Derfor er Evander-transfer afgørende for FCM

ANALYSE: Det er så småt en tradition, at Evander sættes i forbindelse med store transfers. Vi ser nærmere på, hvorfor der er mere på spil end bare penge for FCM.



Meget kan man sige, men underbelyst er Evander og dennes mulige muligheder på transfermarkedet i hvert fald ikke, og slet ikke denne sommer.

Det tog allerede fart i 2020 med FC Porto, Spartak Moskva og andre potentielle opkøbere, og der kom endnu mere tempo på i 2021, hvor Evander efter et lidt skuffende 2020 blev FC Midtjyllands bedste spiller, i hvert fald i offensiven.

Denne sommer er det især Galatasaray, der nævnes, hvilket blev bekræftet til citat af storklubbens sportsdirektør Okan Buruk efter en træningskamp mod Fiorentina søndag.

Galatasaray og Tyrkiet
‘Gala’ er tilsyneladende snart på plads med den norske sekser Fredrik Midtsjö fra AZ Alkmaar, men klubben vil også have en tier, hvor Evander kommer ind i billedet.

Man skal være endog meget påpasselig med transferhistorier fra Tyrkiet, men denne her er god nok et stykke ad vejen.

For FC Midtjylland har modtaget tilbud, indtil flere i de seneste uger og måneder, og i slutningen af sidste uge røg betalingsvilligheden et nøk op, så Galatasarays tilbud nu var en handel til en værdi omkring 47 millioner kroner.

I starten af denne uge fik FC Midtjylland så et bud, der skal ligge i omegnen af 52 millioner kroner og flere millioner i klausuler, men heller ikke det vækker interesse i Herning.

FC Midtjylland har tidligere har drømt om 75-100 millioner kroner, også selvom hovedpersonen og hans bagland er klar på at skifte til en større liga.

FC Midtjylland har også en vis historik med tyrkiske klubber.

Trabzonspor havde svært ved at overholde betalingsfristen for købet af Filip Novak, der faldt i flere rater, og da den senere tyrkiske mesterklub i januar i år havde et særdeles godt øje til Aral Simsir, stillede FC Midtjylland bastante krav til betalingsbetingelserne.

Det endte med et Simsir-lejemål hos norske Jerv, der også tidligere har været destination for unge lejespillere fra FC Midtjylland.

Galatasaray og andre tyrkiske topklubber kæmper sammen med kolleger i især Sydeuropa i øjeblikket med at få UEFA til at oprette en lovet nødhjælps-pulje på op mod 15 milliarder kroner efter COVID-19, så det er næppe betingelsesløst, man tager mod tilbuddet fra Galatasaray, der havde en sportsligt og økonomisk meget dårlig 2021/22-sæson og ifølge rygterne havde visse problemer med at betale til tiden, præcis som FCM i sin tid oplevede i Novak-sagen.

172242

De 50-60 millioner kroner, Victor Nelsson nok ender med at koste Galatasaray efter præstationsklausuler til FC København, var et stort køb efter nylige standarder.

Så der er ikke nogen form for garantier for, at Evander også ender i Istanbul-storklubben, uanset at Evander angiveligt nærmest er enig om en aftale på ni-ti millioner næsten skattefri kroner i årsløn, eller at ‘Galas’ sportsdirektør udtaler sig offentligt om at have en aftale med en anden klubs spiller, hvilket ikke ligefrem er sædvane i europæisk fodbold.

Galatasaray sættes også i forbindelse med Lucas Torreira fra Arsenal og andre midtbanespillere, og selvom det er helt normalt i professionel fodbold at arbejde med flere forskellige muligheder på samme tid, kan der også være forhandlingstaktik i at lade Evander-interessen blive offentligt kendt, hvis det gør andre handler nemmere at gennemføre.

De andre muligheder
FC Midtjylland ville næppe have noget imod at sælge til en klub i en af Europas Top 5-ligaer i stedet, hvor spotlight er større og muligheden for at få en god ambassadør er gode.

FC Porto og Ajax har også været nævnt denne sommer, og hollænderne er da også begyndt at betale større beløb for deres profiler, selvom 75 millioner kroner, eller rettere 10 millioner euro, selv i Amsterdam ville være en stor udskrivning for en 24-årig spiller, der i transfer-sammenhæng snart er midaldrende med et ekstremt fokus på yngre årgange mange steder i Europa.

Den er sværere at arbejde i land for portugiserne, der i disse år hænger i bremsen på transfermarkedet og typisk ikke giver lige så mange penge for lige så gamle spillere, som Ajax er begyndt på.

Porto har så solgt Vitinha og Fábio Vieira for omtrent 500 millioner kroner til Paris Saint-Germain og Arsenal, så står portugiserne på tæer, bør en aftale ikke være helt umulig.

Derfor er handlen vigtig for FCM
Rent finansielt burde FC Midtjylland kunne klare sig uden at sælge Evander, især nu hvor man minimum er sikret Europa League-gruppespil.

Men af flere årsager er den rette Evander-handel og håndteringen af den særdeles vigtig for FC Midtjylland.

Det finansielle er ikke uvæsentligt. FC Midtjylland taber uden spillersalg massive mængder penge på den traditionelle drift, selvom der sker fremskridt i indtægterne, og det er i udgangspunktet hverken risikabelt eller forkert, så længe man har et enormt stærkt bagland og realistiske muligheder for at sælge spillere dyrt.

Så det er ikke mærkeligt, hvis FCM gerne vil have gode penge for Evander, gerne en aftale der overgår salget af Jens-Lys Cajuste, der indbragte 45 millioner kroner plus 30 millioner i præstationsklausuler, der er en rimelig chance for at svenskeren indfrier i franske Reims.

FCM vil givetvis have så mange millioner som muligt i fast betaling, og især hvis aftageren ender med at hedde Galatasaray.

172242

Men Evander er ikke bare endnu et stort salg.

Han var i 2018 den første brasilianske spiller i den satsning, der siden er fulgt på spillere fra den globale fodboldstormagt, og han har vist sig at være den bedste, især efter Paulinhos sportslige nedtur.

Midtjyderne har brug for en brasiliansk succeshistorie, især efter man måtte sende Marrony hjem til Rio De Janeiro på en mindre lejeaftale til Fluminense, efter han ingen faktor overhovedet havde været i sit første år i FCM.

Indtil videre er der ikke kommet nogen kontraordre eller afvigelse fra interessen i brasilianske spillere, så skal der hentes nye, dygtige folk med samme potentiale som Evander, bliver det nemmere, hvis man kan fremvise, at Evander blev solgt stort til en kendt klub i Europa.

Det betyder også noget, at Evander og hans agenter ret tydeligt har signaleret, at det er tid til at komme videre.

Inter Miami var på spil i vinter med et bud cirka på samme størrelse af Galatasarays nuværende, og selvom det overhovedet ikke er nogen drøm at sælge til MLS sammenlignet med til Champions League-klubber eller deres kolleger i Top 5, skal fremtidige FCM-spillere og de nuværende også have en fornemmelse af, at man kommer videre.

Og så har vi slet ikke rundet, hvor vigtig Evander er for FC Midtjylland, og hvor svær han bliver at erstatte på transfermarkedet såvel som på holdet, hvor hans spilintelligens er vital.

Så Evanders klubfremtid er ikke bare som enhver anden spillerhandel i FC Midtjylland, og det skal blive voldsomt interessant at se, hvordan FCM håndterer hans fremtid, samtidig med at man leder efter en ny cheftræner, der givetvis kunne tænke sig at have Evander til rådighed minimum resten af efteråret.





LIVE

LIVE: Skrækskade til dansk bomber

FC Københavns budget overrasker Lars Seier

Steinlein ærgrer sig over FCM-indkøb

‘Han er meget utilfreds med Kasper Dolberg’

Ekspert: De 2 hold rykker op i Superligaen 

Blæst bagover af kæmpe AGF-transfer

Voldsom straf til Clement Bischoff



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – smidt af efter drama i Horsens

Vild med Danmark: Jeg tror, jeg flytter tilbage

Den bedste handel i Superligaen!

‘PC’ overvejer at sagsøge Wolfsburg

KEP: ‘Fuldstændig håbløst – kan koste dem guldet!’

Patrick Olsen degraderet: Jeg drømmer om oprykning



EKSKLUSIVT

Dommerekspert: Store skæverter og en hyldestsang

Hylder Højlund og kommer med spøjs sammenligning

I chok over Brøndby-indkøb: ‘Hvad laver han!?’

Stor dramatik: Her er dommereksperts vurdering

Blæst fuldstændig omkuld

Tv-ekspert: Her kan Cooper blive fyret



Udenlandske medier med fokus på FCM-reserve

‘Nu ved jeg nok om Danmark til at sige…’

Stor Tullberg-kritik: ‘Klæder ikke en storklub’

Laver aftale med Frederik Birk

Stjerne peger på Højlund

– Han bliver en vigtig spiller for FCK!

1. divisionsstjerne med voldsomme tal

Michael Carrick raser: Det værste jeg har set!

Vild udvikling: ‘Det er SÅ fedt!’

Enighed – Toni Kroos tæt på stort job

Bombe – Clement Bischoff kylet af holdet

Basketlegende og Neymar inspirerer Lamine Yamal

Thomas Frank-melding skaber overskrifter



Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

‘Min tid i FC København var helt perfekt’

– Vanvittigt, at vi skal bruge tid på det

Overrasket over FCM-stjerne: Dumt at gøre

Var ‘hudløst ærlig’ overfor Bo Henriksen

Klar Eriksen-spådom: Det kommer ikke til at ske

Storklub lurer på Superliga-profil

Storroser dansk super-talent

Afviser mesterskabssnak

Hyrer første kvindelige cheftræner i Bundesligaen

Chelsea-legende i Noah Nartey-opråb

Pludselig fremhæver han omdiskuteret FCM-stjerne

Salah scorer på Anfield

Beckmanns opsang: ‘Ingen gider et dickhead’

Skal Cooper fyres? ‘Useriøst ikke at tale om det’ 

Har ondt af Steve Cooper

Gil Vicente tryner Tondela

Revser Brøndby-stjerne: ‘Kan ikke følge med’

FC København med overtidssejr over Randers

Som forandret: FCK-stjerne storskuffede trods sejr

Nu forklarer han batalje med Brøndby-træner

FCM sejrede over Brøndby i ond kamp

Revser FCM-stjerne: ‘Fuldstændig utilgiveligt!’

Ondt blod – de 2 fik Brøndby Stadion på nakken!