Før nogen får slebet høtyven og forfatter alenlange klager: Kasper Hjulmand gjorde det forrygende i 2021 og er på alle måder en værdig og stærk vinder som Årets Træner i 2021, når den kåring om føje tid løber af stablen.

Hjulmands landshold vippede alle udfordrere af vejen på nær Belgien og et stærkt England på en fin juli-aften i London, og man var jo kun en ordentlig dommerkendelse i stedet for et Sterling-straffespark og noget held i de sidste minuttet fra EM-finalen.

Hvad mere kunne han have gjort?

Jamen ikke rigtig noget, og i ni af ti år ville han være min soleklare, urokkeligt sikre kandidat til kåringen, også efter det flotte stykke trænerarbejde, det var at få retning på et rystet og følelsesladet fodboldhold efter Christian Eriksens uhyggelige kollaps.

Men der er bare noget ved at rykke op fra Championship via en playoff-finale og så være på vej til at redde sig, senest med en vigtig, vigtig sejr ude over Norwich, der gør Thomas Franks arbejde med Brentford helt særligt.

På sin vis er sammenligningen urimelig, for hvad kan man som landstræner ellers gøre end at slå de modstandere, der står foran én, med de spillere, der nu en gang har dansk pas og får spilletid i deres klubber?

Thomas Franks Brentford er ikke lige så profiltungt og internationalt anerkendt, som Danmarks landshold er efter sidste sommers flotte tur i semifinalen, men sværhedsgraden i det, Frank og Brentford leverer, er meget stor.

De rykkede op fra Championship med et budget lige omkring middelklassen i rækken og et stærkt kollektiv, der normalt overhovedet ikke karakteriserer den kaotiske næstbedste række.

Og så er de minsandten ved at gentage succesen i form af en overlevelse, der strider mod Premier Leagues normale konventioner, og med et hold uden de samme profiler, selv de andre bundkonkurrenter har og tager sig råd til.

Resultaterne og præstationerne her i 2022 tæller selvfølgelig ikke med i afstemningen, men som træner-præstation er det virkelig fornemt, det Thomas Frank har leveret.

Brentford forlængede for nylig Franks kontrakt (med danskeren velvilje, naturligvis), og det giver god mening.

Mon ikke andre, større Premier League-klubber og klubber ude i Europa havde, og stadig har, kig på Thomas Frank som mulig ny træner den dag, de får brug for en sådan – præcis som de også skal og forhåbentlig har Hjulmand i notesbogen.

Ja faktisk vil jeg forvente, at begge D’herrer ender på større adresser i Europa inden for en overskuelig tidshorisont.

On det er 2022, 2023 eller 2024 aner jeg og nok heller ikke hovedpersonerne eller deres potentielle nye arbejdsgivere.

Men at Danmark har dygtige folk som Hjulmand, Frank, Bo Svensson, Brian Priske og flere andre i udlandet og dygtige trænere i Superligaen lover slet ikke så ringe endda for fremtiden.

De er snart for gode til Danmark og Brentford