Video : Tipsbladet
Superliga

Forårets Profil står i stort dilemma

ANALYSE: Nicolai Vallys er en attraktiv spiller efter at være blevet Forårets Profil. Men skal han væk nu eller tage hul på 2022/23-sæsonen i Silkeborg IF, der er garanteret seks europæiske gruppespilskampe?

Hvornår er det rette tidspunkt at skifte klub?

Spillere og agenter ville give meget for med sikkerhed at vide det, klubber ligeså, men virkeligheden er oftest, at det er svært at forudsige.

Robert Skov smedede, da karrieren var allervarmest i sommeren 2019 og kom til Hoffenheim.

Norske Pål Kirkevold blev, som mange nok har glemt, Superliga-topscorer i 2018 men kom ikke afsted på en millionkontrakt, og skader gjorde, at karrieren aldrig nåede samme højder igen.

Denne sommer er Randers' Vito Hammershøy-Mistrati kommet til den rumænske mesterklub CFR Cluj, som måske ikke lyder af så meget i danske ører, men som ville spille med i toppen i Superligaen, giver solide lønninger med et meget mindre skattetryk end i Danmark, og i de kommende uger skal spille Champions League-kvalifikation.

Det skete, efter Randers' ledelse og spillere blev enige om at holde på hestene (fangede I den?) på transfermarkedet sidste sommer.

Randers-profilerne fik et Conference League-gruppespil med, klubbens første nogensinde, og det klarede man i fornem stil med en andenplads og to knockoutkampe i år mod de senere semifinalister Leicester City, hvilket har forsikret udenlandske opkøbere om Randers-spillernes duelighed i større opgør end den typiske Superliga-kamp.

I denne sæson er det Silkeborg IF og klubbens attraktive profiler, der står med samme overvejelser.

Rasmus Carstensen, Tobias Salquist, Mark Brink, Nicklas Helenius, Sebastian Jørgensen – man kan finde mange spillere på majs bronzevindende hold, som rigere klubber burde kunne se fidusen i at købe, spillere som da også er til seriøs overvejelse adskillige steder.

Men få eller ingen af dem står i et lige så stort dilemma som holdkammeraten Nicolai Vallys, der i sidste måned i Tipsbladet blev kåret til Forårets Profil af Superliga-trænerne.

Vallys fylder 26 år et par dage efter, transfervinduet i Danmark lukker, og Silkeborg-kreatøren har været gennem en eksplosiv udvikling fra at spille serie- og divisionsbold over at være benovet over holdkammeraternes niveau ved ankomsten til oprykkeren Silkeborg til altså at være ligaens bedste spiller i foråret og på radaren hos Kasper Hjulmand til A-landsholdet.

Silkeborg IF vil gerne sælge et par af profilerne, og det skal være dyrt.

Det skal ikke være hele den store håndfuld spillere, der er mest oplagte til et salg – man vil have en trup, der kan få en fornuftig Superliga-sæson samtidig med, at kamppresset bliver større end nogensinde før på grund af 17 efterårsrunder på fire måneder indtil anden weekend i november og så altså otte europæiske kampe plus et par runder i pokalturneringen.

Jeg tør næsten garantere, at Silkeborgs ledelse peger på Randers' succes som bevis på, at Silkeborg-profilerne sagtens kan blive og så blive solgt til januar eller næste sommer – ja det er vel nærmest at betegne som en skudsikker plan.

Men for Vallys og hans transfer-attraktive holdkammerater er den plan naturligvis ikke skudsikker.

Man kan få en håndvægt over anklen og brække den i næste uge og dermed misse samtlige europæiske kampe, træneren kan skifte mening og spille med en anden (ok, nok ikke i Vallys' tilfælde), eller man kan bare dale i niveau og aldrig igen blive nær så god, som man lige har været i forårsmånederne.

Det er et særsyn, at en spiller i en af de mindre Superliga-klubber vinder en af Tipsbladets profilkåringer, og det og fodbolds lunefulde, uforudsigelige natur ved en eftertænksom fodboldspiller som Nicolai Vallys naturligvis alt om.

Hvor mødes interesserne? Kommer der et godt nok tilbud, som Silkeborg helt sikkert helst vil have fra udlandet, og som også er mest oplagt med tanke på, at han for FC Midtjylland og FC København mindst er en midaldrende spiller, og som også passer Nicolai Vallys sportsligt og økonomisk?

Tidspunktet bliver næppe bedre, med mindre Silkeborg igen kan overraske og viser sig flot frem i et svært, europæisk gruppespil.

Hvis nogen er fristet til at tage de fugle, de har i hånden nu, frem for nogen, der ikke sidder på taget men farer rundt oppe på himlen, forstår jeg det godt.