Det endegyldige bevis: Det sejler virkelig i AGF

NÅR STORMEN RASER, kræver det en fast hånd om rorpinden. Sådan ser det ikke ligefrem ud i AGF, der da også ligner et skib i havsnød – og hvor officererne ikke kan blive helt enige om, hvilken (krise)kurs man skal tage.

Først kom storsponsoren Bravida med en udsædvanlig opsang til beslutningstagerne i AGF, så stålrørerne vibrerede under klubhuset på Fredensvang.

Dernæst viser klubben sig som jyske mestre i rygcrawl med kovendingen i sagen om Jón Dagur Thorsteinsson.

FØRST SKULLE HAN ikke spille resten af foråret, fordi han ikke har ønsket at forlænge kontrakten med AGF – og derfor skulle han ikke stå i vejen for yngre talenter.

Skørt – ikke mindst med tanke på, at AGF havde brug for alle gode kræfter til at få vendt en skude, der allerede på det tidpunkt tog vand ind.

Netop Jón Dagur Thorsteinsson er netop en spillertype, som AGF i den grad har sukket efter. Kreativ, energisk – og udstyret med en stærk vilje.

SELVFØLGELIG KAN MAN godt forstå tankegangen, nemlig at man stille og roligt vil sluse egne talenter ind på holdet, men det gør man altså ikke i en periode, hvor modgangen vælter ned som efterårsregn.

Der tager man de uddannede, dem der vil tage et ansvar – og så ser man stort på, om de er i klubben efter sommerferien.

I Chelsea har man snildt kunne bruge både Andreas Christensen og Antonio Rudiger, selvom deres fremtid heller ikke lignede en på Stamford Bridge.

SÅDAN SKULLE DET ikke være i AGF, der kylede Jón Dagur Thorsteinsson en tur i frostboksen. Respektløst overfor resten af spillertruppen, der forhåbentlig også køber ind på, at de bedste spiller – og at holdkortet ikke er dikteret af politik.

Løsningen viste sig da også dyrebar, da 16-årige Adam Daghim havde en yderst uheldig hånd med i nederlaget til OB – og en mareridtsoptræden for stortalentet.

DAVID NIELSEN HAR gennem hele forløbet loyalt ageret som firmaets mand og istemt sangen om, at beslutningen om nedfrysningen af Jón Dagur var taget i enighed mellem ham og sportschef Stig Inge Bjørnebye.

Hmm, vis mig lige den træner, der ikke brændende vil spille med de bedste. Hver gang.

Så sorry, AGF. Den udlægning køber jeg ikke.

Til gengæld gad jeg godt se Stig Inge Bjørnebye krabbe tilbage til Jón Dagur og fortælle ham, at nu må han meget gerne spille igen… Akavet? Ja da – og det ligner endnu et hak i Stig Inge Bjørnebyes tud. 40 millioner kroner brugt uden effekt – og nu helt åbenlys dårlig dømmekraft i sagen om Thorsteinsson med et imagemnæssigt pinligt udfald.

TILBAGE STÅR DA også en masse spørgsmål. Blandt andre det helt åbenlyse, hvor kovendingen er opstået henne. Bestyrelse, direktion, sportslig ledelse?

Timingen kunne jo godt tyde på, at den usædvanlige opsang fra en storsponsor har haft en effekt – og at nogen har vredet armen om på Stig Inge Bjørnebye.

Under alle omstændigheder, så er det virkelig svært at se, hvem der for alvor har hånden på rattet i AGF. 

Læs også om Arsenal-legenden Paul Merson, der sagtens kunne se Christian Eriksen i Manchester City