Udnytter Messi i kampen om magten og milliarderne

Efter et par timer med vilde rygter og voldsom forvirring meldte FC Barcelona selv ud torsdag klokken 19.51, at Lionel Messi nu var stoppet i klubben.

Det var Messi sådan set allerede 1. juli, mens han løb rundt i Brasilien og spillede Copa América, for her udløb den kontrakt, der havde indbragt argentineren over fire milliarder kroner siden 2017.

– Selv om FC Barcelona og Lionel Messi var nået til enighed om en aftale og begge parters klare intentioner om at underskrive en ny kontrakt i dag, kan det ikke ske på grund af La Ligas regler om spillerregistrering, stod der i pressemeddelelsen fra FC Barcelona.

– Som resultat af denne situation bliver Messi ikke i FC Barcelona. Begge parter er enormt ærgerlige over, at spillernes og klubbens ønske i sidste ende ikke kunne opfyldes.

LATEST NEWS | Leo #Messi will not continue with FC Barcelona

— FC Barcelona (@FCBarcelona) August 5, 2021

Dermed er en æra ovre.

Verdenshistoriens måske bedste spiller skal finde en ny klub, og efter et uskønt forløb, der altså strakte sig fem uger efter Messis kontraktudløb og endte med, at gældsplagede Barcelona ikke kunne få myndighedernes ok til at betale argentineren, skal Messi nu til at vælge mellem Paris Saint-Germain, Manchester City, Newell's Old Boys, eller hvem der nu må have lyst til at tilbyde en aftale.

Eller bliver det alligevel FC Barcelona?

Mystisk forløb
Der er flere ting, der vækker mistanke.

Helt lavpraktisk: Lionel Messi og de folk, der styrer hans konti på sociale medier, har intet sagt om et exit fra FC Barcelona. Det er fint nok, at FC Barcelona har haft gang i et tårevædet farvel på Instagram, Facebook, Twitter og hvad det alt sammen hedder, men vi har intet hørt fra Messi selv.

Er det sådan, verdens bedste fodboldspiller siger farvel, og ville Barcelona sige farvel med hurtigt sammenstrikkede videoer med nogle timers mellemrum en torsdag aften, mens Manchester City var ved at præsentere Jack Grealish som den dyreste Premier League-spiller nogensinde?

Det er ikke de sociale medier, der her er det afgørende – det er bare et symptom på timingen i en sag, med en spiller og ikke mindst en klub, hvor tingene kan ændre sig meget hurtigt og i virkeligheden betyde noget helt andet end det, der bliver sagt.

FC Barcelona er lige nu, i tæt samarbejde med fjenden og ærkerivalen Real Madrid og dennes klubpræsident Florentino Pérez, involveret i en kamp på liv og død om at kontrollere selve fodboldspillets fremtid.

Da 12 klubber i huj og hast i april præsenterede deres projekt om at starte den lukkede Super League, gerne allerede fra august, altså nu, var det med Real Madrid, FC Barcelona og Juventus i spidsen.

Det er især disse tre klubber, der ser en lukket liga som den oplagte model til, at de kan tjene nok penge til fortsat at konkurrere med Premier Leagues storklubber og med stenrige Paris Saint-Germain og Bayern München.

Med sig havde de investeringsfonden CVC Capital Partners, der skulle låne klubberne de mange milliarder kroner til opstart og præmiepenge, indtil alle medie- og sponsoraftaler var i hus.

Og en del kunne også tyde på, at de havde opbakning fra eller i hvert fald forventede en vis indirekte støtte fra FIFA-præsident Gianni Infantino.

Florentino Pérez og Real Madrid dannede i november 2019 samme med FIFA den såkaldte World Football Club Association.

Det er helt ok, hvis du aldrig har hørt om den organisation – det er der vist ikke nogen, der har hverken før eller siden.

Humlen er, at FIFA anført af Gianni Infantino vil have en langt større bid af klubfodbolden, hvilket i praksis vil sige europæisk klubfodbold, fordi det er her, pengene, den politiske magt og prestigen ligger.

Det er de europæiske klubber og de store ligaer og turneringer som Premier League, La Liga og Champions League, der gør det europæiske forbund UEFA til det reelle magtcentrum i fodboldverdenen, og derfor gik UEFA naturligvis forrest i april, da Super League med den slet skjulte opbakning fra Gianni Infantino og FIFA blev lanceret.

Super League var et direkte angreb på den storstilede udvidelse af Champions League fra 2024, som UEFA havde planlagt at lancere dagen efter storklubbernes lancering af Super League, og det lykkedes som bekendt UEFA, resten af klubfodbolden og ikke mindst fansene at torpedere Super League i løbet af 48 vilde timer fra søndag aften 18. april til tirsdag aften 20. april.

En brik i det store spil
Hvorfor i alverden bringer jeg alt det her på bane nu og i forbindelse med Lionel Messis farvel i FC Barcelona?

Det gør jeg, fordi La Liga i forgårs, onsdag 4. august, præsenterede en vild aftale om at sælge 10,95 procent af ligaen og dens kommercielle rettigheder for de næste 50 (!) år til en investeringsfond for 20 milliarder kroner her og nu.

Ved at sælge disse rettigheder i et halvt århundrede vil La Liga reelt gøre det umuligt for Real Madrid og FC Barcelona at bryde ud af turneringen og spille i en Super League Version 2.0, eller hvad fremtiden nu kan bringe af lukkede turneringer.

La Liga, anført af den temperamentsfulde og ambitiøse Javier Tebas, spiller en stor rolle i ligasammenslutningen European Leagues, og det er ikke svært at se for sig, hvordan onsdagens vilde aftale har stiltiende accept fra andre europæiske ligaer og UEFA, som vil forhindre topklubbernes forsøg på at lave lukkede ligaer, hvad end det er sammen med FIFA eller ej.

Den investeringsfond, der vil betale 20 milliarder kroner up front til de økonomisk nødstedte La Liga-klubber? Det er selvfølgelig førnævnte CVC Capital Partners.

En halv times tid, før FC Barcelona torsdag aften meddelte, at klubben og Messi ikke kunne skrive under på den nye kontrakt, de så brændende ønskede, på grund af onde, onde La Liga, havde Real Madrid udsendt en pressemeddelelse, hvor man tog afstand til La Ligas salg af rettighederne i 50 år, og at det var sket uden at diskutere sagen med klubberne, herunder med Real Madrid, og at klubben nu indkalder til generalforsamling for at diskutere sagen.

Man skal ikke gøre sig nogen illusioner om, at Real Madrid og FC Barcelonas fjendskab forhindrer dem i at samarbejde mod det, de betragter som en endnu større fjende og trussel, navnlig La Liga og alle andre, der i Real Madrid og FC Barcelonas optik lægger dem hindringer i vejen for, at de kan tjene de penge, deres globale renommé og fanbase berettiger til.

Ved at bebrejde La Liga i allerførste sætning, når man præsenterer afskeden med klubbens bedste spiller nogensinde og La Ligas største kommercielle trækplaster, lægger FC Barcelona et ekstremt pres på La Liga.

Vil Javier Tebas og ligaen bære skylden for, at Lionel Messi spiller i Paris, i Premier League, hjemme i Argentina eller helt stopper karrieren? Hvordan vil man forklare de nye kommercielle partnere og tv-selskaber den bommert?

På et pressemøde fredag formiddag sagde Barcelona-præsident Joan Laporta direkte, at La Liga havde tilladt kontrakten mellem Barcelona og Messi, hvis Barcelona også havde nikket ja til La Ligas aftale med CVC Capital Partners og dermed fået det, La Liga vurderede var en nødvendig tilførsel af penge. 

Hvem skal bestemme?
Lionel Messi er ufrivilligt hvirvlet ind i en kamp om den offentlige opinion og på en endnu større skala om, hvorvidt det er FIFA eller UEFA, der skal styre europæisk klubfodbold i fremtiden, og hvor meget indflydelse Europas 10-15-20 største klubber skal have på egen og resten af fodboldverdenens skæbne.

Her er det La Ligas kontroversielle deal med CVC Capital Partners, der er kampskuepladsen – næste gang er det FIFA's frontalangreb på UEFA og EM i form af VM-slutrunde hvert andet år, vi skal slås om, næste år Infantinos udvidede klub-VM i Kina med 24 hold, og sådan vil det fortsætte i flere år.

Ved siden af alt det her er FC Barcelona stadig en elendigt drevet fodboldklub, der har formået at oparbejde en gæld på otte milliarder kroner.

Situation er så grel, at den midlertidige administration, der styrede klubben fra Josep Bartomeus ufrivillige afsked sidste år til valget af Joan Laporta, undersøgte, om man skulle pantsætte fremtidige kommercielle indtægter og finansiere ombygningen af Camp Nou ved at sælge en del af rettighederne til en investeringsfond, i dette tilfælde New Yorker-banken Goldman Sachs, i en model der minder uhyggelig meget om La Ligas ærligt talt uansvarlige salg af 50 års rettigheder til CVC Capital Partners.

Torsdagens melding har også et stærkt skær af ansvarsflugt over sig – Joan Laporta kan som nyvalgt præsident jo ikke have siddende på sig, at det er hans og klubbens skyld, at Messi stopper.

Men derfor kan det stadig være, at Barcelona på den ene eller anden måde formår at holde fast i Messi – og med indtil flere stop på landsholdet og sit 2020-forsøg på at komme væk fra FC Barcelona, der måske i virkeligheden mest var en plan for at kyle Josep Bartomeu af helvede til, i bagagen, vil det da heller ikke komme som et chok, hvis Lionel Messi ender med at indgå en aftale på ændrede vilkår, som både FC Barcelona og La Liga kan æde uden at tabe for meget ansigt.