FCM og BIF er statister til FCKs og FCNs gulddyst

FC Nordsjælland ligner det eneste hold, der kan give FC Københavns guldfavoritter modstand, uanset FC Midtjylland og Brøndbys oprustning på transfermarkedet.



Hvis vi måler mængden af god fodbold og individuelle kvaliteter på en fodboldbane, bliver det ikke bedre i Superligaen, end hvad vi så lørdag eftermiddag i Farum.

FC Nordsjælland vil ærgre sig over afbrændere og missede muligheder,mens  et historisk offensivt FC København scorede flotte mål og viste, at FC Nordsjælland ikke har et dirkefrit forsvar, når modstanderen er dygtig nok til at kombinere sig igennem i højt tempo.

Det blev en fair pointdeling i et topopgør, der var en klassisk, god reklame for en Superliga, der på flere måder er stærkere end nogensinde før.

Og så var det kampen et godt billede på, hvor langt både FC København og FC Nordsjælland er kommet med deres fodboldhold efter sidste sæson, og hvor svært forfølgerne får ved at indhente dem i denne sæson.

Der er 24 spillerunder tilbage, så det giver naturligvis sig selv, at intet er afgjort.

Men uanset hvor vild en transferperiode, vi netop er kommet ud af, hvor FC Midtjylland førte an i Superligaen med køb for 150 millioner kroner, er det lige nu svært at se, hvordan gulddysten til foråret kan blive mellem andre end FC København og FC Nordsjælland med førstnævnte som soleklar favorit til et tredje mesterskab på stribe.

FC København stillede med Elyounoussi, Falk og Gonçalves på midtbanen og Bardghji, Achouri og Óskarsson i front.

208824

Det er seks mand, der altovervejende går på en fodboldbane for at skabe chancer for hinanden eller for at score.

På den måde er FC København nu blevet det meget offensive, dominerende fodboldhold, der kan skille alle de dybtliggende forsvar i Superligaen ad.

Kan forsvaret holde skansen, ligner det en klar guldrecept, mens det til gengæld bliver vildt interessant at se, om det er muligt at gå så offensivt til værks i Champions League. Her er der plads til forbedring med tanke på det ene mål, man scorede i gruppespillet for 12 måneder siden.

FC Nordsjælland har lige solgt Ernest Nuamah for et rekordbeløb til Lyon, men hvis man ikke vidste det, var det ikke til at se på FCN’s hold eller spil.

Ibrahim Osman blomstrede markant op og lignede sig selv efter pausen, da han og Andreas Schjelderup byttede plads, og med Marcus Ingvartsen inde foran mål kan man vel dårligt sige, at den offensive kæde er svækket.

FC Nordsjælland har også mistet Mads Bidstrup og Jacob Steen Christensen i sommer, men det her hold ser reelt stærkere ud, end da man i foråret  hostede, harkede og især i de første uger var noget uheldig med at spille uafgjort i kampe, man burde have vundet.

Disse to hold er cremen af Superligaen, og det er bare svært at se rivalerne FC Midtjylland og Brøndby, og ej at forglemme AGF, hamle op med FCK og FCN, som de spiller lige nu.

Gruppespillene kan naturligvis slide på kræfterne og gøre FCK og FCN nemme at få i tale om et par måneder.

Men uanset at FC Midtjylland har et Europa-frit efterår og dermed alle muligheder for at stille med et fuldstændig friskt hold i hver Superliga-runde, har de første to måneder af sæsonen vist, at der stadig er et stykke vej, til man har et sammenspillet og velsmurt hold.

Det kan jo nærmest ikke være anderledes, når i hvert fald halvdelen af startopstillingen er udskiftet her i 2023, og konkret er 12 indkasserede mål ikke vildt betryggende.

Brøndby IF er lige nu i bedre svingninger taktisk end FCM, men det indtil man også slår de klubber, vi forventer ender i Top 6, ser jeg Brøndby som værende klart under FC København og FC Nordsjælland i niveau.

Det er der ingen skam i, når man er oppe mod to så velsmurte klubber, som FCK og FCN er her i september.

Men det kan blive en test af tålmodigheden i Herning/Ikast og i Brøndby, hvis jeg har ret, og et hav af hårdt arbejde og måske endnu flere svære beslutninger for at hitte ud af, hvordan man hamler op med Johannes Hoff Thorups og Jacob Neestrups offensive maskiner.







► LIVE

LIVE: FCK uden to profiler mod Braga

‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’

– Så er han nok færdig Manchester United!

Brøndby blandt verdens mest intense hold

Revser AGF: ‘Det er bare dårlig research’

‘Han har altid været et problem for Portugal’

Får lang karantæne



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Dansk cheftræner går viralt: ‘Mand jer f*****g op’

‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter

Sådan ventes Man Utd at straffe Lisandro Martinez

Manchester City får bank af PSG

IFR-leder: Her falder Man City-straffen



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

‘De har Superligaens dårligste målmænd’

Superliga-profil spår dansk Europa-nedtur

Gent-topscorer bliver ikke klar til AGF-brag

Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’

Vild kamp af Liverpool-indkøb

Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’

Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.

Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

I dialog med dansk stjerne? ‘Det er faktum’

– Helt særlig situation med Dolberg

Flere stjerner utilfredse med Man Utd-ledelse

Boilesen revser SL-hold: ‘Langt fra værdigt’

Skiftede fra FCK til BIF – peger på ‘vild’ forskel

Perez i kæmpe fadæse? ‘Det skulle ikke ud’

Her kan du se Bodø/Glimt mod Borussia Dortmund

Her kan du se LASK mod Liverpool

Lynscoring grundlægger ny Man Utd-nedtur

Bombe i Parken: Et klart signal, siger ekspert

Denne klub bejler til Thomas Frank