Der var mange ubesvarede spørgsmål, efter FC København 10. oktober fyrede Ståle Solbakken som manager.
Og spørgsmål er der stadig, selvom nordmanden i Onside brød tavsheden og fortalte sin version af et pinefuldt exit fra FC København.
Efter seks ugers tavshed detonerede nordmanden et taktisk atomvåben i Parken, og kort fortalt var det hele ledelsen, bestyrelsen og ejerkredsen, der blev klædt af i det, min kollega Allan Olsen på Ekstra Bladet så rigtigt kalder et partsindlæg fra Ståle Solbakken, som ikke skal forveksles med en endegyldig sandhed.
– De pisser lidt på alt det, jeg har gjort. De har i tiden efter min afsked talt mig ned og hele organisationen. Alle de ansatte derude, som har været med til at bygge en international klub, og ikke mindst Johan Lange, som i dag er i Premier League.
– Men i al respekt for bestyrelse og ejere, så har de ikke hjerte eller hjerne, der skal til for at trække de store strategiske linjer.
– Ejerne har et kæmpe hjerte for Lalandia.
– Der sidder gode mennesker i bestyrelsen til alt andet end fodbold.
– Jeg mener, at han (William Kvist, red.) er placeret i en rolle, som han ikke har forudsætninger for at klare eller være i. Jeg synes, det er synd for William. Jeg synes ikke, at han skal stå der og være ukomfortabel.
– Han er kastet på dybt vand her. For dybt vand.
Solbakken skød i den grad med skarpt, og hovedbudskabet var, at ledelsen, bestyrelsen og ejerkredsen ikke har forstand på eller indsigt i at drive en fodboldklub på topplan, at bosserne, der fyrede Solbakken, i den grad spiller hasard med selve det sportslige fundament i FC København, og at Solbakken selv var sikker på, at han havde vendt skuden og ført FC København ind i en ny periode, hvor et stort potentiale ville blive forløst og omsat til titler og nye europæiske præstationer.
Læs også:Optakt: FC København – Randers FC
FCK forsøger sig med ‘ingen kommentarer’
Det er helt sikkert ikke alle, der vil købe Ståle Solbakkens forklaring af de seneste to-tre års transfers, resultater og spil.
FC København har Superligaens klart største budget, Ståle Solbakken har haft frie hænder som manager til at hente de spillere, han og medarbejderne i den sportslige afdeling ville have inden for rammerne af budgettet. Og resultaterne i 2020 har været ringe.
Men det, Solbakken angriber i FC København og Parken Sport&Entertainment, er ekstremt alvorligt, hvis der ellers er hold i nordmandens ord.
Så hvad gør FC Københavns ledelse nu?
Man kan lade spillere og cheftræner Jess Thorup gå derud alene og blive spurgt til det hver minut af den sidste måned af efterårssæsonen, mens vi i den samlede danske presse graver løs.
I første omgang kunne det nu virke til, at det faktisk bliver kursen.
– Nu har vi fået Jess Thorup ombord som ny cheftræner, og han og hans team er i gang med at arbejde videre med klubben, både på og uden for banen, så FCK kommer tilbage til det niveau, vi skal være på. Vi koncentrerer os nu om at give Jess, staben og spillerne opbakning til den opgave.
– Af respekt for det – og til trods for, at der er flere udsagn i interviewet, som vi hverken kan genkende eller er enige i – så ønsker vi ikke at kommentere yderligere, sagde Bo Rygaard i en pressemeddelelse udsendt søndag aften efter Solbakken-interviewet i Onside.
Ejerne skal på banen
Den går næppe, hvis man skal give Thorup og truppen bare et my arbejdsro i den sidste måned af en meget vigtig sæson, hvor mesterskabet uanset hvad skal i hus.
Hvad med, at Bo Rygaard eller William Kvist stiller op?
Det er trods alt dem, der tog mange af kuglerne i Solbakkens interview og af nordmanden fremstilles som inkompetente udi fodboldledelse og de facto håndlangere for en bestyrelse og ikke mindst en ejerkreds, der ikke har specielt meget lyst til fodbolddelen af virksomheden.
Læs også:Video: Se følelsesladet Ståle lange ud efter FCK-bosserne
Det kan sagtens ende sådan, men det synes jeg ikke er rimeligt overfor hverken Rygaard, Kvist, klubben eller hele dens bagland, når en mand med Solbakkens tyngde og indsigt kører damptromlen over de to og alle andre i ledelseslaget og ejerkredsen.
Nej, den kritik kalder entydigt på, at FC Københavns ejere kommer ud af busken og fortæller, hvilken retning klubben vil i, overbeviser om, at Solbakken tager fejl, og at de entydigt og helhjertet gerne vil fodbolddelen, både nu og om fem år.
At Lars Seier Christensen gerne vil fodboldklubben er ingen vel i tvivl om. Ham skyder Ståle Solbakken i øvrigt hårdt efter i en del af interviewet, hvor Solbakken forholdes til et Seier-citat på Facebook, hvor Seier blandt andet skriver, udviklingen af klubben er gået i stå.
Men hvad vil hovedaktionærerne gennem et årti, Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard?
Hvad er strategien?
Vi har Bo Rygaards ord for, at de bestemt gerne vil fodbolddelen, men det er ikke længere nok, og slet ikke efter Solbakkens interview, uanset hvor groft og uretfærdigt FCK-ejerne måtte føle, at det var at se deres tidligere manager angribe dem i to stive timer.
Hvor store eller små skal budgetterne i den sportslige afdeling være?
Hvad betyder Europa, og hvordan vil man fremover kvalificere sig til de europæiske turnering hver sæson (og UEFA’s nye støttehjuls-turnering Conference League tæller altså ikke)?
Hvad gør man i konkurrencen med de europæiske konkurrenter, der har skruet markant op for både budgetter, faciliteter og den sportslige ekspertise de seneste fem år?
Hvad gør man ved FC Midtjylland, der har hentet lige så mange point som FC København siden juli 2014?
Hvilke spillere vil man hente ind, hvad skal talenterne fylde, hvad med træningsanlægget og stadion?
Og måske vigtigst af alt; hvad er strategien for fodboldklubben og dens position i virksomheden Parken Sport&Entertainment?
Det kan også være, at det bare er mig, der er en idiot, og som ikke kan se det soleklare FCK-DNA og den strategi, der bærer FCK til 13 gruppespil i Champions League og Europa League i de kommende 15 år.
Men hvis der er andre end mig, der har det sådan, kunne det være godt at se ejerne melde sig på banen og gøre det klart for alle, hvor FC København vil hen, hvordan det skal ske, og hvorfor lige præcis den vej er den rette.
De kan faktisk ikke slippe udenom, efter Ståle Solbakken er væk, for nu er det i sandhed deres klub og deres retning, der afgør FC Københavns fremtid som Superligaens fyrtårn og Danmarks europæiske magtfaktor.
Og derefter er det tid til at vise det i handling. Det kan meget vel have været det rigtige at udskifte Ståle Solbakken, men så skal man også være i stand til at sætte noget og nogen bedre i stedet, som både fungerer i denne sæson og peger frem mod det kommende årti, hvor konkurrencen hjemme i Danmark men da især i Europa kun bliver endnu mere nådesløs.
Læs også:Ståle Solbakken: Det her pisser mig af
Læs også:Blog: FC Midtjylland er et strategisk problem for FCK og Solbakken
Læs også:FCK-anfører begræder Solbakkens exit: Jeg beundrer ham meget
LIVE
TransferLIVE: Tysk stjerne som Mourinho-assistent?
TOPNYHED
Klar transfermelding
MEDIE
Denne klub drømmer om Højbjerg
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub tæt på FCK-lejesvend
TRANSFER
Kæmpe dansk transfer beskrives som ‘done deal’
HELT VILDT
Kendis dropper landsholdet efter Riemer-kontrovers
AVIS
Bayern München tilbyder ‘megaløn’ til superstjerne
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
Revser stjerne: ‘Han er rigtig, rigtig dårlig’
MEDIE
Rekordstort bud på Thomas Jørgensen
NYHEDER
Kriseramte Leicester ansætter ny cheftræner
– Jeg er dum
AVIS
‘Helt sikkert’: Jesper Lindstrøm færdig
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
MEDIE
VM-chok: Krisemøde – kan fyres efter én kamp
NYHEDER
FC Midtjylland henter assistent i Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vålerenga sælger Elias Sørensen
MEDIE
AGF køber ham
OPTAKT
Østrig – Jordan
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
TRANSFER
Nelsson kan købes til spotpris – klubber står i kø
NYHEDER
Kap Verde-helt: Drømmen gik i opfyldelse
TOPNYHED
– Jeg er dybt chokeret og forundret
NYHEDER
Tunesien fyrer landstræner efter svensk VM-lussing
MEDIE
Bombe: Real Madrid henter stjerne – her er prisen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Panathinaikos forhandler om ‘VK’
MEDIE
Denne Superliga-klub lurer på Kalipha Jawla
NYHEDER
Idømt otte et halvt års fængsel for overgreb
TOPNYHED
– Måske er det fordi jeg ikke er dansk
EKSKLUSIVT
Afsløring: Morten Karlsen er ny U19-landstræner
OPTAKT
Belgien – Egypten
EKSKLUSIVT
Alt vendt på hovedet for Werge: Rykker på hotel
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
Chok for FC København-kending: ‘Jeg føler med ham’
AVIS
