Hold fest men vær klar til kritiske spørgsmål, DBU

LEDER: Der er god grund til at glæde sig over udsigten til en lækker EM-slutrunde i Tyskland. Men bare fordi Qatar er overstået, betyder det ikke, at DBU kan pakke den kritiske tilgang sammen, især nu hvor Saudi-Arabien ekspanderer vildt og voldsomt.



DETTE ER EN LEDER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 16. JUNI 2023

Det skulle være mærkeligt, hvis der ikke er fodboldfest i København fredag.

Landsholdet spiller, tilsyneladende under en azurblå himmel efter en lang dag med solskin.

Det lugter langt væk af en lang dag med kølige drikkevarer og noget godt på grillen, og selvom fodboldverdenen er helt og aldeles af lave, er det også nogle gange bare ok at glæde sig over en fodboldkamp.

Det er ok at holde en fest, mens det stadig er muligt, og glæde sig over, at man spiller for adgangen til det, der kan blive en endnu større fest, EM i Tyskland.

Skal du så ikke til at påpege alle Tysklands og UEFA’s fejl, som I gjorde i over ti år op til VM 2022 i Qatar?

DET KUNNE JEG såmænd godt, og jeg skal nok finde alle fejlene frem ved det europæiske forbund UEFA, der på mange områder ikke er bedre end FIFA.

Men der er altså tale om et værtsland, hvor den demokratiske debat nogle gange er endnu stærkere end Danmark, og ikke et diktatur, hvor du risikerer at blive ført bort af det hemmelige politi midt om natten, så den del lader vi ligge lidt til en senere lejlighed.

Vejen til kvalitets-øl, Wurst og et stærkt EM i nabolandet så i marts ud til at blive sværere, end man selv efter et meget dårligt VM kunne have forestillet sig.

FINLAND BLEV OVERVUNDET takket være Rasmus Højlunds energi og store træfsikkerhed i de dage, men Kasakhstan-kampen vil sidde i det her hold og da især i offentligheden, indtil spøgelserne er manet væk mod Nordirland og ude mod Slovenien.

Når Kasakhstan kan, kan Slovenien så ikke også, spørger den kvikke læser, og jo, det kan slovenerne.

Til danskernes held mangler verdens måske bedste målmand, Jan Oblak fra Atlético Madrid, men det er en helt anden og bedre kvalitet spillere, hvoraf mange til daglig spiller i Italien og Tyskland, og for fleres vedkommende ligner kommende topspillere.

Benjamin Sesko, der lige er fyldt 20 og om to uger rykker fra Salzburg til Red Bulls hovedklub i Leipzig, er en stor angriber, der tegner lovende.

NORDIRLAND HAR JEG SET Danmark spille uafgjort med, mere end én, men Slovenien ligner både et bedre hold og en betydeligt sværere opgave.

Men det var det med festen: Den skal landsholdet da skabe.

Det bliver simpelthen ikke sjovere at komme til en slutrunde end i velorganiserede Tyskland, hvor man har noget bedre styr på tilskuere, end England viste sig at have som vært forrige år.

Den mulighed for at betyde og være del af noget mere, som DBU’s slogan vel nogenlunde kan omskrives til, skal man bare gribe, for landsholdsfodbold skal leve af at kunne noget andet end klubfodbolds jagt på små konkurrencefordele og gigantiske salg og avancer.

For det her er også lidt af et frikvarter fra virkeligheden.

DET ER BARSKE LØJER, der venter forude. Allerede to måneder efter EM-slutrunden forsøger Saudi-Arabien med alle midler at blive valgt som VM-vært i 2030.

Klubfodbold er under vild forandring med udvidelser af de to største europæiske turneringer næste sommer, et vildt udvidet klub-VM og alskens andre turneringer, og i 2026 får landsholdsfodbold én over skinnebenet med udvidelsen af VM til 47 hold.

Det er vel ok bare at jagte resultatet og festen her i juni 2023, men det er jo grumme alvor allerede med et Saudi-Arabien, der forsøger at vende fodbold på hovedet og nær havde vristet Messi fri, før han valgte Miami og Beckham og dennes tætte Qatar-forbindelse.

DET SLIPPER DBU og landsholdet ikke for at forholde sig til. Saudi-Arabiens sportssatsning får Qatars til at se nærig og uambitiøs ud. Det hele er vildere: Milliardbeløbene, planerne, spillerne, man vil have fingre i, og de grove brud på menneskerettighederne, der ifølge FN og NGO’er som Amnesty og HRW kan tangere krigsforbrydelser i Yemen.

Så stort et tandhjul kan selv Qatar ikke træde rundt, og det gik ellers galt nok med det VM, som i hvert fald en af Tipsbladets kilder oplevede efter VM med udvisning af landet, efter han havde taget sin sag for domstolen, og som tusinder af andre migrantarbejdere i Qatar også oplever på egen krop, mens du læser disse ord.

DE SVAR SKAL DBU og landsholdet have udredt og have en god måde at levere på, så miseren fra Qatar ikke gentages, og det ville klæde parterne aktivt at sætte fokus på sagen, før Saudi-Arabien vel at mærke er valgt som VM-vært. Ellers har vi jo for alvor ikke fået en disse ud af al elendigheden med VM 2022 i Qatar.

Men her og nu er der stadig lidt plads til fest, og der er noget at revanchere og en snigende uro at lægge helt ned efter den Kasakhstan-kamp i marts.





Afslører: Dolberg sat til salg




LIVE

TransferLIVE: Stor overraskelse i Celtic

Monsterbud på vej

Stjernetræner til Brøndby? ‘Vil være spektakulært’

Arsenal-dansker vender hjem

Morten Hjulmand roser Brøndbys træneremne

Bekymrende transfermelding for Superliga-klub

Millionindkøb vender tilbage til FC Midtjylland

Rygtet til FCK: ‘Der er interesse, men…’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Overraskende transfer-melding om Kvistgaarden

Højlund trækker overskrifter – del af stor plan

Rekordtransfer vil slutte karrieren i Danmark

Nyt TV 2-program: Bliver ‘genforenet’ med Frimann



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Frank med opsigtsvækkende nyt om fremtiden

Fem bud – de kan erstatte Kent Nielsen

Kæmper om det samme trænerjob

Afslører dansk toptræners millionløn

– Det kan Riemer simpelthen ikke overleve



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Afsløring: Hobro henter historisk AaB-talent

Legende hylder Dalsgaard: ‘Det er et eventyr’

Tottenham henter Liverpool-profil

Medier sender ham hjem til AGF

Afsløring: Emil Holten får to år i Hansa Rostock

Afsløring: Chok – Kent Nielsen-stop lurer i SIF

De jagter Henrik Meister

Tysk komet skadet – risikerer at misse VM

Uventet skifte?

De lurer på Vejle-profil

Manchester United afbryder forhandlingerne

I spil til stort job? Nævner Frederik Birk



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Transfer spøger: ‘Ting er lovet men ikke holdt’

Farzam: Mit bedste bud som Nørgaard-afløser i SJE