PARKEN (Tipsbladet): Var det en fejring af en uafgjort, vi lige var vidne til søndag aften i Parken?
Hvis man ikke vidste bedre, kunne det da se sådan ud.
En fejring af, at man via en sen scoring fik et enkelt point i en kamp mod et jysk hold, fansene ganske passende bød velkommen med det klassiske slagråb ‘bonderøve!’.
Som der står plastret ud over Parken på meterhøje bannere på side af stadion og på bandereklamer, er FC København noget ganske specielt.
Og det er jo helt rigtigt, når vi ser på den flotte historie gennem 20 år, hvor man virkelig har sat trumf på i Europa efter tilløb startet i årene omkring Roy Hodgson og har domineret Superligaen.

Men det er som om, der mangler noget.
Noget, der giver os fornemmelsen af, at det her DM ikke er afgjort endnu med FCK på udebane mod Randers på søndag.
De bedste, ja: Men det er ikke nok
Cheftræner Jacob Neestrup og hans modpart Thomas Thomasberg fra FC Midtjylland peger uafhængigt af hinanden (tror jeg?) på, at de to hold nu står i den forventede guldduel trods al vores kritik af de to klubber.
Og det er ganske rigtigt, at det gør FCK og FCM, der har spillet langt flere kampe end de øvrige Superliga-klubber og på et langt højere og mere krævende niveau.
Især FC Midtjylland har mærket presset med særdeles dygtige Europa-modstandere, der sagtens kunne spille Champions League eller være nået langt i Europa League.
Så det er fuldkommen korrekt, at vi søndag aften så de to dygtigste og stærkeste fodboldhold i Danmark.
Hvis I synes, FCK og FCM har set tunge ud i Superligaen, og det har de, skulle I se Brøndby, Randers, FCN og AGF med ti ekstra kampe mod kvalitetsmodstandere i Europa. Så havde FCK og FCM været langt foran alle de andre.
Rimelige krav til Superligaens tophold
Men så er vi tilbage ved det, der mangler.
For FC København og FC Midtjylland skal naturligvis ikke måles ud fra de andres niveau men det topniveau, vi har set hos begge klubber, når det kører.
Og der er der for langt mellem bjergtinderne på de nuværende hold.
FC Københavns bænk var milevidt foran FCM’s søndag aften med Aral Simsir skadet, to centrale midtbanespillere i karantæne og den langtidsskadede Cho Gue-sung, der nu har været væk i 11 måneder.
Men navne alene gør det ikke, og der er noget ved de her spillere omkring 30 år og over, der alle har døjet med skader i løbet af sæsonen, der bekymrer.
Hvor synes I, FCK har mest brug for forstærkning?
0 Votes
Superligaens bedste fodboldspiller Mohamed Elyounoussi har, som Neestrup poetisk sagde det, været skadet hele foråret, så FCK-cheftræneren ikke kunne spille ham fuld tid hver gang, som han vil.
Samtidig har forsvaret ikke overbevist mig om, at de udgør et fundament, der kan tage FCK tilbage i Champions Leagues ligaspil.
Der er vel en grund til, at adskillige af spillerne er lejet på de fem bagerste positioner.
Så der skal findes løsninger, så man er en stærk kandidat til at gøre det bedre i Europa, end man gjorde i denne sæson, og så dødboldsmålene ikke rasler ind.
Og når man planlægger med at spille 55 kampe på en sæson, nytter det jo heller ikke noget at have en stor gruppe nøglespillere, der ikke kan spille 90 minutter og da slet ikke i hver spillerunde.
Selv hvis FCK tager det mesterskab, som man bør gøre nu, kan jeg ikke se, hvordan FCK undgår endnu en hektisk transfersommer, så man kan holde til programmet og nå op på det niveau, man vel også selv forlanger.
FCM har brug for erfarne spillere
FC Midtjylland har haft sværere modstandere i Europa end FCK og klarede sig godt med fine sejre over Union SG og på udebane mod Ludogorets og Maccabi Tel Aviv samt udmærkede point hjemme mod Frankfurt og Fenerbahce.
Men det kan ikke skjule, at præstationerne samlet set har været for svingende i Superligaen, også selv om man stadig kan nå at vinde den.
Det er et ungt hold, FC Midtjylland.

Og mens det er sådan, de kan lide det i transferklubben med det store fokus på at sælge dyrt, ville det pynte med et par erfarne, lidt ældre spillere, der smitter positivt af på de unge i modgang.
I min bog mangler der en suverænt dygtig sekser, så Dani Silva kan rykke over som otter og starte hver gang.
Den midtjyske top vil gerne have to centrale midtbanespillere, der kommer bragende i feltet igen og igen, men når man samtidig spiller med to ultra-offensive kanter, knækker holdet nemt over og kommer aldrig ind i en stabil rytme.
I målet virker det oplagt, at Elias Ólafsson tager videre.
Så skal man hente en shotstopper og topkeeper af en anden verden, der hurtigt får os til at tænke, at han er alt for god til Superligaen.
Der kommer til at ske yderligere på backpositionerne og i midterforsvaret, hvor man er en mand for lidt efter salget af Juninho i slutningen af grundspillet.
Og endelig skal Oliver Sørensen og måske også en til af de unge profiler erstattes, hvis de bliver solgt til sommer.
Nødt til at handle på transfermarkedet
Naturligvis skal talenterne og de eksisterende trupper både i Herning og på Østerbro udvikles og dygtiggøres.
Men efter at have set foråret og sæsonen, er der i min bog ingen vej uden om, at begge klubber er nødt til igen at forstærke sig og bruge mange penge.
Hvem har mest brug for forstærkning?
0 Votes
Vi skal jo helst undgå igen at bruge en hel sæson i 2025/26 til at diskutere, hvorfor de to storklubber ikke helt er stærke nok, og hvorfor det er nordmænd og svenskere, vi ser nå Europa-semifinaler.
Det stemmer slet ikke med selvopfattelsen i Superligaen, så der bliver ikke meget tid til fest og farver, uanset hvem der holder festen og drikker gravøl søndag aften om 13 dage.
LIVE
VM-LIVE: Kendis dukker op til VM-træning
OPTAKT
Haiti – Skotland
Transfer-bombe? ‘Vi gør alt, hvad vi kan’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jonathan Agyekum skifter til Sarajevo
NYHEDER
Elias Jelert færdig
MEDIE
Hjulmand enig med storklub – her er millionlønnen
Ny Brøndby-stjerne? Stjæler overskrifterne
EKSKLUSIVT
Han elsker Brøndby – vil gerne tilbage til Danmark
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
EKSKLUSIVT
Afsløring: Panathinaikos henter Casper Ankergren
TOPNYHED
Jubler over dansk transfer: ‘Vi kan se et boom’
NYHEDER
Han tager hjem fra VM
TOPNYHED
Rasmus Højlund: De må gerne ryge tidligt ud af VM
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
MEDIE
FC Midtjylland jagter Paris Saint-Germain-bomber
LIGE NU
Nu melder Christian Eriksen ud
TOPNYHED
‘Christian Eriksen havde advaret os’
TRANSFER
Brøndby henter Alexander Drexel
MEDIE
Robert Skov meldes færdig – SL-transfer undervejs?
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
Her kan du se Canada mod Bosnien-Hercegovina
EKSKLUSIVT
Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’
TOPNYHED
Brøndby-boss forklarer Ambæk-afvisning
TRANSFER
FC Barcelona køber VM-angriber – her er prisen
TOPNYHED
Lothar Matthäus med chokerende bud på VM-vinder
NYHEDER
Efter skandaløse scener: Brøndby-fan sigtet
TOPNYHED
På vej til Danmark: Stort medie døber ham “juvel”
NYHEDER
Jens Jønsson flirter med dansk retur
OPTAKT
Optakt: Canada – Bosnien-Hercegovina
NYHEDER
Stort medie fremhæver SL-stjerner: ‘Køb dem før..’
TRANSFER
Dansk komet tæt på flot skifte: Her er prisen
NYHEDER
Thomas Frank overrasker: De vinder VM
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
OPTAKT
Brasilien – Marokko
EKSKLUSIVT