Heldige Brøndby kan gentage 2021

De var piv-hamrende heldige, og går man dem på klingen, indrømmer de det også gladelig i dag.

Brøndby IF havde vundet sæsonens tre første indbyrdes opgør, præcist som her i 2023/24, og mens FC Midtjylland på papiret havde de bedste individualister og flest spillere, man dengang kunne se for sig spille i udlandet, og som også siden har fået store karrierer i større ligaer end Superligaen, var Brøndby det bedste hold.

Dengang i 2018 endte FC Midtjylland alligevel med at vinde mesterskabet, selv om Brøndby på de fleste målbare parametre og det blotte øje var Superligaens bedste mandskab.

I 2021 var rollerne byttet om. FC Midtjylland havde stadig flest spillere, jeg ville have på et mesterhold i Superligaen med Champions League-ambitioner, ja de var faktisk endnu stærkere end i 2018.

Men denne gang stod enheden Brøndby IF igennem og snød et FC Midtjylland, der mistede corona-pusten efter en sæson med et Champions League-gruppespil afviklet over otte-ni uger og tabte mesterskabet i den sidste måned, selv om man spiller for spiller var fuldt ud lige så god som de bedste årgange, FC København har sendt i aktion i Champions Leagues hovedturnering.

Dybt inde i sæsonen 2020/21 havde modstanderne flere afslutninger end Brøndby IF, der i mange kampe også havde bolden mindre end modstanderen.

Det var helt usædvanligt for et mesterhold i en middelgod liga som Superligaen, hvor man ligesom i resten af Europa nærmest aldrig kan vinde eller komme tæt på et mesterskab uden klar spilovervægt set over en hel sæson, og selvom Jesper Lindstrøm, Mikael Uhre og Andreas Maxsø var hamrende dygtige, ville FCM vinde den sæson de fleste gange, hvis den blev spillet om.

Den her gang vil et mesterskab til søndag aftens kombattanter i Herning være på bekostning af FC København, der både i de berømte data men også vurderet kvalitatitvt over en hel sæson har det stærkeste hold med et højeste topniveau, men som har været forbandet af et for ineffektivt angreb og et forsvar, man i bagklogskabens klare lys burde have ommøbleret yderligere sidste sommer, selv om Birger Melings langtidsskade og Davit Khocholavas ditto var svære at forudsige.

Det er svært at se FC Midtjylland komme igen efter fire point i fem ustabile kampe i slutspillet – selv hvis FCM skulle vinde søndag aften, kan man sagtens smide point i næste uge til AGF, uanset århusianernes pokal-tømmermænd.

Den enormt stærke defensiv, der prægede midtjydernes tre mesterskaber i 2015, 2018 og 2020, er der bare ikke nu – lovende tre mål i slutningen af grundspillet, hvor man spillede på rå, emotionel energi og Jonas Lössls mirakelredninger efter tabet af Kristoffer Olsson, er blevet til ti indkasserede mål i fem slutspilskampe, og der er rigtig meget, der skal rette sig omgående, hvis ikke FCM skal blive treer eller firer.

Men Brøndby? Som flere andre klubbers spillere og ledere har sagt uden for citat de seneste måneder, kan man næsten smage og helt sikkert fornemme noget af den samme ånd og gejst, der var der i et vildt run mod mesterskabet i 2021.

Det er svært at hamle op med Lindstrøm, Uhre, Frendrup og Maxsø fra det forår for tre år siden, og man har ikke holdt nullet i slutspillets to sejre og tre uafgjorte, mens Yuito Suzuki har båret så meget offensivt, mens Nicolai Vallys er faldet nogle procent på det helt forkerte tidspunkt.

Man falder for dybt i banen for tiden, og taber man point i Herning, må FC København virkelig slikke sig om munden med derby næste weekend.

Jeg kaldte Brøndby-holdet for træt sidste søndag efter en heldig 1-1 i Farum, og det står jeg fuldt ud ved.

Men hvis OB er min kandidat til den klub i Superligaen, hvor man er svagest som kollektiv og får mindst ud af, at man er 11 mand på banen i en fodboldkamp, er Brøndby IF det klart stærkeste hold, og det kan også noget.

At man så også forpagter heldet, og rivalerne med rette kan påkalde sig at være ramt af det modsatte i 2024, det er jo så tydeligvis set hos både Superliga-mesterhold og andre gange i fodboldhistorien, hvor det lykkeligvis ikke altid er dem med flest penge og truppen med flest dygtige spiller, der vinder turneringerne.