Jubler over vilde transfers

Stor kvalitet

Der har været en klar plan og linje i de spillere, der er kommet ind. Og det har ikke bare været lidt blandede panik Pinocchiokugler fra alle verdenshjørner, som vi tidligere har set.

Det er vel egentlig kun Alexi Pitu, der minder om noget, vi har set før, hvor de andre nye ukendte udlændinge er hentet ind på lange kontrakter, der sammenholdt med deres unge aldre vidner om, at de mest af alt ses som udviklingsspillere.

Blandt de mest prominente navne er den kvalitet, vi har hentet, ikke til at tage fejl af.

Hjulsager, Duelund og Lasse Nielsen er især spillere der har en aura, som tydelig skinner igennem og vidner om store adresser.

Mike Vestergård har slet ingen Superliga-erfaring, men passer som fod i hose på det her hold og har imponeret.

Mads Enggård og Valdemar Lund er tidligere blevet anset som nogle af de største talenter i landet. Bismark er med sine 18 år også super spændende og en spiller, jeg har en fornemmelse af kommer til at brage igennem og komme videre til udlandet.

Og så er der endda en del flere, som slet ikke er nævnt.

Ikke uden risiko

Der er selvfølgelig en risiko, da mange af spillerne kommer fra noget der ikke har emmet af spilletid.

Derudover er det i bund og grund også et helt nyt hold, hvilket betyder, at relationerne ikke nødvendigvis sidder lige i skabet.

Det er da også tydeligt at se, at det er tilfældet efter de første par kampe, hvor det har været nogle meget svingende præstationer med et højt topniveau, men desværre også et alt for lavt bundniveau.

Mange VB-fans havde nok gerne set en mere proven målscorer som 9’er.

Faghir virker desværre ikke til at være klar til at spille fuld tid endnu, og Amin Chiakha har nok set lidt lunken ud indtil nu.

Igen, så kan man håbe, at det blot er et spørgsmål om at få relationerne på plads, inden der kommer hul på bylden.

Man kan sige det for en gangs skyld har været i god tid, at vi har fået spillerne på plads. Sidste sommervindue smuttede Onugkha på deadline dag, og det sårer ikke nogen at sige, at hans afløser Yeboah var alt andet end en succes.

Hullet efter netop Onugkha virker nemlig stort at fylde, og det er helt klart også ham, der savnes mest af de spillere, der er sagt farvel til, om end jeg ikke tror, han ville passe ind i den nye måde, vi gerne vil spille på.

Men det er også den eneste, der savnes.

Så med den logik er vi betydeligt stærkere end sidste sæson. Og med det kommer forventningerne til at spillerne og især cheftræner Prelec, formår at holde klubben oppe i landets bedste række, hvilket også er klubbens eksplicitte kommunikerede mål for sæsonen.