Carlsen: Gule og røde kort til trænerne

GULE OG RØDE KORT TIL TRÆNERNE

Normalt er jeg ikke meget for at gå dybere ind i de lovændringer, som kommer til næste sæson, før vi nærmer os tidspunktet.

Dels er det ikke altid, at man kender den fulde sandhed på nuværende tidspunkt, dels når mange at glemme det igen, inden det bliver alvor. Men denne gang vil jeg gøre en undtagelse på et enkelt område – det som handler om, at man nu kan vise gule og røde kort til trænere og andre personer på bænken. Dels har IFAB i år været meget hurtigt ude med den endelige lovtekst, så nu har vi – og kolleger i andre lande, hvor det ikke er engelsk, tysk, fransk eller spansk, der er modersmålet – tid til at gruble over, hvordan det skal se ud på de nationale sprog.

Og dels er det et af de spørgsmål, som jeg oftest er blevet stillet: Hvad er reglerne egentlig for trænerne, og hvorfor finder dommerne sig i så meget fra den kant? Som det er idag, er kravet kun, at træneren (og de andre derude) skal blive i området og udvise ansvarlig opførsel, og specielt det sidste er der næppe to ens meninger om en definition af. Det bliver lidt som at sælge elastik i metermål – det kræver en stærk karakter.

Men nu bliver det hele meget mere konkret, fordi der – ligesom for spillerne – bliver stillet en række forseelser op sammen med en liste over, hvad de skal koste. Og det bliver mere gennemskueligt, fordi der anvendes de samme begreber over for bænken som over for spillerne: påtale, advarsel og udvisning med tilhørende visning af kort. Der er det lille ekstra raffinement knyttet til reglerne for bænken, at hvis man ikke kan finde ud af, hvem på bænken, der har forbrudt sig (f. eks.

råbt eller kastet noget), er det hovedtræneren, der bliver straffet. Det kender vi ikke andre steder i fodboldreglerne, men andre steder i samfundet er det jo ikke ukendt, at chefen er det sidste sted at parkere ansvaret, hvis der har været knas med medarbejderne og deres opførsel.

Kataloget over mulige forseelser kommer her – med det forbehold, at den danske ordlyd kan komme til at se lidt anderledes ud til juli, når vi har haft den gennem den sproglige vridemaskine. Men indholdet flytter sig ikke.

Der skal gives påtale (i gentagelsestilfælde eller ved særlig grove overtrædelser advarsel eller udvisning) ved følgende overtrædelser:

– At træde ind på banen på en respektfuld og ikke-konfronterende måde. Det kan måske virke paradoksalt, at noget respektfuldt kan give en påtale, men det afspejler, at banen er spillernes område, mens træneren har sit tekniske område. Og hvis en spiller trådte ind uden tilladelse, ville straffen faktisk være en advarsel.

– At undlade at samarbejde med et medlem af dommerteamet, f. eks. ved at ignorere en opfordring eller instruks fra linjedommer eller 4. dommer

– Ved ord eller handling at udtrykke mindre uenighed med en kendelse

– Fra tid til anden at forlade det tekniske område uden at begå nogen yderligere overtrædelse.

Næste trin på sanktionsstigen er, ganske som hos spillerne, en advarsel. Den nye lovbog kommer til at opregne nedenstående forseelser til at skulle medføre en advarsel – men det pointeres også, at de nævnte forseelser kun er eksempler. Der kan altså sagtens tænkes andre forseelser på samme niveau, som også skal koste advarsel. Det virker rigtig fornuftigt at skrive sig ud af det, for ellers skulle det ikke tage trænerne mange sekunder at finde en forseelse, som ikke stod på listen og så bare begå den i stedet. En af de mest hæderkronede discipliner hos både spillere og trænere er jo at finde hullerne i lovsættet, hvlket sådan set er fair nok – men nu er man i hvert fald fri for at skulle udvide listen med nye hundekunster hvert år, når det på forhånd er gjort klart, at listen ikke er tænkt som udtømmende.

– Tydeligt eller gentagne gange ikke at respektere afgrænsningen af holdets tekniske område.

–  At forhale en igangsættelse, som skal foretages af ens eget hold. Det kunne f. eks.være ved ikke at aflevere den bold, som er landet ude i det tekniske område – men man kunne også tænke sig mere raffinerede varianter som f. eks. konsekvent at kalde fjerneste spiller over for at tage en igangsættelse.

– Forsætligt at bevæge sig ind i modspillernes tekniske område, uden at det sker med konfrontation som formål

– At protestere ved ord eller handling, f. eks ved at kaste med eller sparke til drikkedunke eller andre genstande, eller ved at gestikulere på en måde, som viser klar mangel på respekt for dommerteamet, f. eks. ved at klappe sarkastisk

– At bevæge sig ind i dommerens reviewområde (selvfølgelig kun relevant i de tilfælde, hvor der anvendes VAR – dommerens område ved skærmen er altså ukrænkeligt).

– Overdrevent eller gentagne gange ved fagter at appellere for et gult eller rødt kort (kunne f. eks. være ved at vise det imaginære kort, som skal lægge pres på dommerteamet. Det er helt parallelt med, hvad der skal ske med en spiller, der gør det samme – det er bare ofte forbistret svært at fange, når man ikke lige har TV til rådighed).

– Overdreven brug af TV-tegnet, der viser, at der bør være et VAR-review (igen parallelt med spillerne).

– At gestikulere eller handle på en provokerende eller ophidsende måde

– Vedvarende uacceptabel opførsel, herunder gentagne gange at begå forseelser, der skal straffes med en påtale

– At udvise mangel på respekt for spillet.

Og så er der de forseelser, der skal medføre udvisning (og nej, det er ikke en fejl – betegnelsen bliver nu ‘ udvisning’ og ikke ‘ bortvisning’, i og med at det røde kort anvendes).

Igen er listen ikke udtømmende, men de følgende forseelser er eksempler på udvisningsforseelser:

– At forhale en igangsættelse, som skal foretages af modspillerne, f. eks. ved at holde fast i bolden, sparke den væk, eller spærre vejen for en modspiller

–  Med vilje at forlade det tekniske område for at protestere mod eller gå i rette med et medlem af dommerteamet eller for at handle på en provokerende eller ophidsende måde

– At bevæge sig ind i modspillernes tekniske område på en aggressiv eller konfrontationssøgende måde.

– Med vilje at kaste eller sparke en genstand ind på banen

– At træde ind på banen for at konfrontere et medlem af dommerteamet (dette gælder også ved pausen og ved kampens afslutning) – eller for at få indflydelse på spillet, en modspiller eller et medlem af dommerteamet.

– At bevæge sig ind i videokontrolrummet (igen kun gældende i VAR-kampe – videokontrolrummet er det sted, hvor VAR-dommerne sidder. Ved advarsel ovenfor handlede det om dommerens skærm ude ved banen)

– At opføre sig fysisk eller aggressivt (herunder at spytte eller bide) over for en spiller, reserve eller official fra det modsatte hold, et medlem af dommerteamet, en tilskuer eller nogen anden person (f. eks. en bolddreng, sikkerheds-eller turneringsofficial, etc.)

 – At modtage sin anden advarsel i samme kamp

 – At bruge fornærmende, hånende eller upassende sprog eller tegn

– At anvende uautoriseret elektronisk udstyr eller kommunikationsudstyr og/ eller opføre sig upassende som følge af anvendelsen af elektronisk udstyr eller kommunikationsudstyr (det sidste kunne f. eks. være at bruge sin pc til at følge med i de langsomme gengivelser og efterfølgende protestere til et medlem af dommerteamet)

– At udvise voldsom adfærd.

Der skal nok være dem, der mener, at nu har man da fjernet den sidste rest af følelser i fodbold og ved samme lejlighed effektivt trukket tænderne ud på trænerne. Den slags automatreaktioner kan nok ikke undgås. Men det er der flere ting at sige til. For det første er det faktisk snildt muligt både at udtrykke følelser og passe sit arbejde inden for de rammer, som er sat her. Dernæst gælder fodboldlovens mantra, at dommeren skal undgå at skride ind for bagatelagtige eller tvivlsomme forseelser, jo selvsagt også på dette område.

Og endelig er der jo ingen dommere, der går ud til en kamp med det faste mål at få bortvist en træner – lige så lidt som der formentlig er en træner, der går ud for at blive det. Vi skal være der allesammen, vi skal passe vores arbejde og frem for alt vise respekt for hinandens funktioner. Dette er ikke tænkt som en stramning – men med regelsættet her er det hvert fald blevet mere klart, hvad det indebærer, og klarhed er godt for alle. Også fordi det forhåbentlig fører til mere ensartede 

Skriv til Carlsen på [email protected].