FC Midtjylland er Superligaens mest formstærke hold, i hvert fald målt på pointhøst.

19 ud af 21 point er det blevet til på syv spillerunder, herunder i 2-0-sejr i Parken, og med en sejr i aften over Silkeborg IF rykker FC Midtjylland a point med FC København i Superliga-tabellen.

Sådan så det ikke ud efter en træls Conference League-exit på straffesparkskonkurrence i Warszawa for tre måneder siden og en lunken sæsonstart.

Men hvordan skal vi vurdere de ambitiøse midtjyder?

Jeg har fundet tre fikspunkter på midtjyderne, der har befundet sig i skyggen af FC København og Brøndby IF det meste af sæsonen.

Nu bliver programmet svært
Det er jo fedt for FC Midtjylland, at man har fået de gode resultater i ligaen, men man er også nødt til at se på, at det har været i et betydeligt lettere kampprogram, end det man nu får.

220200

Silkeborg-kampen er svær, så skal man møde Viborg FF, der så gerne vil slå FCM, og så begynder foråret med kampe ude mod Brøndby, AGF og så en hjemmekamp mod FC København.

For mig at se er det nu, vi kan få afgjort FC Midtjyllands sæson. Kan man følge med FC København, Brøndby IF og FC Nordsjælland (hvis de da overhovedet kommer i gang igen), eller var det lige en sæson for tidligt efter alle de udskiftninger i truppen?

Jeg kan jo stadig godt have en smule svært ved at udpege hvilket FC Midtjylland-spillere, der over en sæson vil være blandt ligaens bedste, men det kan jo være, Cho Gue-sung, Ingason og Olsson står skarpere, hvis man også formår at slå sig gennem det hårde program de næste fem runder.

Boldbesiddelsen er i bund
Jeg kan ikke lade være med at stirre på den boldbesiddelse, der hedder 46,9 procent.

Der er intet i vejen eller forkert med det, som vi kan se, følges boldbesiddelse og chancer jo slet ikke adgang én-til-én.

Men det er bare sjældent, at man havner helt i toppen af en liga ved at have bolden så lidt.

Nu skal man så møde en række hold, der har kuglen, så jeg er spændt på, hvilken stil, vi kommer til at se fra FC Midtjylland, og om man kan blive ved med at finde målene fra duelspillet og ikke mindst de bolde, Cho Gue-sung er så dygtig til at lægge af.

Det hurtige og direkte spil kan meget vel passe perfekt til det kommende kampprogram, så længe man ikke kommer bagud, men på et tidspunkt skal man også til at arbejde mere med de lange angreb.

Målmandsposten og andre positionskampe
Det ligger i luften, at der kommer kamp om målmandsposten, når Jonas Lössl er ved at være tilbage fra en skade, men at det alligevel er Martin Fraisl, der står.

Det er jo ikke sådan, at Martin Fraisl på fire kampe har spilet sig i position som en sensationel kandidat til Det Gyldne Bur.

Men jeg mener, det er værd at holde et øje på, fordi FC Midtjylland samtidig har Elias Rafn Ólafsson stående på målet i satellitklubben Mafra i Portugal.

Det gør han altså ikke, fordi der ikke var bedre muligheder – det er fordi, han vil stå for FC Midtjylland i 2024.

Sådan er der flere positionskampe rundt om på banen, hvor det for eksempel bliver sværere og sværere at starte med Dario Osorio på bænken, hvor sidste års åbenbaring Emiliano Martínez kommer på hårdt arbejde for at arbejde sig tilbage i startopstillingen, når hans krop endelig igen er klar til fodbold.

Det er i udgangspunktet godt og sundt, men det bidrager også til et indtryk af, at FC Midtjyllands hold ikke 100 procent har sat sig endnu og heller ikke er lige så sammenspillet som konkurrenternes efter de store udskiftninger i sommer.

Kan FCM snyde FCK og BIF? Se helt usædvanlige tal