Kan man stille op på hjemmebane i en 3-5-2 med Jonas Wind og Yussuf Yurary Poulsen som de eneste rendyrkede offensive spillere, og kvalificere sig til EM?
Og kan man klare sig uden Christian Eriksen, Simon Kjær og Rasmus Højlund?
Svaret var ja denne fredag aften i Parken.
STARTOPSTILLING 🇩🇰
— Fodboldlandsholdene 🇩🇰 (@dbulandshold) November 17, 2023
Holdet er sat og alle mand er klar til at jagte sejren og gruppens førsteplads, når det går løs mod Slovenien kl. 20:45 💪
Er I klar til kamp? 🙌
KOM SÅ DANMARK 🇩🇰
📸 @fbbillederdk#herrelandsholdet #ForDanmark #EURO2024 pic.twitter.com/2wKLp3r6MF
Når spillet har været så hæmmet og i lange perioder dårligt, som det var senest mod San Marino og i flere af kvalifikationskampene i 2023, er det helt fint at prøve noget andet.
Mod San Marino gik landstræner Kasper Hjulmand med sin formation til angreb på miniput-nationen i Italien, og det fungerede overhovedet ikke med adskillige offensive esser på banen samtidig.
Det havde nok ikke så meget med San Marino eller formationen at gøre, som med den mentale blokering, der sådan hæmmer Danmarks landshold.
Men når det nu mislykkedes, og man så samtidig måtte undvære de to erfarne støttepunkter Christian Eriksen og Simon Kjær, og den energi-struttende åbenbaring Rasmus Højlund, valgte landstræneren at tage et for Parken defensivt udgangspunkt med de ellers bænkede veteraner Thomas Delaney og Yussuf Yurary Poulsen med fra start sammen med 2021-starteren Jannik Vestergaard.
Ræsonnementet var fint, og selvom spillet ikke boblede af stort overskud, men mere bare præg af hårdt, indædt slid og vilje, lignede Danmark igen et hold, der ikke mindst skabte problemer for Slovenien med indlæggene fra aktive wingbacks, og som med denne på papiret ret forsigtige formation skabte chancer til mere end sejren på 2-1.
Joakim Mæhle scorede det første mål, Slovenien udlignede direkte på frispark, men gjorde ellers skuffende lidt væsen af sig. Thomas Delaneys sejrsmål burde ikke have været det sidste, og landsholdet har god grund til at glæde sig over en solid indsats, som ikke var at kimse af efter et dårligt 2023.
Var det en billig baggrund? Tja, måske.
Men med tanke på, hvor langt nede i sækken, Danmark var i den San Marino-kamp, og hvor groggy holdet virkede, var forbedringen kærkommen.
Kan ikke konkludere på Slovenien-kamp
Det hjalp altså gevaldigt at gå over til et tremands-forsvar med wingbacks og en ligeledes solid tremands-midtbane.
Og det skete altså uden Christian Eriksen og Simon Kjær, der ikke har haft deres bedste landsholdsår i 2023.
Karakterer: Han gør landsholdet meget smukkere #ForDanmark https://t.co/RMey51IOaE
— tipsbladet.dk (@tipsbladet) November 17, 2023
Og så er det jo ikke bare fristende, men også fornuftigt at spørge sig selv, om det måske er et vink med en vognstang.
Et vink både til veteranerne og landstræner Kasper Hjulmand om, at det er på tide at skifte nu, hvor der stadig er syv måneder til gruppespillet, i stedet for at kæmpe sig igennem til den anden side af juni måned.
Den tanke skal landstræneren selvfølgelig tænke i de kommende måneder sammen de betroede assistenter.
Men det kan ikke være på baggrund af disse 90 minutter.
Dertil var Slovenien for ufarlige og tandløse, og der er væsensforskel på en spillemæssigt skuffende, undervældende kvalifikationskampagne i 2023 efter et rystende svagt, mareridtsagtigt VM i 2022 i Qatar og store opgaver i Tyskland mod langt større modstandere end i den måske letteste EM-pulje.
Når det er sagt, er der noget at analysere, lære af og sikre ikke bliver gentaget i 2024.
Holdet har spillet langsomt, usikkert, svækket, før den fine kamp mod Slovenien.
Bliver det spil båret med til EM i Tyskland, får det danske landshold en røvfuld og bliver sendt hjem blandt de første som ved VM i Qatar, og det skal holdet og staben gøre alt for at undgå, også hvis konklusionen bliver, at der skal træffes nogle meget svære beslutninger.
Slovenien-kampen viste, at man kan hænge sammen som hold, hvilket har knebet bekymrende ofte det seneste år.
For at omskrive en af fraserne fra EM 2021, skal det danske landshold videre – videre i den retning, tilbage mod de gode præstationer fra 2021 og begyndelsen af 2022, men også med blikket rettet frem mod 2024 og det, en slutrunde kræver.
LIVE
TransferLIVE: Ikon på vej til Lyngby?
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’
AVIS
Afgørende for FCK-transfer – byder 34 millioner
STORT INTERVIEW
Vildt skifte til Danmark: Lamine Yamal kigger med
TOPNYHED
Frygter for Tullbergs fremtid: ‘Det er alvorligt’
INTERVIEW
FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Forrygende besked til Jesper Lindstrøm
MEDIE
Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf
TIPSBLADET SPECIAL
På vej til FCK: Her er han ligaens konge
OPTAKT
FC København – Lyngby BK
EKSKLUSIVT
Historisk transfer: Er han Superligaens nye juvel?
MEDIE
På blokken til stort landstrænerjob
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’
Her kan du se de danske hold i Europa
OPTAKT
AGF – Brøndby IF
NYHEDER
Bundesliga-klub vil kapre Brøndby-handel
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København nærmer sig køb af Sørensen
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
TOPNYHED
I dag er det sidste chance for FC København
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Jeg går linen ud og peger på FC København’
TOPNYHED
Spår FCK-fiasko
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dansk keeper prøvetræner i Sturm Graz
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brasiliansk U17-VM-vinder til Danmark
TOPNYHED
Dansk duo trækker overskrifter i Italien
TRANSFER
OB henter forsvarstalent i Brøndby
MEDIE
På blokken i FC København: Nu er der faldet bud
MEDIE
Kasper Høgh jagtes af storklub – spår spotpris
NYHEDER
FCK-stjerne klar til Europa-brag
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Otte år i Danmark: ‘Går ikke efter pengene mere’
OPTAKT
AC Horsens – FC Nordsjælland
OPTAKT
Randers FC – Silkeborg IF
MEDIE