Brutal Tøffe om VAR-cirkus: Hvor fanden er linjen?

SUPERLIGAEN BRAGER ind i en afgørende fase, hvor mesterskab, pladser i Europa og nedrykning skal afgøres.

Derfor er det simpelthen tid til at banke knytnæven i skrivebordet: Få nu styr på dommerlinjen. Både hos dommerne på banen og hos dem i VAR-vognen.
For lige nu sejler det!

Jeg er ikke sur. Bare forvirret - og irriteret. For hvor fanden er dommerlinjen i Superligaen i øjeblikket?

MEN LAD OS lige starte et andet sted. Jeg var nemlig pæn fan af indførelsen af VAR. Jeg var helt klart ikke så skeptisk som så mange andre, for som spiller havde jeg jo prøvet at gå fra banen og føle mig godt og grundigt snydt.
For eksempel at få en scoring imod sig, hvor man sekunder efter og sammen med alle tilskuerne på stadion tydeligt kunne se på storskærmen, at den var slået ind med hånden… Men fordi dommeren stod i en forkert vinkel, så blev det aldrig opdaget.

Derfor tænkte jeg helt klart, at den slags skulle vi da bare af med - og det kunne kun gå for langsomt. Ja, så vil enkelte nok sige, at det går lige op efter en lang sæson, men det kan man jo ikke spille med.

JEG VAR OGSÅ fuldstændig enig i den præmis, at VAR kun skulle bruges til de store forseelser. Dem i felterne, der kunne betyde noget for kampens udfald, Ikke alle mulige ligegyldigheder. Essensen var, at vi ville få en smule mere retfærdighed - og at vi IKKE skulle tale så meget om dommerkendelser efter en kamp.
Når jeg så kigger tilbage på den seneste Superligae-runde, jamen så var det dråben, der fik mit bæger til at flyde over!
Vi diskuterede dommernes VAR-kendelser i fire ud af seks kampe! Kun FCN-AGF og FCM-Silkeborg gik fri.

MED ELLER UDEN VAR, så er det stadig sådan, at når man ikke snakker om dommeren, så har han gjort det godt, men lige præcis VAR og dommerlinjen fyldte jo næsten mere end kampene i seneste runde. Når det sker, så er der noget ravruskende galt.
I min optik er det fordi, der ikke er styr på linjen, og at man fra dommerstandens side er alt for sløve til at indrømme fejl.

Hvis vi napper det med fejlene, så anerkender alle jo - og jeg gør sgu’ også - at det er menneskeligt at fejle. Vi laver alle sammen fejl. Også fodboldommere, men i Danmark er det som om, at VAR-systemet er fuldstændig fejlfrit.

Hvem tror på, at det skulle være fejlfrit? Ja, jeg gør i hvertfald ikke. VAR er jo ikke en computer. VAR er dybest set to topdommere, der har en chance for at se situationerne igennem igen, men mennesker begår fejl. Sådan er det - og sådan vil det altid være.
Derfor er det også noget vrøvl, når så mange siger at VAR er pisseringe og fejler. Nej, VAR fejler ikke. Det er meneskerne, der styrer VAR, der fejler.

I DANMARK KAN man have alt fra 6-10 kameraer til Superligakampe, mens man i Tyskland eksempelvis har 12 på de mindre opgør og op til 20 kameraer på de store brag. Alligevel sker der fejl i Tyskland, så selvfølgelig sker det også i Danmark
Forskellen er bare, at de håndterer dem langt bedre end i Danmark.

Sidste fredag tog Bochum mod Dortmund, og der overså både dommer og VAR et klart straffespark til gæsterne. Surt for Dortmund, men allerede dagen efter gik forbundet ud og beklagede.
Ja, de er da sikkert stadig pissesure i Dortmund for det kan potentielt koste dem mesterskabet, men de fik da en undskyldning og en forklaring.
Hvorfor er det så farligt, at gøre det samme i Danmark?

SÅ ER DER LINJEN, der lige i øjeblikket sejler rundt. Kig på de to situationer, hvor der blev hevet i trøjerne i weekenden.
I Aalborg har Pascal Gregor og Rasmus Thelander godt fat i hinanden. De flår i trøjerne, så det er et under at de holder, men dommer Morten Krogh dømmer ikke straffe. Det får så VAR-dommerne til at kalde ham ud for at kigge situationen igennem - og han ændrer det så til straffe.

I Parken havde Viktor Claesson også godt og grundigt fat i trøjen på Brøndbys Rasmus Lauritsen. Igen skønnede dommeren, at der IKKE var straffe, men denne gang var VAR-vognen tavs.
To meget ens situationer. To meget forskellige udfald.

JEG KAN DA godt forstå, hvis Lyngby står med en noget bitter smag i munden, når en afsindig vigtig nedrykningskamp skal afgøres på den måde. To mand rykker hinanden i trøjen, men kun den ene bliver straffet.

Noget lignende skete, da et gennemsyn af Viktor Claessons hånd i pokalkampen mod FCN blev takseret til et straffe, mens Moses Opondos hånd på en hjørnsparksbold i OB’s kamp i Horsens fløj under radaren. Igen to stort set ens situationer med to forskellige udfald.
Så er det jo, at man bliver helt rundforvirret, og det er situationer som denne, der skaber modstand mod VAR. Specielt når man sjældent får en forklaring på, hvorfor dommen endte som den gjorde.

Vi har ikke behov for at VAR-dommerne dømmer kampen igen, Så bliver det bare dommerskøn på dommerskøn. Nej, de skal kun intervenere, når der er klare og åbenlyse fejl. Dem der kan ses fra månen…
Præcis som DBU’s tekst lyder: ‘’En VAR-dommer (VAR) er et medlem af dommerteamet, som har uafhængig adgang til TV-optagelser fra kampen, og som kun må assistere dommerne i tilfælde af en ’klar og åbenlys dommerfejl’ ’eller en ’alvorlig hændelse, som er blevet overset’’

PROBLEMET MED ET nyt skøn er, at når først dommeren bliver kaldt ud til skærmen, så er det 99 procent sikkert, at han følger skønnet fra vognen. 
Hvorfor? Ja, måske fordi det trods alt kræver sin mand, at gå mod to af sine kollegaers bedømmelse fra vognen, men også fordi de to VAR-dommere i vognen kan se situationen igennem 10 gange og snakke om den, så selvfølgelig skal de ramme skiven.

Dommeren står jo med et valg mellem pest og kolera. Enten skal han indrømme, han tog fejl - ellers skal han sige, at kollegaerne tog fejl.

Min påstand er også, at går dommeren på banen for ofte imod VAR-dommerne i bilen, så får man nok ikke den næste fede kamp. For så indikerer man jo, at VAR for ofte blot er et skøn på et skøn.
Jeg kan i hvertfald roligt konstatere, at når først en dommer bliver kaldt ud for noget, han ikke har dømt i første omgang, så ender det næsten altid med at blive ændret.

DER ER OGSÅ situationer, hvor billedmaterialet ikke er godt nok. Eksempelvis begik Björn Kopplin øjensynligt straffe mod Viborgs Ibrahim Said, men billederne kan ikke bevise det.
Det samme i Parken med Sebastian Sebulonsens straffe på Mohamed Daramy. Måske rammer nordmanden bolden før FCK-spilleren, men vi kan ikke 100 procent se det - og derfor står den ved magt.

Jeg er stadig tilhænger af VAR, men systemet skal sgu’ ikke spille hovedrollen, når vi taler om en Superligarunde.

FÅ NU STYR på den linje - og kom noget mere ud af busken med forklaringerne!