Dansk klub i kæmpekamp: ‘Så er vi sikret 100.000’

Serie 1-mandskabet Boldklubben Vestkysten får sig onsdag aften en helt særlig oplevelse, når de møder Viborg FF i pokalturneringen. 3. halvleg er planlagt, taktikken tages, som den kommer og Thomas Jørgensen mandsopdækkes. Tipsbladet har talt med Jan Bloch Jørgensen, cheftræner i Oksbøl.



Pokalturneringen træder i aften ind i sin tredje runde, hvor alle klubber nu er med.

Det betyder også, at der er nogle iøjnefaldende kampe med klubber fra de lavere rækker mod papiret markant stærkere modstandere.

Danmarksseriemandskabet Ringsted møder Esbjerg fB tirsdag aften, mens den største niveauforskel findes onsdag aften.

Her tørner Boldklubben Vestkysten fra Oksbøl fra Serie 1 sammen med Viborg FF fra Superligaen.

– Det bliver en kæmpe oplevelse, men jeg må også være ærlig og tilstå, at chancerne for at komme ud af kampen sejrsrigt ikke er ret stor. Men vi går selvfølgelig efter at drille dem, siger cheftræner for Oksbøl, Jan Bloch Jørgensen, i et interview med Tipsbladet.

Han tager telefonen fra sit kontorarbejde, da Boldklubben Vestkysten er amatører og blot træner to gange i ugen. Onsdag tager han dog en halv feriedag for at være klar til den kæmpe kamp på Oksbøl Stadion.

– Vi har ikke forberedt os meget mere end normalt, som betyder, at jeg har set Viborg spille, men ellers er der ikke mere ud over det. Vi tager det, som det kommer. Men det bliver noget med at stå kompakt, og så forhåbentligt kunne stikke afsted i nogle kontraer.

Og så er der lige ham der Thomas Jørgensen, som har været her, der og alle vegne i Superligaen – hvordan lukker Boldklubben Vestkysten ham ned?

– Jaa, haha. Det er et godt spørgsmål. Jeg synes ikke kun, det er Thomas Jørgensen. Der er flere gode spillere, men det bliver noget med at stå kompakt, og så vil vi have fokus på nogle enkelte spillere, som ikke skal have lov, og deriblandt er Thomas. Så vi skal have rigtig tætte markeringer, og det behøves du ikke være verdens bedste fodboldspiller for at kunne gøre.

Uanset resultatet skal kampen nok blive fejret i Oksbøl.

– De får da deres friheder, men heldigvis ikke op til kampene, og så kan de da også godt lide tredje halvleg. Sådan skal det være i Serie-fodbold, siger Jan Bloch Jørgensen med et grin.

Kan Oksbøl drille Viborg?

  • Ja
  • Nej
  • Ja
  • Nej

0 Votes

Oksbøl kan score 100.000

Foruden oplevelsen i at spille mod et Superliga-hold, kan der også vente en økonomisk gulerod for Oksbøl-klubben.

Det lavest rangerede seriehold i pokalturneringen tildeles nemlig 100.000 kroner.

– Vi er det lavestrangerede seriehold lige nu. Der er et andet seriehold, Ringsted, tilbage, som i aften møder Esbjerg fB. Hvis Ringsted taber i aften, så er vi sikret de 100.000, forklarer Jan Bloch Jørgensen.

De resterende hold i pokalturneringen spiller i divisionerne og Superligaen og tager altså ikke del i præmien på de 100.000 kroner.

Ved en ceremoni i Parken på Kristi Himmelfartsdag, hvor pokalfinalen afvikles, skal Boldklubben Vestkysten i så fald møde op og modtage sin præmie.





LIVE

Superliga-LIVE: Vild afslutning – se målene her

Poulsen dybt uenig med Gravesen

Genialt mål af Rasmus Højlund i topkamp

Bruun: Tror ikke de kommer i top 6

‘AC’ trækker overskrifter efter droppet transfer

Brøndby IF – Randers FC

Grimt uheld – nu melder Froholdt ud



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Overvejede at flå stjernekontrakt i stykker

Medie sår tvivl om BIF-komets vilde FCK-afsløring

Ud af det blå: Her er Bendtners nye job

Medie: Gabriel Pereira tæt på skifte

Afslører: Dansk interesse i Brøndby-spiller



LIVE

Transfer-LIVE: SL-klub offentliggør ny spiller

Optakt: OB – FC København

Stort resultat mod Bayern München

Mæhle bekræfter transferinteresse

José Mourinho forstår ingenting: ‘Helt ærligt..’

Brøndby-scoop: Hentet for næsen af danske klubber

Afsløring: FCK ville leje Marcelli

‘Modstanderne har vanskeligheder med os’

Rådgivet af flere SL-kendinge i sensationsskifte



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Hylder Superligaklub: ‘De er kyniske’

Franculino får kongeløn i Trabzonspor

– Sker det ikke, er der stor krise i AGF

Superliga-tag-selv-bord: Profiler er gratis

‘Det har været et blodbad’

Vanvittige minutter fra Janni Serra redder AGF

Bruun Larsen stråler midt i transfervirak

Fredericia og AaB vinder i 1. division

Brøndby-boss bekræfter: Prisen var helt forkert

Afsløring: Sønderjyske henter Nick Shinton

Dommerekspert tordner: “Uværdigt Superliga-niveau”