Spillerne og Hjulmand har ikke fortjent det svigt

Der er ikke noget at glæde sig til over ved VM 2022, mener Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersen, der i stedet ser frem til folkefest i Tyskland ved EM 2024.



Det er noget af et landshold, Danmark har stablet på benene.

Kasper Schmeichel er en fremragende shotstopper, Joakim Mæhle er et godstog af en back, Andreas Christensen er på toppen af karrieren, og Simon Kjær er nomineret til Ballon d’Or sammen med 29 andre af verdens bedste fodboldspillere.

Thomas Delaney får prøvet noget nyt i Sevilla, Pierre-Emile Højbjerg er en af Premier Leagues bedste bolderobrere og igangsættere på midtbanen, og Mikkel Damsgaard truer med at blive en offensiv midtbanespiller i topklasse i Europa.

Kasper Dolberg er i gang igen, Andreas Skov Olsen ligner en spiller på vej mod et gennembrud, og omkring disse spillere er adskillige dygtige rotationsspillere og reserver, og spændende talenter på vej frem.

Der er så meget at glæde sig over med det landshold, og det er paradoksalt, at holdet måske peaker ved det VM, der skal spilles i Qatar om efterhånden kun 13 måneder.

Den turnering er for mange mennesker blevet selve symbolet på alt, der er i vejen med moderne fodbold og kulminationen af to-tre årtiers grådighed og vækst.

Spillerne, landstræneren, DBU, ja nærmest alle, der ikke er købt og betalt af Qatar som eksempelvis Lionel Messi eller UEFA, er drøntrætte af, at den slutrunde skal spilles lige præcis i Qatar, og jeg forstår til fulde, hvis det ærgrer DBU enormt, at man skyller ind i den bølgebryder for medgangen og glæden over landsholdet, som Qatar 2022 bliver.

Jeg har mest ondt af de migrantarbejdere, der er døde eller har fået ødelagt tilværelsen på arbejde i Qatar, af dem, Qatars menneskerettighedskrænkelser er gået ud over, og af at fodboldspillet på den her måde bliver taget som gidsel i et stort national projekt og globalt politisk spil om indflydelse, milliarder af kroner og i sidste ende geopolitik og diktatoriske landes opgør mod hinanden med fodbold som propagandamiddel.

Men jeg har også ondt af spillerne og af Kasper Hjulmand. De har ikke fortjent det svigt og er som deres kolleger taget som gidsler af fodboldforbundene og FIFA, der ikke har været deres ansvar voksent og i stedet tillader Qatars skandaløse VM at blive afviklet, selvom alle kan se, hvor forkert det er.

Det VM bør Danmark melde fra til, uanset at man har et stærkt landshold lige nu (ja faktisk nærmest præcis lige derfor ville det afbud give dønninger), hvilket jeg skriver mere om i morgen.

I stedet vil jeg glæde mig over, hvad der er udsigt til ved EM i 2024.

Det skal spilles i Tyskland, og hvis ellers vi får et pusterum fra coronavirussen og andre globale katastrofer, bliver det en dansk folkefest.

Det bekvemme og nemme er kampe i Hamborg og Berlin, men selv hvis vi taler München og Stuttgart i syd, kommer der titusinder af danskere på fodbold-folkevandring med fyldte hoteller, campingpladser og Bierstuben, hvor end et kvalificeret dansk landshold bevæger sig hen.

Det kan blive som EM 1984 i Frankrig, bare 40 år senere, hvor danske roligans vandt Frankrigs og Europas hjerter, og der er gods nok i det danske hold til, at man igen kan drømme om en kvartfinale eller måske endda en ny semifinale, hvis lodtrækningen er heldig, som den var i år.

Det bliver nærmest ikke bedre med perfekte muligheder for en fantastisk fodboldtur, lige fra dem med små og store børn og til dem, der selv var til førnævnte EM-slutrunde i Frankrig for 40 år siden, og en tilhørende folkefest herhjemme.

Ja, selv hvis det utænkelige skulle ske, og Danmark ikke sniger sig med til et EM med hele 24 deltagere ud af 55 medlemslande i UEFA, skal der da nok være basis for nogle herlige fodboldture til alle dem, der også nyder en fodboldkamp uden dansk deltagelse men med nogle af verdens bedste fodboldspillere i aktion i stedet.

VM 2022 er desværre ødelagt, fordi det spilles i Qatar, og så er det godt, at der allerede halvandet år efter den oplevelse er en rigtig slutrunde, man kan glæde sig til, både som fan og som spiller.

Hvis karrieren forløber vel, og skaderne bliver nogenlunde væk, kan Kasper Schmeichel, Simon Kjær og Thomas Delaney sagtens være landsholdsaktuelle også til den tid, landstræner Kasper Hjulmand har kontrakt indtil efter slutrunden i Tyskland, så bid tænderne sammen og hold ud, indtil gidseltagningen af fodboldspillet ved VM-slutrunden i Qatar er overstået.





LIVE

TransferLIVE: Skiftet er klar? Spottet i lufthavn

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Silkeborg IF – FC København

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel



LIVE

Superliga-LIVE: Brøndby-stjerne tilbage fra start

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Eriksen spottet – nu er der nyt

Brøndby IF – Viborg FF

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Kæmpe transfer under opsejling

Stor ændring i AGF?

Christian Nørgaard tæt på skifte

Ingen klausul i FC København-aftale

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Ordet “bestikkelse” blev brugt

Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen

Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!

Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse

Han er en Superliga-stjerne in spe



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

FC Midtjylland – AC Horsens

Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark