Salg for 250 mio: Superligaen bliver et casino

Dette er lederen fra Tipsbladets trykte udgave fredag 4. februar 2022.

I Superligaen sørgede FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF for, at januars transfermarked blev det største for både køb og salg af spillere, der er set i turneringens historie.

Knapt 250 millioner kroner kom der i kassen via spillersalg i de 12 Superliga-klubber, mens omtrent halvdelen af det beløb blev sendt videre i cirkulation via køb af nye spillere.

Det viser på godt og ondt, hvordan fodboldens transfermarked er kommet i centrum i klubfodbold, ikke bare i nyhedshistorier en stor del af året og men også i fodboldøkonomien.

Lægger vi sidste sommers transferindtægter og de knapt 250 millioner kroner fra januar sammen, nærmer vi os så småt svimlende 900 millioner kroner i indtægter.

Selvom det tal er delvist påvirket af, at der har været en ophobning af dygtige unge spillere i Superligaen, der på grund af coronavirussens hærgen i fodboldverdenen ikke blev solgt i sommeren 2020 eller januar 2021, er det et voldsomt beløb, vi er nødt til at bide mærke i.

De danske klubbers transferindtægter i denne sæson er omtrent dobbelt så store som de midler, der bliver fordelt fra en ellers stor og profitabel tv-aftale, og hvor midlerne fra tv-aftalen i rimelig grad bliver givet ligeligt til klubberne, så der også er noget til bundholdene i Superligaen og topholdene i 1. division, er transfermarkedet entydigt den stærkes marked.

Det påvirker fodboldspillet i Superligaen.

For især de danske topklubber har ikke noget valg, hvis de vil følge med i det europæiske kapløb.

De skal sælge spillere dyrt til udlandet og dermed indrette deres hold, så der er tilstrækkeligt mange unge spillere i startopstillingen, der kan gøre det godt men også vise sig frem for agenter og udenlandske opkøbere.

FC Midtjylland har i over 15 år været indrettet på at sælge spillere og greb fremsynet muligheden for at uddanne egne talenter og sælge dem, hvilket delvist forklarer, hvorfor klubben står så stærkt i dag og har vokset sig til at være en helt anden størrelse end alle andre provinsklubber i landet.

Og i de seneste år har Brøndby IF og FC København fulgt trop.

Væk er det erfarne Brøndby-hold men ekstremt mange udenlandske spillere hentet til for at vinde DM, og væk er nu også Ståle Solbakkens hold, der med snilde, rutine og en portion lodtrækningsheld spillede sig helt frem til kvartfinalen i Europa League for halvanden år siden.

Nu er begge hovedstadsklubber, især efter januars mange spillerhandler, blevet markant yngre med plads til en række spillere mellem 18 og 22 år i startopstillingen, og ud over en kamp om medaljer og Europa-pladser bliver de kommende år en endnu mere intens kamp mellem disse danske topklubber om at blive den, der sælger spillere dyrest til udlandet.

Når transfermarkedet har vokset sig så stort i Europa, som det har siden 2014, kan man ikke bare melde sig ud, hvis man vil have fat i så gode spillere som muligt, og da især ikke, hvis man vil have råd til at aflønne spillertruppen.

Det giver ikke længere mening at tale om balance i en dansk topklubs økonomi før transfers – gearer man ikke truppen og klubben til at bruge betydeligt flere penge på løn og spillerkøb, end de sædvanlige indtægter fra tv, sponsorer og billetsalg i sig selv giver råderum til, bliver man sejlet håbløst bagud.

Arme klubber den dag, hvor en finanskrise rammer eller udenlandske klubber beslutter sig for, at det er for dyrt at købe ind i Danmark og går videre til næste mellemstore liga – så bliver det også et konkurrenceparameter, hvor hurtigt man kan træde på bremsen.