Han spiller hverken i Vejle eller FCK næste sæson

Det dufter af fodbold i Nørreskoven igen.

Der er i hvert fald noget smukt over at se et hold bestående af hovedsageligt lokale drenge på et udsolgt Vejle Stadion levere den mængde af underholdning som i kampen mod Brøndby.  Kun en god redning fra en 41-årig målmand fra, at februar havde været den perfekte måned. En positiv og begivenhedsrig måned med trænerfyring, ejerskifte, ny sportschef, fire ud af seks points samt den flotteste tifo, jeg har set på Vejle Stadion.

Med den i øvrigt meget sigende tekst:

”Gennem generationer har vi skabt store og stolte traditioner.”

Jeg havde godt nok smidt håndklædet i ringen for længe siden angående overlevelseschancerne, men efter to runder, hvor vi har cuttet fire af de 10 point, vi var bagud og tilmed spillemæssigt er længder foran, hvad vi har set tidligere i sæsonen, må jeg i alt ydmyghed erkende, at troen er vendt tilbage.

Troen på, at det i mindste kan lade sig gøre. Der er stadig rigtig langt igen, og flere ting skal selvfølgelig stadig flaske sig, fordi overlevelse er stadig det klart mindst sandsynlige udfald. Det tænker alle i og omkring klubben, så det er ikke, fordi der er en eller anden naiv form for optimisme.

Men det er stadig sjældent, man ser optimismen for fremtiden buldre derudaf i en klub, der nærmest fra start har set død og begravet ud, hvad angår overlevelseschancer, og som stadig er bookmakernes klart mest sandsynlige nedrykningskandidat.

Faktum er bare, at negativiteten, der nærmest altid har været til at få øje på i et eller andet omfang, for en stund er helt forduftet, og der afventes sådan set lidt i spænding, hvor stærke økonomisk vi kommer til at stå nu med de nye ejere. Hvor stor en spiller bliver Vejle Boldklub sammenlignet med de andre danske klubber. Vi ved kun, at vi er langt bedre stillet end før.

Hvis vi skal overleve, så afhænger det af, at vi har en angriber, der scorer. Og Onugkha kan vel tage titlen som den største spiller i nyere tid, hvis han for anden sæson i træk er den hovedperson. Jeg havde slet ikke regnet med, at Onugkha ville være så god, som vi har set i de to første kampe.

Jeg havde regnet med at se mål fra ham, trods det ikke skete i FCK, men ikke at se et niveau, der mere eller mindre minder om hans tid i nedrykningsspillet sidste sæson. Lidt paradoksalt at han ikke kunne præstere omgivet af ligaens dyreste spillere, det må da et eller andet sted sætte tankerne i gang på Østerbro.

Jeg tror hverken, han spiller i Vejle eller København næste sæson. FCK passer han ikke ind i. Og jeg kan ikke forestille mig, vi i nogle scenarier vil investere så meget i en spiller, som det kræves. Ikke ved overlevelse og især ikke i 1. division.

Skulle overlevelse ikke lykkes går det jo også nok. For det tyder på, at målet, i tilfælde af en nedrykning, vil være en hurtig tilbagevenden. I tirsdags fik jeg og andre sæsonkortholdere en mail fra Klaus Eskildsen, der afslører, at klubben ikke vil spare på setuppet i tilfældet af 1. division, i det sponsorerne også vælger at bibeholde deres engagement. Det er et eller andet sted første gang, vi får en indikation på, hvor økonomisk gearet klubben kommer til at blive.

Om ikke andet er jeg sikker på, at de andre klubber vil få kamp til stregen, og vi nok skal ende med at dø med støvlerne på.

MERE OM

FANKLUBBEN ►

‘Afviklingen i Herning var helt til rotterne’

FANKLUBBEN ►

Kæmpe øv: Tabet af ham gør ondt!

FANKLUBBEN ►

Fætter Højben eller fodboldfaglig fornuft?