Selvom foråret endnu ikke for alvor har bidt sig fast, blæser der langt om længe lidt lunere luft omkring det kronjyske.
Randers FC er kommet galoperende fra start i nedrykningsspillet.
De første tre runder har resulteret i ni point og en målscore på fornuftige 11-4.
Optimismen er til at få øje på, og nedrykningsspøgelset ser ud til at være forduftet i den lune forårsluft.
En af årsagerne til dette, har været lejesvenden Mohammed Fuseini.
Fuseini er brandvarm og har i de seneste tre kampe tæsket seks basser i nettet – unægtelig en fin statistik! Søren P. må naturligvis være fristet til at købe den varme målscorer. En beslutning, der på mange måder ligger lige til højrebenet.
I RFC har han lynhurtigt vundet fansenes hjerter, han er en sikker start-ellever, og niveauet i Superligaen virker til at passe ham godt. Her er der mulighed for at stå højt på topscorerlisten og stræbe mod en udfordring i en anden og mere økonomisk stærk liga.
Først og fremmest er det naturligvis nødvendigt, at interessen fra Fuseinis side også er tilstede. Dernæst er det helt store spørgsmål vel, om RFC kan matche Fuseinis ønsker til en permanent kontrakt?
Den nemme analyse af den succesrige start på nedrykningsspillet er naturligvis at tilskrive Fuseini æren for det hele. Det vil dog på ingen måde være en hverken rimelig eller fyldestgørende analyse.
Henrik KraghRanders FC-fan
Alligevel er der dog nogle overvejelser, den sportslige ledelse i RFC bør gøre sig.
For ikke alt for længe siden har RFC stået i en, stort set, identisk situation.
Tilbage i august 2021 hentede man Stephen Odey ind på en lejeaftale. Odey tog dengang alle med storm og lavede en del mål i efteråret 2021. Interessen for Odey fra andre klubber var enorm, og RFC investerede stort i at gøre aftalen permanent.

Nærmest fra samme sekund, lejeaftalen blev vekslet til en permanent aftale, har Odeys form været nedadgående – i bedste fald ustabil. Dertil har der også været enkelte disciplinær sager internt i klubben. Hvad der før lignede et nyt stort salg for RFC, er nu mere blevet en lottokupon.
Disse oplevelser har RFC forhåbenligt draget sig nogle værdifulde erfaringer fra, så det ikke skal blive en gentagelse af historien, hvis/når Fuseini købes fri af Sturm Graz.
Der er ingen tvivl om, at hvis Fuseini bevarer den rette indstilling og fortsætter sin målform, så vil de hurtige fødder være eftertragtet mange steder i Europa. Og RFC vil kunne score en stor gevinst ved et kommende salg.
Det er klart, at den flyvende start i nedrykningsspillet – sammenholdt med de øvrige resultater . giver næring til et håb om, at syvendepladsen, og dermed en playoff-kamp mod ”taberen” af mesterskabsspillet, er en realistisk mulighed.
Meget skal dog flaske sig endnu. Der er fortsat masser af point at spille om.
Lige nu ligner det, at Viborg FF er det hold, RFC skal holde under sig i jagten på syvendepladsen. Det kan blive et par drabelige og sæsondefinerende opgør mod dem.
Først venter der dog et spændende opgør hjemme mod OB, der har vist sig meget stærkere på udebane end hjemme på Nature Energy Park – det bliver absolut ikke en walk-over!
Den nemme analyse af den succesrige start på nedrykningsspillet er naturligvis at tilskrive Fuseini æren for det hele. Det vil dog på ingen måde være en hverken rimelig eller fyldestgørende analyse.
Tværtimod er det, efter min mening, et resultat af et strategisk valg Søren P. og den øvrige sportslige ledelse.
RFC skal være mere offensive i tilgangen til kampene, der skal yngre spillere på banen og spilletyper, der kan trække folk på stadion. Alt sammen med den hensigt at skabe flere salgsbare emner på RFC-holdet.
Dette kan naturligvis ikke gøres omkostningsfrit. Hvilket særligt pointhøsten i grundspillet tydeligt understreger. Det har været ustabilt og til tider skrøbeligt i forhold til Randers FC's præstationer og resultater.
Kritikken fra pressen og særligt de lokale fans har været hård. I nogle tilfælde hård og retfærdig. I andre tilfælde hård og unuanceret (læs usaglig).

Men Bertelsen og co. har holdt fast i retningen, og indsatsen begynder så småt at give afkast nu. Flere spillere har for alvor taget ansvar og leverer præstationer på højt niveau. Her synes jeg, det er værd at nævne blandt andre Daniel Høegh, Mikkel Kallesøe, Oliver Olsen, Simen Bolkan Nordli, John Björkengren og sidst men absolut ikke mindst Mads Enggård. Hertil ligges den x-factor og fart, som lejespillerne Lasso Coulibaly og Mohammed Fuseini byder ind med.
Randers FC spiller målrige kampe, tager sejrene og høster bred anerkendelse bl.a. eksemplificeret ved flere spillere på rundens hold, noget som ellers tidligere var en sjældenhed.
Så trænerteamet med Rasmus Bertelsen i front fortjener stor applaus!
Jeg synes også, at særligt Søren P. skal have et kæmpe skulderklap ovenpå vinterens transfervindue. Det er længe siden, at truppen er blevet så markant forbedret efter et enkelt vindue.
Tager man samtidig i betragtning, at der er hentet unge spændende spillere med udviklingspotentiale (og derved stort videresalgspotentiale) ind. At én af klubbens mest løntunge spillere, Alhaji Kamara, som sjældent var skadesfri, blev sendt afsted for et fornuftigt beløb, og at der blev sat ny transferrekord i klubben ved salget af den lokale ”Golden Boy” Filip Bundgaard, så må man sgu tage hatten af i respekt for det gode arbejde!
Som jeg indledte dette skriv:
Meget arbejde skal gøres endnu… men foråret er på vej!
FORZA RFC!

LIVE
Superliga-LIVE: Mulig FCK-debutant mod Lyngby
NYHEDER
Det tyder på en FCK-ydmygelse
TOPNYHED
Kritisk Stig Tøfting: Han kan ikke koste 60 mio.
INTERVIEW
Nørgaard om Binks: Han afdramatiserede på det hele
MEDIE
Klar til at sælge Alexander Bah – så dyr er han
TOPNYHED
‘Jesper Lindstrøm har ét KÆMPE problem’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Rekordtransfer sender millioner til Superliga-klub
TIPSBLADETS DOM
Det må være den dummeste beslutning nogensinde!
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De vinder Superligaen
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København udlejer Oscar Buur
MEDIE
Kæmpe transfer: De er enige om Kasper Høgh
Superliga-chok fik Andreas Christensen til mobilen
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Afslører Brøndbys transferplaner
Atletico Madrid henter PSG-spiller for 300 mio
MEDIE
Kæmpe transfer under opsejling – afviser vildt bud
TOPNYHED
Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama
NYHEDER
Flere store Brøndby-navne vraget til AGF-brag
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rekord – her skal Høgh til lægetjek
MEDIE
Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik
INTERVIEW
Transfer spøger: BIF-stjerne ude af ledergruppe
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bodø/Glimt accepterer bud på Klynge
TRANSFER
Ajax-træner med kryptisk Dolberg-melding
NYHEDER
Djukic raser: ‘Af helvedes til’
INTERVIEW
Bjelland medgiver: ‘Ikke dumt at møde FCK nu’
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De rykker op i Superligaen
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Jeg går linen ud og peger på FC København’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 5 Superliga-indkøb vi glæder os til at se
MEDIE
Arsenal jagter Spurs-stjerne
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De rykker ud af Superligaen
INTERVIEW