Skandale! I har givet op, DBU

Jeg kunne dårligt nok tro det, da rygterne for nogle måneder siden begyndte at svirre.

Men desværre, den er god nok: Klubber må fra i morgen, 1. juli, rekruttere børn ned til ni år hos deres rivaler.

Trænere og eksperter siger, man ikke aner, hvem der er kommende stortalenter og proffer, når børnene er ni år gamle.

Og snart sagt enhver breddeklub har fortællinger om vanvittigt dygtige børn, der brænder ud, når de kommer i den lokale eliteklub og senere enten bliver valgt fra eller vælger fodbolden på det niveau fra igen.

I de gode tilfælde genfinder børnene fodboldlysten og spiller med deres venner i den lokale klub.

Og desværre sker det også, at børnene helt mister lysten til fodbold og især fodboldkampe.

De har fået hak i tuden og sjælen af at træne i et elitemiljø, der ekstremt tidligt bliver kompetitivt, fokuseret på at vinde og på at være på holdet.

Den forklaring køber jeg ikke

Hvis man overhovedet har bevæget sig i fodbold de seneste ti år, ved man, mange Superliga-klubber og topklubber i elitemiljøet har blæst på reglen, der forbyder at hente spillere i andre klubber, før de er U/13-spillere.

Forklaringen fra DBU og de i fodboldbranchen, der støtter lovændringen, går netop på, at det alligevel sker.

Klubber og også forældre opsøger de tidlige skifte, lyder det fra klubber og agenter.

Derfor ændrer man aldersgrænsen ned til U/10-fodbold, som er børn på ni og ti år.

Så skal reglerne håndhæves hårdt.

DBU giver op!

Jeg forstår godt, det er svært, eller umuligt, for frivillige, ofte forældre-drevne trænerteams og klubber, at skulle håndhæve det her og indberette storklubber, man ofte har et andet samarbejde med.

Men hvorfor DBU og regionerne på denne måde opgiver og giver efter for især Superliga-topklubbers ønske, det forstår jeg ikke.

Det her er altså drenge og piger, der end ikke kan skimte teenageårene og begynde at forstå mekanismerne.

Og det gør mange 12- og 13-årige, der var den tidligere nedre aldersgrænse for rekruttering, ofte heller ikke.

Jeg kan ikke tolke det her som andet end et svigt af børn og deres forældre, der slet, slet ikke er rustet til at forstå og matche det maskineri, storklubberne har til rådighed.

Går ud over børnene

Den næste Christian Eriksen og Gustav Isaksen skal nok kunne holde til det, håber jeg da.

Men i langt de fleste tilfælde har man altså intet begreb om, hvem der ender som Superliga-spiller eller udlandsprof i børneårene og et godt stykke op i teenageårene.

Jeg frygter, det her koster endnu flere børn og unge fodboldglæden.

Tidlig professionalisering kan, måske, gøre de bedste et par procent bedre, og jeg er helt med på, det også sker i udlandet.

Men er det prisen og presset på børnene værd, for ikke at tale om den stærke, danske foreningskultur?

Superliga-klubberne er medskyldige

Superliga-klubberne har allerede set de fleste børn, når de er otte-ni år.

Skal den scouting endnu længere ned i alder nu? Det skal det vel.

På samme måde flyttes der et rekrutteringspres ned i en alder, hvor børnene er bevidst om det men slet ikke er klar til det.

Og hvor er de store Superliga-klubber henne i dette spil?

Respekt til en klub som Silkeborg, der højlydt siger fra i Tipsbladet – jeg ved, andre i ligaen også er stærkt bekymrede.

Men hvor er de andre?

Vil man i virkeligheden helst ikke have noget klinket, fordi man enten byder kapløbet om børn, der går i tredje klasse, velkommen?

Eller fordi man kan se, det om få år bliver nødvendigt at være med?

Det er et grimt kapløb og risikerer at gøre børn syge, som en ekspert siger det i Tipsbladet i fredags.

I min bog sniger Superliga-klubber og andre storsatsende talentklubber sig igen uden om, når der er en møgsag, DBU søvngænger-agtigt vader ind i.

Lav det om!

Jeg tror, DBU-formand Jesper Møller og Co. vil se tilbage på det her som et kæmpe selvmål, præcis som masser af eksperter og endda trænere langt ind i Superliga-rækkerne siger.

At superliga-klubberne allerede har set alle spillere i den alder i alle større byer og i forvejen hiver hele ind til samarbejdstræninger er simpelthen ikke en gyldig forklaring.

Det her strider mod samtlige værdier, man i DBU og dansk fodbold siger, man står for.

Hvordan det her skal være til børnenes bedste, ja til nogen andres bedste end den lillebitte brøkdel, der ender på landsholdet og i Superligaen, kan jeg simpelthen ikke se.

Og mens jeg håber, håndhævelsen af reglerne nu vil fungere, håber jeg allermest, DBU kommer under pres og ruller de her regler tilbage så snart som muligt.