeg kunne stemme i Tipsbladets Efterårets profil, så havde jeg smidt mine stemmer på nordmanden.
Ni mål og seks assists i 14 kampe! Det er jo vanvittigt, og med tanke på, at han i sine første 39 kampe for Randers kun scorede syv og lagde op til et enkelt, så er han jo ganske enkelt eksploderet.
I min bog er han efterårets mest værdifulde spiller for sit hold.

RASMUS BERTELSEN skal selvfølgelig også have kæmpe kredit for udviklingen i Randers.
Der er heller ikke så mange dikkedarer hos Bertelsen. Han svarer godt på det, han bliver spurgt om, kender sine egne og sit holds begrænsninger – og så er han et godt symbol på Randers’ dyder med hårdt arbejde og ydmyghed.
Det virker i hvert fald som et godt makkerpar, Randers har i Søren Pedersen og Rasmus Bertelsen – og selv da bølgerne gik halvhøjt om Bertelsen ved en sløj sæsonstart i forrige sæson, så bakkede Søren Pedersen ham 100 procent op. Nu får han så betalingen tilbage.

BERTELSEN ER også en god historie. Han kom til Randers i 2009 og har bare arbejdet sig hele vejen op til cheftrænerposten og brillerer nu med et pointgennemsnit på 1,71.
Han skal også have kæmpe ros for at sætte et hold på banen, der er klar fra start. Hvis vi kun spillede med første halvleg i Superligaen, så ville Randers ligge nr. et med 29 point! Det kunne de lære lidt af i FC Midtjylland…

TIL GENGÆLD SÅ er jeg nødt til lige at ruske op i folk, der bor i Randers og omegn. Kom nu for h…… på stadion! I har et hold, der spiller seværdig fodbold og vinder kampe.
Et gennemsnit på 5229 er ganske enkelt for ringe – og der kommer kun færre i Farum. Det er ganske enkelt ikke godt nok for Danmarks sjette største by – og jeg ved sgu’ ikke, hvad folk ellers bruger deres tid på i Randers, men jeg skulle hilse og sige, at der stadig er plads på stadion …
Jeg ved godt, at det vil flytte sig lidt op, når FCK, Brøndby og AGF kommer på besøg efter vinterpausen, men jeg synes, at spillerne og klubben fortjener større opbakning på stadion.

HVOR LANGT KAN det så bære? Ja, målet skal selvfølgelig være mesterskabsspil, der formentlig kræver 33-35 point i år, men med 24 point i bagagen allerede – og Silkeborg (u), Vejle (h) og Viborg (u), så ser det ikke værst ud for at indfri de ambitioner.
Som Randers spiller i øjeblikket, så burde de være en oplagt kandidat til mesterskabsspillet.

JA, JEG HAR selvfølgelig også hørt rygterne om Søren Pedersen som mulig Brøndby-sportschef. Hør her, jeg ønsker Søren Pedersen alt det bedste, men jeg har det også lidt sådan, at hvad fanden skal han dér?
Han har det som blommen i et æg i Randers. Han skal sgu’ ikke spørge nogen, hvis han vil købe eller sælge den ene eller anden spiller. Han er en mand, der bliver lyttet til i Randers, og jeg tvivler på, at græsset er grønnere på anden side.

Selvfølgelig har han ambitioner om mere, og får han tilbuddet, så kan jeg sagtens forstå, hvis han siger ja.
Under alle omstændigheder, så er det naturligvis et kæmpe skulderklap, at hans navn bliver nævnt i forbindelse med Brøndby – og der er i det hele taget meget at klappe af i Randers for tiden!

Deres ubesejrede stime har i hvertfald stor chance for at fortsætte, når de søndag møder danmarksmestrene i uafgjort, nemlig Silkeborg…





LIVE

LIVE: Urimeligt at FCK har hjemmebane hver gang

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’

De overvejer Christian Eriksen

Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

FC København og AGF jagter Igor Drapinski



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Sker for første gang i 20 år for Real Betis



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Thomas Frank scorer sommerjob

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Stor hyldest af Mike Tullberg

Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending

Transferfri stjerne i København

Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF

Dansk klub henter Nicolai Larsen

Claesson: ‘Det har været et langt mareridt’

Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind

Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’

Problemer for Nartey og co: Lytter til bud på alle

Berthel Askou topfavorit til Ligue 1-job

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn

Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Cooper: ‘Har været hårdt ramt’

Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe