Da FC København for to uger siden slog FC Midtjylland i Parken, lignede det en forløsning for FC København.
En længe ventet sejr over FC Midtjylland, en førsteplads – det så perfekt ud.
Men efter et Jacob Neestrup-interview på Viaplay i minutterne efter sejren handlede det ikke længere om FC Københavns forløsning.
Det kom i stedet til at handle om Neestrups postulat om FC Midtjyllands hang til at snyde på indkast, hvilket hurtigt blæste tilbage i hovedet på FCK-træneren, da Tipsbladet viste, at FC Midtjylland overhovedet ikke havde stjålet 10-12 meter per indkast.
Det er svært at se, den diskussion hjalp FC København i kampene mod AaB og Sønderjyske, men det er nu ikke der, jeg sætter fingeren, uanset at det virkede unødvendigt distraherende for et FC København, der har rigeligt at gøre med at vinde Superliga-kampe.
Det er derimod beslutningen i august sidste år om at sælge Orri Óskarsson til Real Sociedad tæt på transferdeadline, samt købet af German Onugkha og udlejningen af ham i slutningen af transfervinduet i vinter.
Læs om German Onugkhas andre muligheder på transfermarkedet i vinter
Han havde nok været rar at have mod AaB og Sønderjyske, men for mig er det noget vrøvl at sige, Onugkha bare skulle være blevet i FC København, og at han så ligesom i Vejle havde scoret fem mål i de første fire spillerunder.
Sådan fungerer virkelighedens verden ikke med en verden og Superliga-tabel til forskel på spillestilen i FC København og i Vejle.
Derimod ser den oprindelige beslutning om at sælge Óskarsson lige før deadline, købet af Onugkha og den manglende erstatning før transferdeadline her i begyndelsen af 2025 dyr ud.
Hvor dyr ved vi i slutningen af maj.

Men vi er i den grad i det territorium, hvor vi kan tale om, at en satsning på Andreas Cornelius og stalden af angribere og forwards som Armin Chiakha, Viktor Claesson og Jordan Larsson kan ende med at koste FC København et livsvigtigt DM-guld.
Rivalen FC Midtjylland har slået FC Nordsjælland og AaB, og selv om midtjyderne ikke tilnærmelsesvis er uovervindelige eller endnu lige så gode, vi bilder os ind at den offensiv bør være uge efter uge, er det rimeligt at forvente, at FC Midtjyllands gode, brede trup uden Europa-fodbold henter godt med point de sidste 11 runder.
Jeg misunder bestemt ikke den sportslige ledelse og trænerstaben i FC København de valg, de skulle træffe sidste sommer eller i vinterens transfervindue.
For det er gode angribere og forwards, de har i truppen, Amin Chiakha kan blive fremragende, et kæmpesalg og alt det der, der ville gøre det dumt at parkere ham på sidelinjen bag et nyindkøb med risiko for en udlejning til sommer eller næste vinter.
Læs også om FC Portos forsøg på at kapre Orri Óskarsson et par uger før, han røg til Real Sociedad.
Men hvor vi ikke spiller med synd på banen, gør vi det så sandelig heller ikke på transfermarkedet og i trupdannelsen for den danske klub med det suverænt største spillerbudget i dansk fodboldhistorie, der i egen selvopfattelse kastede guldet væk sidste maj.
Blandt Superligaens spillere og selv hos rivalerne finder man næppe nogen, der ikke ønsker det bedste for den tidligere landsholdsangriber Andreas Cornelius, der er et mareridt af et mismatch, når han er kampklar.
Men FC København-ledelsen var 100 procent advaret sidste sommer og da endnu mere her i januar om ‘Corners’ ærgerlige skadesforløb siden skiftet hjem fra Trabzonspor.

Og når man så nu har så store problemer med at nedbryde modstandere, der stiller sig lavt på banen, og FCK’s Superliga-topscorer er Mohamed Elyounoussi (pt. langt fra 100 procent fit) med syv scoringer efter 21 spillerunder, begynder satsningen på de eksisterende spillere især efter Onugkhas exit at se naiv ud.
Jeg ved godt, Roony Bardghji snart er tilbage, og at Rasmus Falk og Mohamed Elyounoussi kommer i yderligere omdrejninger til slutspillet.
Men det var slet, slet ikke meningen, der skulle være spænding om det her DM, da FC København skruede op for sidste sæsons rekordbudget til denne revanchesæson, og det er absolut ikke formildende, når rivalen FC Midtjylland lige nu har spillet en europæisk kamp flere end københavnerne, der kommer på omgangshøjde på torsdag i London mod Chelsea.
Det er en sportslig katastrofe, hvis det DM glipper efter sidste forårs dybe skuffelse, og to uafgjorte skruer unødigt meget op for temperaturen allerede før, det nervepirrende slutspil er begyndt.
LIVE
Superliga-LIVE: Det holdt hårdt, Brøndby!
NYHEDER
Det vil Ramaj ‘ikke være glad for’
TOPNYHED
De køber rettighederne til FCK-kamp
MEDIE
Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig
MEDIE
Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne
TOPNYHED
‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’
NYHEDER
‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’
LIVE
TransferLIVE: Gytkjær afviser dansk klub
MEDIE
Superligaklub scorer millioner på dansk transfer
TRANSFER
AGF snydt for ny profil
MEDIE
Nicolai Jørgensen på vej tilbage til FCK
TOPNYHED
Nicolai Jørgensen jubler over FCK-retur
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vejle-profil skifter til OB
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TRANSFER
Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?
TRANSFER
Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby
TRANSFER
Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe
NYHEDER
Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’
I svime over FCK-profil: Det rene vanvid!
OPTAKT
Brøndby IF – Sønderjyske
Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!
TRANSFER
Diant Ramaj: Derfor har jeg valgt FC København
Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’
TOPNYHED
Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg
MEDIE
Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel
TIPSBLADETS DOM
Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om
NYHEDER
Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha
NYHEDER
Vil vinde Conference League med FCK
NYHEDER
Bo Svensson bekymret for FCK-stjerne
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’
TIPSBLADET SPECIAL