Blog: Palæstinas andet landshold

FØLG DET SMUKKE SPIL PÅ FACEBOOK OG TWITTER

Immigrantstrømmene til Chile i løbet af det 19. århundrede har haft stor betydning for chilensk fodbold. Unión Española blev grundlagt af spaniere. Audax Italiano af italienere. Og CD Palestino af palæstinensere. Når de spiller mod hinanden bliver kampene kaldt Clásico de Colonias. Mens de to førstnævnte ikke længere har nogen synderlig tilknytning til deres grundlæggeres fødeland, så er Palestino stadig tæt knyttet til Palæstina.

De første palæstinere tog den lange tur over Atlanterhavet til Chile via Argentina og Andesbjergene i midten af 1800-tallet. Flere fulgte efter første Verdenskrig og da Israel blev dannet i 1948. Indvandringen er faktisk aldrig rigtig stoppet. I 2008 flygtede mere end hundrede palæstinensere til Chile fra flygtningelejren Al-Waleed på grænsen mellem Syrien og Irak. I dag bor der omkring 300.000 i Chile med palæstinensisk blod i årene – den største population udenfor Mellemøsten.

“De er på meget kort tid blevet en del af den sociale, kulturelle og økonomiske elite”, er lektor i arabiske studier på Universidad de Chile, Eugenio Chahuan citeret for i et interview med nyhedsbureauet AFP.

Den palæstinensiske minoritet sidder tungt på tekstilbranchen. Flere af Chiles fremtrædende kulturpersonligheder har palæstinensiske rødder. Og det samme har den tidligere borgmester i hovedstaden Santiago, Pablo Zalaquett og grundlæggeren af en af landets største banker Banco de Crédito e Inversiones (BCI), familien Yarur.

Palæstinenserne i Chile er dog mest berømte for deres fodboldhold. CD Palestino blev grundlagt af immigranter i 1920. De vandt deres første mesterskab tre år efter, men klubbens guldalder kom i 1970’erne. I 1975 og 1977 vandt de Copa Chile og i 1978 blev de chilenske mestre for anden gang i klubbens historie.

Holdets helt store profil var Elías Figueroa, der nok er den største fodboldspiller i Chile nogensinde. I sin tid i brasilianske Internacional blev han tre gange kåret som den bedste spiller i Sydamerika. Don Elías mindede om Franz Beckenbauer med sit overlegne forsvarsspil, og var omdrejningspunktet på det Palestino-hold, der gik 44 kampe ubesejret, hvilket stadig er rekord i Chile.

Siden har Palestino levet i skyggerne af sværvægterne i chilensk fodbold, Colo-Colo, Universidad de Chile og Universidad Católica. Lige indtil for nylig. I december vandt klubben Liguilla Pre-Libertadores – en turnering hvor vinderen får en af Chiles to billetter til Copa Libertadores, der er Sydamerikas svar på Champions League. Det gav en kamp mod det colombianske storhold Atlético Nacional, som man slog på reglen om udebanemål. Palestino er dermed tilbage i kontinentets fineste fodboldselskab for første gang i 36 år.

Det er imidlertid ikke resultaterne på banen, der gør Palestino bemærkselsværdige. Gennem årene har klubben talrige gange udtrykt deres sympatier for Palæstina i konflikten med Israel. Lederne består overvejende af chilenere med palæstinensiske rødder. Farverne i logoet og på spilletrøjerne er grønne, sorte, hvide og røde – farverne i Palæstinas flag. De bliver kaldt Árabes, araberne. Og trøjesponsoren er Bank of Palestine.

Forrige år havde et landkort af Palæstina, som det så ud inden dannelsen af Israel, erstattet ettallerne på spillernes trøjer. Det chilenske fodboldforbund (ANFP) forbød det, men kort efter løb Palestino-spillerne rundt med en udgave af det oprindelige Palæstina i guld på brystet. Også det blev forbudt. Denne gang efter en formel klage fra ligakonkurrenterne Ñublenses præsident Patrick Kiblisky, der er jøde. Samtidig fik Palestino smidt en bøde i hovedet på små 10.000 kroner. Klubpræsident Fernando Aguad forsvarede sig med, at Palestino siden grundlæggelsen har benyttet sig af sådanne symboler uden sanktioner.

Palestino er som sådan ikke en klub for palæstinensiske spillere. Spillertruppen tæller spillere fra Chile, Uruguay og Argentina, men spillernes engagement i Palæstinas kamp for selvstændighed er tydeligt. I en kamp mod Cobreloa sidste sæson havde spillerne fået malet Palæstinas originale landkort på armene, som de viste til TV-kameraerne på vej på banen. Og da holdfotoet skulle tages kort efter, stillede spillerne sig op i en formation, der efterlignede Palæstinas demarkationer.

Det var målmand og anfører Felipe Núñez, der tog initiativ til spillernes gestus, og i maj sidste år besøgte han Palæstina. Her var han blandt andet forbi en flygtningelejr, og uddelte Palestino-trøjer til børnene.

Denne gang slog ANFP ikke ned på sympatierklæringerne. Generelt er Chile således venligstemt overfor Palæstina. Landet var et af de første til at skrotte deres ambassade i Israel efter, at israelerne i juli sidste år lancerede Operation Protective Edge, der dræbte over næsten 2.000 palæstinensere. Ligeledes har Michelle Bachelets regering gentagne gange fordømt Israels handlinger, og sendt nødhjælp til Palæstina.

I november sidste år sendte præsident for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas et personligt brev til Palestino, der blev offentliggjort på klubbens hjemmeside. Abbas takkede ledere, fans og spillere for at give Palæstina en stemme, og beskrevÁrabes som Palæstinas andet landshold.

Palestino tabte onsdag aften 0-2 mod de seksfoldige Copa Libertadores-vindere Boca Juniors fra Argentina i den første gruppekamp. De to andre hold i gruppen er Montevideo Wandereres fra Uruguay og Zamora FC fra Venezuela. Uanset resultaterne vil chilenerne blive ved med at tiltrække opmærksomhed. Palestino er nemlig ikke en fodboldklub som alle andre.