Christian Eriksen spiller fremragende for tiden.

Bortset fra et nederlag i debuten og indhoppet mod Newcastle har Brentford vundet lutter sejre i Premier League med den danske midtbanespiller på holdet, og der er al mulig grund til at tilskrive succesen den danske comebackspiller og den træner og de holdkammerater, der har taget så godt imod ham.

Brentford har ændret formation for at finde den rette plads til Eriksen, hvilket er med til at understrege, at kontrakten ikke var et kast med terningerne for at slå to seksere, men et smart skaktræk fra Brentfords side i forsøget på at overleve i Premier League med rækkens suverænt mindste budget.

Bortset fra Chelsea har modstanderne ikke været af den sværeste kaliber, men at forvandle en elendig stime med få point til fem sejre på stribe er en lille sensation på et tidspunkt i sæsonen, hvor oprykkerhold ofte knækker halsen, hvilket især gælder nybegyndere som Brentford.

Resultaterne i de sidste fem runder, der resterer for oprykkerne, bliver næppe lige så gode: Det andet Eriksen-nederlag kunne meget vel komme lørdag i kampen mod Eriksens eksklub Tottenham.

Den kamp og Eriksens spil retfærdiggør også den indlysende overvejelse om, hvad der skal ske med Christian Eriksen i næste sæson.

Vi er ude i en særdeles usandsynlig ligning med mange faktorer, hvis Brentford skal rykke ud med en lang række hold og mange point ned til stregen, og selvom pladsen er mere trang mod hold fra Top 10, har Eriksens med sine assists, chanceskabende afleveringer og frigjorte, optimistiske spil været så god, at det er helt på sin plads at spekulere i et skifte til en langt større klub.

Ja måske også til et Champions League-mandskab, hvis Eriksen selv og en ny klub tror på, at man kan få samme produktivitet ud af danskeren i en klub med større forventninger og mere pres end Brentford.

For mig viste Chelsea-kampen og landskampene, at der er god grund til at tro, Christian Eriksen kan spille Champions League-fodbold, som han gjorde for Tottenham og Inter.

Lørdagens modstander er på alle andre måder end de tilgængelige pladser i idealopstillingen og cheftræner Antonio Conte et oplagt valg. De kan meget vel ende i Champions League og vil være et godt bud på en Europa League-vinder, hvis de havner i den turnering.

Hvor han i så fald skal spille er mere usikkert med Son Heung-Min og Dejan Kulusevski i god form bag Harry Kane, og med tanke på træner Contes glæde ved store, stærke tovejsspillere som Pierre-Emile Højbjerg og Rodrigo Bentancur på den centrale midtbane.

Men hvis Tottenham igen vil spille fast i Champions League og Premier Leagues Top 4, og Eriksen kan leve med ikke at starte hver weekend, burde det samarbejde være en mulighed.

Hvis kravene til spilletid eller europæisk turnering er lidt lavere, kunne Chelsea og West Ham også være i spil, hvis London er højt på ønskelisten, og er familien Eriksen frisk på at gøre som i 2020 og forlade den britiske hovedstad, bør der også være flere andre attraktive Champions League-destinationer i spil.

Brentford skal naturligvis strække sig maksimalt for at holde på den dygtige dansker, og hvis det med at spille europæisk er mindre vigtigt, er der for mig at se intet til hinder for at spille videre i en af engelsk fodbolds mest veldrevne klubber.

Men med mindre der er en uset bund mod de største og sværeste modstandere, der overhovedet ikke var synlig mod Chelsea, og som vil gøre kampen om spilletiden for svær, er det da bare med at stile så højt som muligt for den offensive midtbanespiller, der allerede ser ud til at være Danmarks bedste fodboldspiller igen.

Tottenham, Chelsea, West Ham? Eriksen bør jagte CL