Hvad gør man, når møder overmagten?
David pløkkede en sten i hovedet på Goliat med sin slangebøsse.
Danmark scorede to gange, lige præcis da Tyskland var ved at overmande os, mens tilbagelægninger til Peter Schmeichel også var en fryd den sommeraften for snart 32 år siden.
Og i efteråret spillede FC København seks gange lige op med Manchester United, Bayern München og Galatasaray, tre klubber, der uden videre kan bruge det tredobbelte af FC Københavns spillerbudget
Men tirsdag aften var københavnerne oppe mod den sværeste modstander, man overhovedet kan møde i fodbold.
Glem Liverpool. Glem Real Madrid. Leverkusen. Arsenal. Frankrig. Brasilien. Glem Manchester United, Bayern München og Galatasaray, de er ikke på samme planet som Guardiolas tropper.
Jeg ville ikke bytte det hold, Pep Guardiola kom til København med, for noget hold i verden, og jeg tror, Pep har det ligesom mig.
Manchester City brugte 3,5 milliarder kroner på nye spillere i de første fire år, efter Abu Dhabi købte klubben i 2008, i øvrigt lige efter en Europa League-kamp i Herning mod FC Midtjylland.
Siden 2012? Der har City betalt op mod 15 milliarder kroner i transfers, for slet ikke at tale om, hvad City Football Group har smidt i de 11 øvrige klubberi konglomeratet, der er verdens største og stærkeste fodboldmaskine.
Selv hvis FC København havde fået lov til at spille med 12 mand, havde det været svært. 13, hvis Guardiola virkelig havde fået sine folk til at løbe og være en kende skarpere foran mål.
Jo jo, City scorede til 2-1 og 3-1 i dommerens ekstra minutter i slutningen af hver halvleg, men lad nu være med at tro, at Manchester City ikke havde vundet den kamp alligevel, hvis den havde stået 1-1 ved pausen, og man liiiiige havde været lidt skarpere.
Ja, markeringerne og opmærksomheden glippede ved 1-3 ved Phil Foden, der kommer ikke langt efter Kevin De Bruyne på min liste af favoritspillere i verden lige nu, og det var ikke den perfekte kamp, Jacob Neestrup helt korrekt havde efterlyst, hvis FCK skulle have en chance.
Men come on – hvis man mener, det her var en lige kamp, hvis FCK bare lige gjorde to-tre ting anderledes, kan jeg opfordre til at se den igen eller tjekke skudstatistikken eller en Expected Goals på 3,56-0,28 i Manchester Citys favør.
City udstillede forskellen
Når jeg ser det her City-hold og deres få rivaler som Liverpool, Arsenal, Bayern München og Real Madrid, får jeg nogle gange den tanke, at de dyrker en anden sport end almindelige dødelige som dem i FC København.
Alt er så effektivt, så gennemtænkt, så grundigt. City-spillerne kunne sagtens tage foden ti procent fra speederen, men de gør det ikke.
De er ærgerrige, påtaler hinandens fejl, er der ALTID for sidemanden. Det er en sand fornøjelse at se for mig og må da være det i endnu større grad for alle, der vil være bedre til fodbold, høj som lav, fra U/8 til Old Boys.
Men det er også et andet spil af mindre glædelige årsager, som jeg beskrev i min store gennemgang af Manchester City tidligt i morges. Multiklub-ejerskaber, et transfermarked i selvsving, nationalstater som De Forenede Arabiske Emirater og deres førende emirat Abu Dhabi, der ejer Macnhester City og bruger det til at lave verdensomspændende politiske og økonomiske aftaler.
At det er normalt i fodbold i dag er i høj grad Manchester City og Abu Dhabis fortjeneste, noget de færreste uden for kredsen af Manchester City-fans sætter pris på.
Og så får jeg den forbudte tanke, når jeg ser Manchester City lave fodbold-opvisning i Parken uden for alvor at blive rystet af hjemmeholdet: Måske var det ok, hvis de største klubber fik lov at lave deres egen liga?
Det er måske det, der sker næste år, hvor Champions League laves om til et åbent ligaspil med otte runder efterfulgt af 1/16-finaler, hvor hold som FC København får svært ved at gå videre til en ottendedelsfinale mod de absolutte giganter som City (hvis de ellers tager sig sammen i ligaspillet og kommer i Top 8, som slipper for 1/16-finaler).
Jeg har svært ved at skælde FC København ud for ikke at matche et hold med et 20 gange større spillerbudget og tilsvarende bedre arbejdsforhold med verdensklasse-faciliteter – der er en verden til forskel på City og november-gæsterne i Parken fra Manchester United, der ud over forbruget på lønninger og transfers er milevidt efter The Citizens.
Så måske det her var den sidste gang, FC København fik en af de helt, helt store i en knockoutkamp (det er det, hvis man spørger de store med mikrofonen slukket), og som fodboldverdenen ser ud nu, kan det måske heller ikke være anderledes.
LIVE
TransferLIVE: Officielt: Han er ny Man. City-chef
EKSKLUSIVT
‘Der er så mange cowboys i den her verden’
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
NYHEDER
Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek
OPTAKT
Brasilien – Japan
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
MEDIE
Tæt på kæmpetransfer
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
TRANSFER
Spændende melding
OPTAKT
Holland – Marokko
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
TOPNYHED