Spillet om Lindstrøm: Så meget kan han koste

ANALYSE: Jesper Lindstrøm er på blokken i Arsenal og flere andre af Europas rigtige store klubber, men er det i sommeren 2023, han skifter klub? Tipsbladet har set nærmere på sagen.



Jesper Lindstrøm sidder ude med en skade og har efter VM-slutrunden i Qatar ikke haft samme tag på kampene, som han havde i opturen gennem det meste af 2022.

Men en dum skade og en måned eller to med lunkne kampe er naturligvis ikke noget, der dæmper interessen eller karriereudsigterne for den tidligere Brøndby-spiller.

Der er bud efter den danske offensivspiller fra Arsenal og interesse fra flere andre klubber i Premier League og Europas velhavende overklasse, en overklasse Eintracht Frankfurt bestemt tilhører, men hvor nogle klubber har endnu flere midler end den ambitiøse tyske klub.

Prisniveau
Alt mellem 150 og 300 millioner kroner. Det sidste kræver nok et stærkt comeback i de sidste kampe, eller at Lindstrøm og Frankfurt venter til 2024 eller 2025.

Sådan er Jesper Lindstrøms situation
Jesper Lindstrøm har det seneste halve år sagt det, man kan forvente: At han er glad for Eintracht Frankfurt, at det går godt i klubben og byen, men at man aldrig ved, hvad der sker.

At interessen findes, det ved de godt i Frankfurt. Men hvor Jesper Lindstrøm står, det er nok mere relevant for Frankfurt at holde snor i.

Det kan være lidt nemt at sige, at den unge dansker bare skal blive.

En skade eller et trænerskifte kan vende alt på hovedet, så det er ikke 100 procent sikkert, at et år til automatisk stiller Jesper Lindstrøm bedre: Måske opstår chancen for et skifte til en af verdens 15 største klubber aldrig igen.

187005

Det lader til, at Lindstrøm&bagland holder mulighederne åbne, og selvfølgelig er klar over, at Frankfurts store salgs-prioritet er Randal Kolo Muani, der har gået et helt utroligt gennembrud efter skiftet fra Nantes i sommer.

Er det umuligt at forestille sig en ny kontrakt og et løft i lønnen, hvis Kolo Muani skibes til Premier League eller en europæisk gigantskib for 80-100 millioner euro til juni? Det er det nok ikke.

Oppe på dette niveau er det ikke sådan, at den unge dansker er fuldstændig uden muligheder, hvis han virkelig gerne vil afsted og er villig til at sige det direkte til klubben.

Men han er heller ikke stor og god nok til, at det er risikofrit at sige – det kan gøre næste sæson mere mudret, hvis en transfer så ikke bliver til noget.

Der er få andre end Harry Kane og lignende verdensstjerner, der nogenlunde omkostningsfrit kan bede om at komme væk og så fortsætte, som om intet var hændt, og den kreds tilhører Jesper Lindstrøm naturligvis ikke.


Her står Eintracht Frankfurt
Eintracht Frankfurt sælger klubbens allerstørste unge navne for enorme beløb, og den vej skal Jesper Lindstrøm også på et tidspunkt, som så i Eintrachts optik nærmere er 2024 eller 2025.

Sommeren 2023 ligner en auktion over Randal Kolo Muani, som i så fald indbringer mere end nok for Frankfurt til at buldre videre i jagten på at blive Bayern-udfordrer.

Den fodboldfaglige vurdering i Frankfurt lader til at være, at Jesper Lindstrøm har bedst af at blive, både så man har et godt hold i 2023/24, så prisen på danskeren stiger, og også fordi man oprigtigt mener, det sundeste for udviklingen er at blive hærdet og mere stabil i toppræstationerne i Tyskland.

Bliver tilbuddene store nok og er Lindstrøm tilpas interesseret, knalder man ikke døren i ansigtet på Arsenal og andre udenlandske klubber, man gerne vil handle med i fremtiden, men det ligner ikke en topprioritet i 2023, med mindre man forsøger at holde på det franske es i front et år til.


Hvordan er interessen?
Arsenal lyder interesseret, men man skal ikke tage fejl af, hvor bredt Arsenal og andre klubber kigger.

Det er gængs praksis at forhøre sig på flere eller adskillige spillere, og der er intet unaturligt i, hvis det allerede sker tidligt i foråret - det er vist kun i Football Manager, ar transfermarkedet først åbner om sommeren.

187005

Vi ved godt, at tyske Sport1 siger, Frankfurt er klar til at slippe Lindstrøm, og tysk Sky Sports har også igen (der var også følere i januar) meddelt om interesse fra Liverpool.

Men om det også er tilfældet til sommer, og om det hænger sammen med interessen i ikke at fremstå som alt for interesseret i at sælge Randal Kolo Muani, ved vi endnu ikke.

I vinter dukkede navnene Napoli og Liverpool også op, men ligesom med Arsenal er det ganske oplagt, at disse topklubber har kig på mange forskellige navne på en prioriteret liste.

Der nævnes priser på både 225 og 300 millioner kroner, hvilket lyder heftigt, men når vi så tænker videre og kan se, hvad Premier League-klubber betaler for spillere, de gladelig placerer på bænken, er beløbet mere menneskeligt og vil ikke være noget, der dræber interessen.

Hvad sker der herfra?
Eintracht Frankfurt ligger i udkanten af de europæiske pladser og kan med lidt held snuppe en fjerdeplads foran Freiburg og RB Leipzig, hvis de sidste ni runder går godt.

Jesper Lindstrøm blev ankelskadet før landsholdspausen og forventes at være ude i flere uger endnu, hvilket ikke er det mest ideelle oplæg til et sommerskifte.

2022 viste, hvor god Jesper Lindstrøm og hans topniveau er, og der er selvfølgelig intet til hinder for, at en ny klub køber Lindstrøm med henblik på udvikling i stedet for at tro, at man får en færdigudviklet spiller.

Men det er trods alle rygterne endnu alt for tidligt at sige med sikkerhed, at Jesper Lindstrøm skal videre til sommer, eller at det nødvendigvis er det bedste valg.

Meget skal gå op i en højere enhed i de kommende måneder, for at vi til efteråret kan se Lindstrøm brænde banen af i Premier League eller Serie A, og her hjælper den aktuelle skade heller ikke.

Men umuligt er det selvfølgelig ikke, hvis det ender med, at den rette storklub har et hul i truppen og mener, Lindstrøm er det perfekte køb til at udfylde det.





Det er Superligaens svar på en odder




LIVE

TransferLIVE: Endnu en Wolfsburg-profil skifter

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Christian Nørgaard tæt på skifte

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen

Kæmpe transfer under opsejling

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Stor ændring i AGF?



LIVE

Superliga-LIVE: Vanvittig afslutning!

Afsløring: B.93 afviser bud på Adam Ahmad

Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse

Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Brøndby IF – Viborg FF

Eriksen spottet – nu er der nyt

Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark

Kom i gang, ‘CV’ – AGF mangler tre spillere

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

60 år: Her er Troels Bechs mest suveræne citater

Ingen klausul i FC København-aftale

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning

Allsvenskan-klubber i kø for stort dansk talent

Kommer med kryptisk transfermelding om ‘TK’

Lyngby og AGF delte efter dramatisk afslutning

Ordet “bestikkelse” blev brugt

SL-profil skifter agent – klargjort til skifte?

AGF i Europa: De venter i næste runde

Klar besked om AGF



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Blev jagtet af Brøndby – tager til Bundesligaen

Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang