Dansk fodbolds bedste række er tilbage.
Ferien er forbi, testkampene er spillet, managerholdet er sat, og nu er det alvor.
Der er meget på spil denne gang – nok også mere end nogensinde. Foråret byder på en spændende topkamp, en hård kamp blandt midterholdene om at komme i top seks, og så er der hele bundkampen, hvor tre hold forlader Superligaen efter denne sæson.
Her er 10 ting, jeg glæder mig særligt til i foråret.
Guldkampen
FC Midtjylland eller FC København. FC København eller FC Midtjylland. Det skal nok gå hen og blive en gyser om det danske mesterskab, når de to hold kæmper om titlen i foråret. Begge hold har på papiret gode kampe i den resterende del af Grundspillet, så det kan blive point-galore i de første seks runder, inden holdene går over til Mesterskabsspillet. FCM står en tand bedre lige nu med fire point ned til FCK, men med to indbyrdes kampe i Mesterskabsspillet kan der hurtigt vendes op og ned på tingene.
FCM har handlet godt ind i januar med folk som Dreyer, Vibe og Schwartz, men nogle gange tager det også tid med nye folk. Omvendt har FCK sagt goddag til en gammel kending i Ragnar Sigurdsson, og så har man hentet Mikkel Kaufmann.
Det ligner en gyser i foråret, som jeg sidder klar med popcorn på første række for at følge.
Bundkampen
Apropos gyser. Silkeborg IF, Esbjerg fB, Hobro IK, SønderjyskE, AC Horsens er bare nogle af de hold, der må være bekymret. Det skal samles point i foråret. To hold rykker allerede ud efter 32 runder – Grundspillet og Gruppespillet – og Silkeborg IF og Esbjerg fB er mest pressede på 14. og 13. pladsen.
De to mandskaber har brugt transfervinduet vidt forskelligt. Silkeborg har solgt sin bedste spiller og sætter nu sin lid til en målløs brasilianer, og Esbjerg har lejet lottokuponer som Ante Erceg og Rafal Kurzawa, mens keeper Vito Mannone er kommet på en lejeaftale og skal få det til at spille med det samme for at redde Esbjerg. Lykkedes noget af det?
Det finder vi ud af i det gyserforår, der er i vente. Et forår, hvor vi også får to drabelige kampe mellem Gruppespillets to treere. Et af de hold rykker ud af Superligaen. Der er garanti for dramatik.
Junior Brumado
Nu fik jeg nævnt Junior Brumado, så lad os lige tage fat på ham: Hvordan i alverden ender man i en situation, hvor man sætter sin lid til en ung angriber, der efter et år i Danmark fortsat ikke har scoret? Jeg er med på, at Ronnie Schwartz løj sig skadet og endte med at skifte til FC Midtjylland, men kunne man ikke have været mere forudseende fra Silkeborgs side?
Træner Kent Nielsen mener, at holdet er kommet styrket ud af transfervinduet, men det er svært at se med det store spørgsmål, der er på angrebspositionen. Der kommer til at være meget pres på Junior Brumado, der er en helt anden type angriber en Schwartz. På plussiden er han god til at holde i bolden og kan således være med til at flytte spillet frem i banen, men kan han score, hvis han får chancen?
Brøndbys nye hold
Spørgsmål har Niels Frederiksen sikkert også før forårsåbneren ude mod OB. Han blev ansat i sommer og havde en god og stærk trup til rådighed, nu kan han så konstatere, at Kamil Wilczek, Hany Mukhtar og Dominik Kaiser alle er blevet solgt. Det er nye tider – nu er det tid til en ungdomsrevolution i Brøndby.
Jeg glæder mig til at se, om folk som Anis Ben Slimane, Morten Frendrup, Anton Skipper og Jesper Lindstrøm kan tage over og vise, at de hører til og kan begå sig i Superligaen på Brøndbys hold. Nu gør Brøndby rent faktisk, som de siger, de vil, og det kommer også på den lange bane til at gavne klubben økonomisk. Også selv om det på den korte bane kan koste sportsligt.
AaB's offensiv
Når det handler om økonomi, har AaB også haft et stort behov for at få nogle penge i kassen, og det er administrerende direktør Thomas Bælum lykkedes med i januar. Ikke mindst på grund af salget af Mikkel Kaufmann til FC København.
Dermed er der en ledig plads i angrebet hos nordjyderne, og det lader til, at det er Kasper Kusk, der skal være klubbens forreste angriber, flankeret af Tom van Weert og Lucas Andersen. Samtidig vil man ændre lidt i spillestilen – især når man ikke bolden – og det bliver spændende at se, for det lader til, at vi kommer til at se et mere aggressivt AaB-mandskab i foråret.
Emmanuel Sabbi
Skiftet til OB bliver først til sommer, og det kan man godt forstå, hvis kantspiller Emmanuel Sabbi ærgrer sig over. Men man forstår samtidig, hvorfor klubberne aldrig kunne blive enige om en aftale. OB vil ikke betale meget for en spiller, man får i truppen til sommer, og Hobro vil ikke sælge klubbens vigtigste offensive spiller, når man spiller om at undgå at rykke ud af Superligaen i dette forår.
Det koster et tocifret millionbeløb at rykke ud af Superligaen, så man forstår, hvorfor Hobro holdte på Sabbi i stedet for at pisse i bukserne for at forsøge at holde varmen. Nu bliver det bare interessant at se, om Sabbi kan finde motivationen til at spille det afgørende forår, man håber på. Han er vital for Hobros overlevelsesmuligheder. Selv hvis han præsterer, er der ingen garanti for redning.
Glen Riddersholms gule kort
Det er vildt, at en cheftræner i Superligaen har fået otte gule kort i 20 kampe. Otte! Jacob "Lungi" Sørensen fra Esbjerg har fået flest på spillersiden i efteråret med samme antal gule kort som "Gule Glen".
Nogle gange kan der være en taktisk fidus i at få et gult kort som træner, fordi man tager pres væk fra spillerne eller gør opmærksom på noget særligt, man er utilfreds med, andre gange er det nok bare noget dumt, der giver en advarsel.
Riddersholm peger selv gerne på, at han ikke helt ved, hvorfor han får de gule kort. Det er noget, jeg holder øje med i foråret – dels fordi jeg synes, det er morsomt, at en træner får så mange advarsler af Superligaens dommere, dels fordi jeg vil se, om der nu også er så kort en lunte over for SønderjyskE-chefen, som han lader til at mene, der er.
Kampen om top seks
Der er kamp om mesterskabet, kamp om nedrykning, kamp om medaljer og Europa. Og så er der naturligvis kamp om top seks. Top seks er nok den, der er sværest at spå om, for der er godt nok mange hold, der bejler til de sidste to-tre pladser i det bedste selskab.
AC Horsens, der ligger på 10. pladsen i Superligaen med 25 point, har en chance for at komme med. Klubben er kun tre point efter AaB på sjettepladsen. Samtidig har Brøndby på fjerdepladsen bare fire point ned til Lyngby på ottendepladsen.
Det bliver også en af de ting, der virkelig bliver spændende i foråret. Der er ret stor forskel på at spille i Mesterskabsspillet og være sikker på at undgå nedrykning eller spille i Gruppespillet og se spøgelser på grund af de tre nedrykkere.
FC Nordsjællands store talentmasse
Der skal nok komme nogle spændende overraskelser i denne halvsæson i FC Nordsjælland. Ikke nødvendigvis i form af resultater, selv om starten på foråret byder på et godt kampprogram, men træner Flemming Pedersen har virkelig mange gode og dygtige spillere at vælge imellem.
Og at dømme ud fra testkampene er der flere spillere, man skal holde øje med i dette forår. Den unge angriber Joachim Rothmann har scoret tre gange for FCN i testkampene, og også finske Oliver Antman har vist lovende takter. Samtidig har flere af de unge ghanesere vist sig godt frem for Flemming Pedersen.
Foråret kan meget vel byde på et par – for den brede befolkning – ukendte spillere, der får et stort gennembrud.
AGFs medaljejagt
AGF er et af de hold, der skal høre for meget. De skal høre på jokes om Champions League, mesterskab, Europa og om nedrykning. Ikke siden sæsonen 1996/1997 har AGF gået på juleferie med en plads i top tre.
Det bliver spændende at følge, om klubben fra Aarhus kan holde fast i topplaceringen. Interessant er det, at man har ikke har skiftet væsentligt ud i spillertruppen og har holdt på proflerne.
Aarhus fortjener et godt fodboldhold, og det lader til, at ledelsen og træner David Nielsen er godt i gang med at skabe et bundsolidt fodboldhold, der er struktureret og kan vinde kampe. Det skal forårssæsonen dog bekræfte.
FOTOS: Getty Images
Læs også:Avis: FCK vil sælge spiller for over 100 millioner inden for fem år
Læs også:Optakt: Esbjerg fB – FC København
Dansker er clean sheet-konge: ‘Noget særligt over ham’
Onugkha igen fravalgt for FCK
FC Porto – FC Midtjylland
– En af de bedste spillere, der har været i FCK
Her er Danmarks næste toptrænere
Nu går Thomas Frank viralt
Tryllebundet af Braithwaite: Aldrig set lignende!
Lars Knudsen stopper på landsholdet
Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’
Chok i Man Utd – på vej til rival?
Ekspert revser Brøndbys ledelse: ‘Respektløs behandling’
Ingen vil have ham: ‘Det er vanvittig besynderligt’
Brøndby-profil træt af AGF: – Alt irriterer mig
Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer
Afkræver Manchester United en forklaring
Jonas Wind storhyldes: Magtdemonstration!
Afsløring: Kevin Mensah er færdig i Brøndby
Ildevarslende nyhed for Andreas Christensen
Danskerklub tæt på krise: Alarmklokkerne ringer
Kent Nielsen har sendt sms: Du ringer lige i aften
Tidligere FCK-stjerne meldes færdig i sin klub
Kasper Dolberg melder klart ud om transfer
Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet
Ny kontrakt til Patrick Mortensen? Her er AGF-chefs svar
Wow! Vinder guld – han bliver solgt til en storklub
Stig Tøfting hakker til: Sådan ender Superligaen
Gustav Isaksen: Hans stil passer mig perfekt
Daniel Agger forlænger på landsholdet
Gustav Isaksen hyldes efter helterolle
Ekspert om City: De har ikke en chance
– Christian Eriksens tid er forbi i Manchester United!
Tyveri? Ja sgu’ da! Fansene ved selvfølgelig bedst
Midtuge-systemet: Fokus på Champions League
Tidligere Superliga-spiller bliver fodbolddirektør
Vil væk: ‘Jeg har niveau til Superligaen’
Ellevild med Kasper Schmeichel: Verdensklasse!
Manchester United i nye problemer: Det er en hån
Dato for Superligaens transfervindue er på trapperne
– Det har været kaos i Brøndby siden CV-fyring
– Det er som en lille dreng, der har fået tæsk
– Fortsæt med at spille fremad, fremad, fremad!
Rasende: ‘Det er under al kritik’
Hylder Links: – En af mine gode venner
Chelsea-back gled to gange og smed støvler i skralderen
Efter scoring: Nu vil han spille fra start
Helt vildt: Jonas Wind straffer Bo Henriksen og co.
Bødestraf i Superligaen vækker opsigt i udlandet
Puha: Det var tamt og rådvildt, Brøndby!
Tøftings opråb: Hent ham, FCK!
Frier til Youssef Toutouh – ‘vi vil gerne have ham’
Har han lyst til et eventyr, så er det nu!