Leder: Barcelona spilder Messis tid – skal han til Real Madrid?

På overfladen er det ikke fordi, FC Barcelona ikke har prøvet.

Siden klubben senest vandt Champions League og Xavi skiftede til Al-Sadd i 2015, har Barcelona betalt syv milliarder kroner i transfers i forsøget på at skrue et slagkraftigt hold sammen.

Man har brugt mere end to milliarder kroner mere end ærkerivalen Real Madrid, og selvom man er ved at tabe mesterskabs-duellen til hovedstadsklubben her i corona-kaosset, vil man trods alt have vundet tre af fem mesterskaber siden Champions League-triumfen.

Men skinnet bedrager.

Lionel Messi er 33 år, det samme er Luis Suárez og Gerard Piqué.

Ivan Rakitic er 32, Sergio Busquets og Jordi Alba er 31, og denne sæsons to offensive forstærkninger Antoine Griezmann og Martin Braithwaite er begge 29 år gamle.

Det ville være fint, hvis FC Barcelona havde et slagkraftigt hold, man troede på i augusts Champions League-slutrunde og de næste par udgaver af den store europæiske klubturnering, men det er jo lige præcis, hvad man ikke gør.

Ernesto Valverde blev fyret i januar efter et farceagtigt forløb, hvor den respekterede cheftræner var dead man walking i dagevis, mens Barcelonas ledelse mere eller mindre offentligt forhandlede med og fik nej af blandt andre Xavi, Ronald Koeman og Mauricio Pochettino.

Nu er hans afløser Quique Setién, endnu en fagligt og menneskeligt dygtig træner, også i farezonen.

Men det er ikke der, skoen trykker.

Barcelonas problemer skyldes først og fremmest, at man ikke har haft noget begreb om, hvordan man skulle erstatte Xavi og Andrés Iniesta, eller hvad der i det hele taget skulle ske efter Guardiola-æraen.

Man fiksede det i et par sæsoner ved at købe Neymar og Luis Suárez, og så groft sagt bare bede resten af holdet give dem og Lionel Messi bolden.

Men MSN-trioen og Neymars status som tronarving til Messi forsvandt, da brasilianeren blev utålmodig og rykkede til Paris Saint-Germain i 2017, og siden har Barcelona befundet sig i ingenmandsland.

Bevares, det er et luksuriøst og attraktivt ingenmandsland, hvor man stadig vinder mesterskaber og kun ryger ud af Champions League ved at begå sportsligt hara-kiri på udebane.

Men nu virker det til snart at være endegyldigt slut.

Lionel Messi har angiveligt en passus i sine aftaler med FC Barcelona, der giver ham ret til at forlade klubben kvit og frit efter hver sæson.

Det har været en kamp for klubben at få argentinerens seneste kontraktforlængelser igennem, hvilket også forklarer, at klubben muligvis har givet verdens måske bedste spiller nogensinde muligheden for egenhændigt at sige farvel, når han har lyst.

Frenkie de Jong kommer måske en dag til at fungere, som han gjorde i de bedste perioder i Ajax, Riqui Puig og Ansu Fati er interessante spillere, men ellers er der godt nok ikke mange fremtidsperspektiver i en trup, der er båret af dygtige, men også aldrende verdensstjerner, som man ikke kan forvente bliver bedre i næste sæson.

De fleste af de offensive spillere, Barcelona har forsøgt sig med som makkere til Messi og Suárez, er væk igen. Coutinho er lejet til Bayern München, Neymar er i Paris, selvom Barcelona forgæves har forsøgt at købe ham tilbage, Ousmane Dembélé ser ikke ud til at have kroppen, der kan tåle topfodbold, og så er der folk som Arda Turan, Paco Alcácer og Malcom, der er fornuftige spillere til klubber i periferien af Champions League, men som man dårligt begriber overhovedet blev Barcelona-spillere.

Nej, FC Barcelona har spildt Lionel Messis tid og karriere-peak. Der var en lille måned til argentinerens 28-års fødselsdag, da man sidst vandt Champions League. Nu er han 33 år, kan og skal ikke løbe nær så meget i kampene og når næppe de samme højder igen, selvom han snævert vandt den seneste Ballon d’Or foran Virgil van Dijk på en naturstridigt stærk præstation i 2019.

Set fra denne redaktørstol vil Lionel Messi være i sin gode ret til at sige, at nok er nok, og det kunne meget vel ske nu, hvis ellers nogen kan lokke Messi til med et bedre projekt.

Hvis ikke Josep Guardiola sandsynligvis var tættere på slutningen end begyndelsen i Manchester City, og klubben ikke stod til to års udelukkelse fra Champions League, var de det helt oplagte bud.

Manchester United, de trængte Milano-klubber, ja selv Bayern München burde også være interesserede, men mit bedste bud er Real Madrid eller førnævnte Paris Saint-Germain.

Det er ikke fordi, at langtidsudsigterne er så meget bedre i Real Madrid, der døjer med at have en række spillere på Messis alder og ikke nok unge afløsere. Men det ville bare passe Real og Florentino Pérez endelig at få den spiller, man gennem årtier har forsøgt at vriste fra FC Barcelona, om ikke andet for at torpedere rivalen og købe ekstra tid i jagten på flere titler, mens man speeder op for udskiftningen af de aldrende spillere.

Hvis ellers Qatar ikke opgiver Paris Saint-Germain – og for eksempel køber Chelsea – kunne et skifte til Paris også give mening for den lille golfstat, der så gerne vil profilere sig og stå stærkt frem mod VM 2022. Det vil kræve den rigtige træner (bliver Josep Guardiola ledig i tilfælde af to års City-karantæne fra Champions League?) og et mere balanceret hold, men der vil være mere fut i sammenspillet med Neymar og Kylian Mbappé end med aldrende Suárez og en Antoine Griezmann, der ikke kan finde sig til rette.

Jeg ved ikke, om Lionel Messi ender med at skifte væk fra en by, hvor han og familien egentlig trives. Men med de fremtidsperspektiver og den tristesse, der nu har præget FC Barcelona i fem år, er det nu, hvis det overhovedet skal være.