C/N: El Clasico-optakt. De nye drenge

Siden vi sidst kiggede nærmere og varmede op til et El Clasico, er Zeus og Hades væk. Skønt. Nu er det et anderledes opgør, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er et mindre opgør. For Real Madrid og Barcelona er markedsliberalisternes ultimative drøm. Det er lykkes for holdene at suge al interesse ud af den spanske liga og koge det ned til to kampe, samtidig med at man driver virksomhed med høj indtjening og høj gæld. 00’ernes byggematadorer er i hvert fald misundelig over de to klubbers adgang til kredit og henstand fra bank og skattevæsen. Begge klubbers indkøbspolitik minder også om guldflippernes. Dur ikke. Smid væk. Køb nyt. Vi er lykkelige.

Fight club

Begge hold er i en mindre opbygningsfase med nye trænere. Carletto i Real Madrid og Tata Martino i Barcelona. Det er selvfølgelig ikke Pep Guardiola og José Mourinho, men mindre kan også gøre det. Carletto er en fantastisk fodboldtræner, men italienere har det med at blive upopulær i Real Madrid, så det bliver spændende at se, om han kan bryde den negative stime som hans legendariske Milan og Madrid-forgængere Arrigo Sacchi og Don Fabio Capello. De er nok bare ikke til den slags fodbold dernede.

På mål har Carletto ligesom José Mourinho valgt at benytte Diego Lopez i stedet for Iker Casillas. Diego Lopez ligner godt nok en, der lige er stået op. Men når kritikken af målmandsvalget ikke er større, så skyldtes det dels at Lopez har gjort det glimrende, og dels at Lopez har været on-off i klubben siden han var 18 år. Iker Casillas kan til gengæld spekulere over, om han vil sidde den ud, indtil Lopez falder ned fra en stige eller stanget af en ferdinandsk tyr. Det er det største målmandsopgør i klubben siden, at Francisco Buyo holdt den danske fjende Santiago Canizares på bænken.

Real Madrid har visse svagheder. Et af dem er deres backs, hvor den spanske Jens Risager, Alvaro Arbeloa kan få kolossale problemer med pokemonen Neymar jr. Hvis din faste bettingudbyder tilbyder spil på gult kort til Arbeloa, så er det et bet, der bør overvejes. Sidst de to stod over for hinanden var Confederations Cup-finalen, hvor Arbeloa fik gult efter 15 minutter, Neymar scorede en pind, og Arbeloa blev flået ud i pausen. Det er der nok ingen af de to, der har glemt. Nogle dage er Sergio Ramos verdens bedste forsvarer, andre dage er han verdens dummeste forsvarer. Det er afgørende for Madrid-succes, at Ramos holder hovedet koldt i kampen. Ved sin side har Ramos formentlig kæmpetalentet Raphaël Varane, der har potentiale til at blive verdens bedste. Alternativet er drabelige Pepe. Man skal i øvrigt bemærke at Pepe har fået en af den slags grankoglefrisurer som kun mennesker fra varme lande kan bære med ynde. Ja, det er dig vi taler til Angel. Endelig er der jo Marcelo, der stadigvæk ikke har lært at tackle. Det er et reelt problem. Carletto skal have lært dem noget italiensk disciplin. Sergio Ramos fik eksempelvis et unødvendigt gult kort så sent som i onsdags.

Pragmatiske trusseløse problemer

Det har overrasket mange Madrid-observatører, at midtbanen har været så dårlig i Xabi Alonsos fravær. Asier Illarramendi, hestehovedet Sami Khedira og Brøndby-prospektet Luka Modric, og det er egentlig klassisk Carletto-fodbold, med to defensive midtbanespillere. Det er en for meget af spansk smag, og en af de afgørende forskelle som kan koste ham jobbet på sigt.

En anden ting som kan koste Carletto livet som Real Madrid-træner, er den walisiske Jonas Kamper Gareth Bale, der tydeligvis lige har skulle vænne sig til centrifugen i Madrid. Vi har før sagt mange grimme ting, om hvorfor det ikke duer med Bale i Real Madrid. Den situation er ikke blevet bedre med Mesut Özils øjeblikkelige succes hos Arsenal. Derfor er der lagt pres på, at Bale også snart begynder at bidrage, og gerne på den største scene af dem alle. Det kan betyde, at Angel di Maria bliver ofret samtidig, at Bale skal spille i højre side. Det er et problem som pragmatikeren Carletto skal have løst. Hvis Real Madrid skal slå Barcelona, så er det som sædvanligt fra Cristiano Ronaldos fødder, rullefald og hoved, at det skal komme fra. Hvis målene ikke kommer fra Ronaldo, så kommer de måske fra Francisco Suarez, der i daglig tale kaldes for Isco, der stille og roligt er ved at etablere sig som Spaniens allerbedste 10’er.

I front spiller Real Madrid med franske Karim Benzema, der for tiden er så svag, at han knapt ville kunne score en trusseløs Anni Fønsby på Damhuskroen. De skulle aldrig have solgt Gonzalo Higuain. Alternativet til Benzema er unge Alvaro Morata. Næppe noget man frygter. Hverken i Barcelona eller København.

Real Madrid er på et stadie, hvor det er nemmere at forklare hvorfor de taber end hvorfor de vinder. Indtil Carletto får løst problemerne, så afhænger det af Cristiano Ronaldos humør og at forsvarsspillerne spiller disciplineret. Derfor minder holdet meget om Mourinhos hold, der er bare lidt færre strenge at spille på.

Mere end en taktik

Det er lidt svært at gennemskue, om Barcelona egentlig savner Pep Guardiola (og Tito Villanova). De vinder jo stadigvæk kampe, og spillet er blevet lidt mere direkte, men der er ikke de samme monumentale peaks af verdensklasse. Endnu. Derfor er kampen også ekstremt vigtig for Barcelona for at kunne vende en side mere i historiebogen, og finde ud af hvor fastlåst og indavlet klubben er af tica taca. Klubbens slogan er ”mere end en klub”. Det klubben reelt har brug er at vise, at den er ”mere end en taktik”.

På mål er det stadigvæk TV-keeperen Victor Valdes, der står på mål. Det er formentlig et af de allersidste El Clasico’s for Valdes, der ventes at tage til Monaco i sommerpausen. Det er nødvendigvis ikke et stort tab for Barcelona. Altså så længe de ikke spiller med whistlebloweren José Pinto.

Barcelonas forsvar er stadigvæk til at tale med. Daniel Alves er Daniel Alves. Der er stadigvæk plads i bag ham, og han er ikke på helt samme niveau som tidligere, men han er ikke holdets svageste led. Svageste led kan meget vel være Gerard Piqué, der måske endda er småskadet. Piqué er faldet voldsomt i niveau det sidste års tid, og hører til kontinentets mest overvurderede spillere. Carles Puyol er tilbage fra endnu en skade, og det giver flere muligheder for Tata Martino. Enten kan han placere Puyol på venstre back i stedet for Adriano, eller så kan erstatte Javier Mascherano i midterforsvaret. Det sidste er nok mest sandsynligt. Mascherano ser ikke ud af meget rent fysisk, men han har en høj spilintelligens og kan et væld af feje tricks. Mascherano er ligeså irriterende som chokolade i Candy Crush Saga.

Sidste år med kliken

Det er velkendte navne, der danner Barcelonas midtbane. Spøgelset Andrés Iniesta, Xavi Hernández og Sergio Busquets med okapi-halsen. I en kamp som denne, så er det mest Busquets, der er nøglespilleren. Kan han holde sine defensive opgaver i forhold til Real Madrids omstillingsspil? Det er vigtigt for at frigøre Xavi så meget som overhovedet muligt. Det bliver interessant at se hvor meget Xavi har tilbage i tanken i kampe på det niveau, også med henblik på VM til næste sommer.

I front har Barcelona naturligvis den coladrikkende, playstationspillende Lionel Messi. Messi scorede ikke i sin seneste ligakamp, hvor han blev indskiftet i anden halvleg, men mon ikke det så er tid til en scoring? Pokémon’en Neymar jr. spiller på venstre kant. Altså når han ikke simulerer nærdødsoplevelser. Dette er ligesom Gareth Bale, Neymars første clasico, så skal han for alvor slå i navn fast som verdensklassespiller, er dette også scenen. Alexis Sanchez får sandsynligvis startpladsen til højre. Pedro og Cesc Fabregas kigger på ude fra bænken.

Det her er sæsonens vigtigste kamp for Barcelona. Man har muligheden for at demonstrerer, at der findes et liv efter Pep Guardiola, og at der ikke er noget galt med truppen, der under normale omstændigheder burde bære præg af mange års slidtage. Det kan meget vel være et af de sidste opgør, hvor vi vil se så stor en del af den gamle altvindende La Masia-stamme på samme hold.

El Clasico er opium for folket. I hvert fald for det spanske folk. Det er det sidste glimt af håb og det smukke, inden de skal kigge i den store kløft af ungdomsarbejdsløshed og generationstab. Det er formentlig fodboldklodens to mest dopede hold der mødes i aften. Økonomisk og fysisk. De har det i blodet. Vi må ikke pille eller grave for dybt i maleriet, for så kollapser Spanien. Og så finder vi et andet opgør, vi kalder klodens største.
    
Men klodens største kamp er i aften. Der er kommet friskt kød. Der er rullefald, flyveører og spøgelser. God fornøjelse.



Martin Lykkegaard Krat

Conte/Nestor-skalaen er et skrivekollektiv udi sport og spil. Conte/Nestor er alvorlig satire. Her bliver alle hadet og latterliggjort ligemeget, ikke mindst dem selv. Der tages ingen fanger. For kontakt. Prøv Facebook, Twitter eller [email protected]