Jeg gad godt være i Miami for at se åbningskampen ved Klub-VM.
For efterhånden mange år siden så jeg samme sted Aaron Rodgers kaste en ‘dime’ lige nede i hjørnet af end zone med tre sekunder igen.
Packers vandt dermed kampen over Miami Dolphins, og så var det til at leve med, at trafikken var vanvittig både før og efter, ligesom det hjalp, at jeg havde Rodgers på mit fantasy-hold.
NFL skal ses på stadion i USA – men skal et 32-hold stort klub-VM i fodbold også det?

Det synes nogle amerikanere og udenlandske gæster, der har betalt 2.000+ kroner alene for billetten til Messis Inter Miami mod egyptiske Al-Ahly med danske Wessam Abou Ali i angrebet (fantastisk historie for Wessam, hvor vi frygtede for karrieren for få år siden).
Men der er dælme mange, der heller ikke synes, 2.000 lange og mange hundrede kroner oven i i parkering og for en fadbamse og en hotdog er sagen.
Så FIFA har de seneste dage i desperation cuttet priserne, så lokale studerende nu kan få en billet til 20 dollar (knap 150 kroner) og få op til fire venner med gratis.
Det vil mange nok mene er en hån mod dem, der har betalt i dyre domme for billetterne.
Og rygterne lige nu går på, at mange andre kampe ved den store turnering med lige så mange kampe som et rigtigt VM før udvidelsen til 47 hold også risikerer at blive spillet for gabende tomme kæmpe-arenaer; NFL-hold plejer t have 60.000-80.000 tilskuere på.
Nødt til at være Trumps gode ven
Jeg håber, FIFA-præsident Gianni Infantino har haft en god sovepose og en powerbank til el-tandbørsten med i rygsækken på det seneste.
For han har nærmest levet som del af præsident Donald Trumps hof de seneste måneder.
Det er godt set, fordi Trump glemmer alt og alle, der ikke er lige for snuden af ham eller i fast rotation på Fox News og Newsmax, og mindre smart når man af den grund kommer tre timer for sent til egen kongres på grund af et Trump-besøg i Qatar.

Infantino gør klogt i at frygte for sin turnering, som han blandt andet præsenterede for Trump med et dybt bizart trofæ for rullende kameraer i Det Ovale Værelse, selv Trump – næsten – syntes var for meget.
For præsidentens berygtede stormtropper i immigrationspolitiet ‘ICE’ meddelte i et uhyggeligt tweet i sidste uge, at gæster til kampen i Miami nok hellere skulle have deres dokumentation for lovligt ophold i USA på sig.
Risikoen for at få et par måneders ophold i Trumps detentions-lejr ude i ørkenen booster næppe lysten hos hverken udvekslingsstuderende eller turister til at se klub-VM.
Turneringen ingen vil have
Man kan kun gisne om, hvor galt det var gået, hvis ikke Infantino havde gjort sit til at holde sig inde i varmen hos det amerikanske statsoverhoved, man som bekendt også skal være på god fod med i sommeren næste år, hvor det rigtige VM spilles i USA, Mexico og Canada.
Den åbningskamp er et perfekt eksempel på et klub-VM, ingen uden for FIFA’s bestyrelseslokale og nogle få af verdens mest magtfulde mennesker har bedt om.
Spillerne og trænerne i Europas topklubber er så tossede over at miste en af de få pauser, at folk som Josep Guardiola, Kevin De Bruyne og Real Madrids ekstræner Carlo Ancelotti har sagt det højt.

Det plejer de aldrig at gøre i en konservativ fodboldverden, hvor kæft, trit og retning er kulturen.
Det siger noget om vreden mod FIFA, og en overgang så det ud til, FIFPro og ligaerne ud over at lægge retssager an mod FIFA ville lave en dediceret strejke.
Det slipper Infantino og FIFA dog for, men ud over klub-chefer og fodbold-politikere uden for Europa er opbakningen til turneringen tæt på ikke-eksisterende, i hvert fald blandt de fodboldinteresserede.
Saudi-Arabiens diktator to the rescue
Det har heller ikke hjulpet på klub-VM’s anseelse, at ingen vil betale for det på markedsvilkår.
Turneringen var i fare for aflysning, indtil DAZN ud af det blå betalte vilde en milliard dollar for rettighederne i december.
Det var mærkeligt, når tv-udbydere ellers kun ville betale en lille brøkdel af det beløb og selv da havde ondt i maven ved at gøre det.
Stort influencer-samarbejde
Nogen, der dog godt gider klub-VM lidt, er udvalgte medier og influencere.
Tipsbladet har modtaget et væld af henvendelser fra især et PR-bureau, der arbejder på vegne af DAZN og for arrangørerne for at få placeret positive artikler om klub-VM.

Og det er da også lykkedes nogle steder i verden, hvor indholdshungrende, pressede og autoritetstro medier har videreformidlet PR for turneringen i form af artikler og indslag.
DAZN har også entreret med influencere som Fabrizio Romano (jamen læs selv pressemeddelelsen her!), tilsyneladende i et forsøg på at generere positiv omtale.
Det er blandt andet sket i et transfer-show på DAZN, mens FIFA-bossen Infantino var på influenceren IshowSpeeds Youtube-kanal med spekulation om, at Cristiano Ronaldo ville deltage ved klub-VM, hvilket som bekendt ikke blev til noget.
De betaler gildet
Hvordan har DAZN råd til at betale en milliard dollar for en turnering, ingen andre ville købe, og til al aktiveringen med influencere og en tsunami af PR?
Til en turnering, streamingtjenesten nu viser gratis i store dele af verden, der hvor man ikke har givet rettighederne videre til lokale og regionale medieselskaber?

I branchen kobles DAZN’s køb af medierettighederne til en investering af Saudi-Arabien i februar i DAZN, der sjovt nok ifølge kilder i branchen gav Mohammed Bin Salmans magtfulde diktatur ti procent af DAZN for en milliard dollar.
Det fulgte lige i halen på, at FIFA kontroversielt og under modstand fra blandt andre DBU gav Saudi-Arabien VM 2034 ved en ekstraordinær kongres i efteråret.
Allerede der gik rygterne på, at Saudi-Arabien ville redde Infantinos klub-VM mod at få det rigtige VM ti år i forvejen, og voila.
Koblingen mellem klub-VM og Infantinos diktator-kammerater blev yderligere styrket i de seneste dage, hvor Saudi-Arabien via investeringsfonden PIF tegnede et dyrt hovedsponsorat af klub-VM, mens ligeledes statsejede Qatar Airways lavede en anden sponsoraftale om klub-VM.
Alle med en kvart hjerne kan se, man ikke får markedsværdi af et gigantisk sponsorat ved at indgå det lige før begivenheden – men klub-VM er heller ikke til fordi, nogen fans eller klubber faktisk har bedt om det.
Penge til vennerne
For Infantino og FIFA skal turneringen give penge i kassen til Infantinos valgløfter om store stigninger i overførselsindkomsterne til de nationale fodboldforbund, der jo holder Infantino og hans afløser om nogle år ved magten.
Dernæst er det også et slag mod UEFA og Champions League i et allerede iltfattigt kommercielt marked, hvor klubberne i Europa frygter at miste indtægter i de kommende medieaftaler, hvor man senest kun fik en stigning via den voldsomme udvidelse med ligaspil.
Her venter en krig om markedet for klubfodbold, især hvis Infantino, som han tidligere brændende har ønsket, får Klub-VM hvert andet eller hvert år.

At de store præmiepenge ved klub-VM, der nærmer sig dem fra en hel sæsons Champions League, vil være med til yderligere at skævvride fodboldverdenen, er tilsyneladende ikke noget, der går FIFA på, selv om man er sat i verden for og undtaget fra konkurrencelovgivning i EU, fordi man er sat til at varetage hele spillets bedste.
Det er fodbolds rødder, der her bliver pillet ved, sponsoreret af et af verdens mest brutale diktaturer, der stadig gerne vil have os til at glemme, hvordan en systemkritiker blev hakket i stumper og stykker på et af landets konsulater (igen, ikke mine ord, men USA’s regerings).
Det er fodbold anno 2025, og meget tyder på, det kun er begyndelsen på et storstilet eksperiment og et slagsmål om kontrollen over fodboldspillet, en kamp hvor selvsamme spil ikke ser ud til at være ret vigtigt længere.
LIVE
TransferLIVE: Her er Sarris nye job
HELT VILDT
Kendis dropper landsholdet efter Riemer-kontrovers
AVIS
‘Helt sikkert’: Jesper Lindstrøm færdig
Revser stjerne: ‘Han er rigtig, rigtig dårlig’
NYHEDER
FC Midtjylland henter assistent i Superliga-klub
MEDIE
VM-chok: Krisemøde – kan fyres efter én kamp
MEDIE
Rekordstort bud på Thomas Jørgensen
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
AGF køber ham
‘Endelig’: Kæmpe medie hylder VM-dansker
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vålerenga sælger Elias Sørensen
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland styrker trænerteamet
TOPNYHED
– Måske er det fordi jeg ikke er dansk
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
MEDIE
Denne Superliga-klub lurer på Kalipha Jawla
TOPNYHED
– Jeg er dybt chokeret og forundret
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København forlænger med Fetterlein
TRANSFER
Nelsson kan købes til spotpris – klubber står i kø
MEDIE
Vil hente tysk landsholdsstjerne
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
OPTAKT
Frankrig – Senegal
OPTAKT
Spanien – Kap Verde
Roser Superliga-klub: Godt set!
MEDIE
Bombe: Real Madrid henter stjerne – her er prisen
TRANSFER
Brøndby- og AGF-emne: ‘Jeg skal videre nu’
Chok for FC København-kending: ‘Jeg føler med ham’
TOPNYHED
Brøndby melder duo færdig og teaser
EKSKLUSIVT
Jubel på Østerbro: Helt fantastisk!
OPTAKT
Belgien – Egypten
EKSKLUSIVT
Afsløring: Morten Karlsen er ny U19-landstræner
TOPNYHED
VM-overraskelse? ‘Et sindssygt spændende hold’
Japan overrasker mod Holland
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
EKSKLUSIVT
Afsløring: Abdullah Aslani tæt på Utrecht
AVIS