Hold kæft en kamp: Her fejlede Danmark!

ER DU PORTUGAL for en kamp!

Så vanvittig, sindsoprivende, spændende og intens, at det var helt ude på det yderste af stolesædet, og med neglene bidt helt i bund.

Altså kunne man vælge, så skulle man jo aldrig se andet end Danmark møde Portugal …

Så er det sgu sjovt at se fodbold!

LAD OS DA BARE hoppe direkte til det, der kan sættes to streger under, nemlig at Danmark taber kvartfinalen i Nations League over to kampe til Portugal.

Det er jo ingen sensation – og havde man ikke solgt den for en forlænget returkamp? Jo, for fanden – og specielt fordi Danmark også var i live i den forlængede spilletid, indtil Goncalo Ramos satte det sidste søm i den danske ligkiste til 5-2.

Selvfølgelig havde vi håbet på mere efter festfyrværkeriet i Parken; vi havde da drømt om at kunne straffe et dygtigt, men også arrogant portugisisk mandskab, men det blev lige præcis ved det, altså drømmen. Fordi forspringet fra kampen i Parken ikke var stort nok.

DET ÆNDRER IKKE på, at Danmark havde kæmpe ære af den kamp. Eller at Danmark i Rasmus Nissen Kristensen og Patrick Dorgu havde backer i absolut topklasse.

Eller at Danmark mod et portugisisk hold, der var noget bedre sat op end i Parken, leverede en ny modig og opløftende indsats. Hvor man tænkte fremad, turde presse højt og i det hele taget spille med kuglen.

Eller at Morten Hjulmand tog et kæmpe ansvar for det danske landshold. Ikke mindst da han blev flankeret af uprøvede kræfter som Victor Froholdt og Morten Frendrup.

DET BEDSTE VED de to kampe var dog, at vi her fik et godt kig ind i, hvad det er, Brian Riemer gerne vil – og den retning er vi sgu helt med på.

For det første er det fornøjelig og seværdig fodbold – og for det andet går han friskt til værks og er ikke bleg for at bruge ungdommen.

Dorgu, Haarder, Biereth, Froholdt, Isaksen – jamen, det er jo fremtiden på landsholdet, vi kigger på. Og det ser altså ganske fedt ud!

SÅ KAN MAN disktutere visdommens i Riemers dobbeltudskiftning af Christian Eriksen og Christian Nørgaard i en voldsom afgørende fase i kampen. Det drænede lige holdet for masser af brugbar rutine – og det lignede en fejl. 

VI SKAL SELVFØLGELIG også lige runde Kasper Schmeichel.

Fem mål lukket ind, fem mål, hvor landsholdskeeperen jo ikke laver graverende fejl, men hvor han klart kunne have gjort det bedre.

Ikke mindst på Bruno Fernandes’ hug på stangen, hvor han burde have viftet den til siden – og så boksescenen, hvor Schmeichel slet ikke får den bokset langt nok væk før Portugals 3-2-scoring.

Nå ja – og han så heller ikke prangende ud på Trincaos kasse til 4-2. Igen en returbold, der havner det forkerte sted.

Ingen drop, men bestemt heller ikke nogen prangende indsats fra Kasper Schmeichel. Til gengæld masser af plusser for at kæmpe sig igennem med en skade i den forlængede spilletid.

SKAL DET HELE koges ned til en enkelt konklusion, så må det stadig være den, at Brian Riemer har genantændt kærligheden til landsholdet og ganske enkelt gjort det sjovt at se landsholdsfodbold igen.

Og det kan være lige så meget værd som en semifinale i Nations League …