Derfor har Premier League-klubber øje for Tomasson

Jon Dahl Tomasson og Blackburn Rovers kommer næppe i playoffen om Premier League-oprykning.

WBA og Sunderland ligger foran på bedre målscore, sådan en har Millwall også plus to point mere, og det ville være et mirakel, hvis Blackburn både slår sidstnævnte hold i London, og ingen af de to andre formår at vinde.

Men derfor bliver der stadig lagt mærke til den tidligere landsholdsstjerne.

Tomasson er ved at have et solidt ry som procesorienteret træner, der ikke bare tænker på næste kamp men lærer sit hold og spillere at spille moderne angrebsfodbold, ikke mindst den svære kunst at have bolden og skabe chancer med den.

Det kan godt være, Blackburn blev mester i 1996 takket være en masse millioner i transfers og et mesterligt købt af Alan Shearer i Southampton – dagens Blackburn er noget helt andet.

De indiske ejere, der for efterhånden mange år siden kom ekstremt skævt fra start og kostede sig selv Premier League-tilværelsen, har brugt ekstremt mange penge men er i dag mådeholdne og uden den store lyst til det overforbrug, der ellers gør Championship til en af verdens vildeste turneringer.

Så Tomasson og hans trup har måttet spille sæsonen færdig uden en fit, ‘voksen’ angriber men kører i stedet færdig med mælketænder, med mindre Sam Gallagher når at blive fit til Millwall-opgøret, og Rovers skal knokle hårdt for igen at nå tæt på playoff næste år.

Blackburn er blevet en langt mere jordbunden klub, der i Championships vilde overforbrug spiller med rækkens yngste mandskab næst efter Sunderland og har en veldrevet ungdomsafdeling, der leverer førsteholdsspillere, hvilket ikke er nogen selvfølge i en række, hvor næsten alt handler om at købe sig i position til at rykke op.

Det gør så også Blackburn mere sårbar, når andre klubber er interesserede i Rovers’ folk, og i det lys er rygterne om trænerjobs til Jon Dahl Tomasson i Leicester og Leeds også interessante.

Det er meget svært at forestille sig, at Tomasson efter weekenden marcherer ud af Blackburn, griber den nærmeste pulverslukker og drøner over til Leicester eller en anden desperat klub.

Det er en træner, der ventede et halvt år efter sit stop i Malmö FF for at få noget i England i stedet for tilbud fra Holland og fra klubber, der skulle spille europæisk, og det er decideret karriere-farligt at tage en Premier League-klub i tre uger og tre-fire kampe.

Så nej, vi får efter alt at dømme ikke Tomasson at se på en Premier League-sidelinje en af de næste weekender.

Men kan vi i næste sæson? Det kan ikke udelukkes.

Projekter over navne
Jon Dahl Tomasson havde i 2015 mindst én mulighed for at komme til Danmark som cheftræner, men trods knapt fire år som assistenttræner for Åge Hareide og A-landsholdet har Tomassons fokus primært været på udlandet.

Han var cheftræner i Excelsior og Roda, og assistenttræner i Vitesse Arnhem.

Og da Jon Dahl Tomasson stoppede i DBU, var det for at vinde mesterskaber og jagte Champions League med Malmö FF ligesom ekschefen Åge Hareide, hvilket lykkedes for Tomasson med en mere hollandsk inspireret stil, end hvad forgængeren Uwe Rösler og Hareide havde vundet med i Skåne.

Da det så var slut i Malmö FF efter Tomassons eget valg i slutningen af 2021, valgte han ikke en af de klubber, hvor han med det samme kunne spille i de europæiske turneringer, som han lige havde gjort med MFF i Champions Leagues gruppespil i efteråret 2021 efter at have slået HJK, Rangers FC og Ludogorets i kvalifikationen.

Nej, Jon Dahl Tomasson havde is i maven et halvt år, indtil jobbet i Blackburn blev ledigt ved Tony Mowbrays kontraktudløb.

Der er naturligvis andet saliggørende i livet end Premier League, men det er da påfaldende at vælge en Championship-klub frem for endnu en klub, der som Malmö FF kunne komme i et europæisk gruppespil.

Med sig tog Tomasson sin hollandske assistenttræner Remy Reynierse fra Malmö FF.

Det lugter ikke af en tjans som brandslukker, men derfor kan et job i Premier League stadig være så interessant, at et skifte til sommer kan være for svært at takke nej til, hvis, med streg under hvis, den mulighed opstår.

De middelstore og mindre Premier League-klubber har det lidt med procestrænere, der arbejder strategisk og systematisk med spillestil, som vi andre har det med at spise vores fisk og grøntsager: De ved godt, at det er bedst for dem i længden. Problemet er at komme i gang i stedet for at vælge den lækre, lokkende takeaway, som man plejer.

Leicester ser lovende ud
Leicester fyrede Brendan Rodgers 2. april og hentede den tidligere Aston Villa- og Brentford-cheftræner Dean Smith ind.

Klubben har fået fem point i tre seneste runder, herunder fra to uafgjorte med ligeledes livstruede Leeds og Everton.

Slutprogrammet er tricky med Fulham og West Ham først og sidst, og så to drabelige kampe mod Liverpool og Newcastle i Runde 36 og 37.

Klarer Leicester den, er klubben sådan set et rigtig fint sted at befinde som cheftræner.

Rodgers var der i fire år og var meget tæt på at få Leicester tilbage i Champions League, indtil han og spillerne kørte sur i forholdet, og de thailandske ejeres pengekasse blev ramt af coronakrisen.

Finder man til sommer en pose penge til at renovere forsvaret og nok også finde en afløser for Jamie Vardy, bør der stadig være rigelig juice og fodbold i truppen til i hvert fald at bevæge sig tilbage i midterfeltet af Premier League, og der ville jeg som udenforstående nok vælge en procestræner som Jon Dahl Tomasson over den mere britisk orienterede Dean Smith trods dennes gode perioder i Brentford og Aston Villa.

Ustabile Leeds
Leeds United er mere tricky business.

Trods al hypen om årene med Marcelo Bielsa er det altså ikke nogen veldrevet klub, hvilket de flittige trænerskifte siden Bielsa og en total slingrekurs i spillestil og rekruttering udstiller.

Sam Allardyce blev onsdag hyret for de sidste fire runder, og det siger nok meget godt, hvor desperat situationen er, at man ender med den tidligere engelske landstræner, der de seneste fem år kun har arbejdet et halvt år som manager, hvilket var for WBA på vejen mod en sikker nedrykning i 2020/21.

Der er noget AGF før David Nielsen over udfordringen med at få Leeds United til igen at blive bare en stabil Premier League-klub, og klubbens langsigtede kurs er stadig usikker.

I flere år har der været lagt op til, at familien York fra USA skulle købe italienske Andrea Radrizzani ud, hvilket nok ville være sundt med tanke på, at York-familien er blandt de mere erfarne og respekterede NFL-ejere af storholdet San Francisco 49'ers, mens medlevende Radrizzani ikke mindst er kendt for at fyre sine trænere og være dybt involveret i spillerhandler.

Men i januar dukkede der nok en gang rygter op om, at Qatar var interesseret i at købe Radrizzanis 56 procent af Leeds, og selvom Golfstatens opkøbere nok har mere travlt med Manchester United, er situationen usikker.

Leeds er lige nu svag favorit til at rykke ud umiddelbart foran Nottingham Forest på grund af et ekstremt giftigt slutprogram med Manchester City, Newcastle, West Ham og Tottenham, så hvis Tomasson ender med at tage over her, kan det sagtens blive i Championship og med et opdrag om omgående at rykke tilbage op i Premier League.

Blackburn i to år endnu?
Jon Dahl Tomasson har kontrakt med Blackburn Rovers frem til 2025, og selvom man næppe kommer i oprykningsplayoffen her til weekenden, er der såmænd grund nok til at tro på en ny god sæson i 2023/24.

Men risikofrit er det naturligvis ikke med udsigt til, at klubben igen vil være blandt dem i Championship med det laveste budget.

Luton og Coventry snyder i år oddsene ved at komme i playoffen med endnu lavere budget end Blackburn, men også i Championship er det voldsomt svært at matche især Premier League-nedrykkere, der dels kommer ned med klassespillere i truppen, og dels har råd til at betale både 100 og 150 millioner kroner i transfer for nye spillere.

Blackburns fordel er, at man har stablet et solidt ungdomsarbejde på benene, hvorfra Tomasson har givet seks spillere førsteholdsdebut i denne sæson, men det er svært at hamle op med dyrt indkøbte individualiser hos modstanderne, når man i Blackburn skal lære en del helt unge folk i den allerede unge trup at være seniorspillere.

Så det vil også være del af ligningen for danskeren i de kommende uger, at det være svært at stå som lige så attraktiv efter næste sæson, når blandt andre Ben Brereton Diaz er sandsynligvis er smuttet (det kunne være på fri transfer til Villarreal) og Blackburn er afhængig af at finde kup og uslebne diamanter på transfermarkedet, efter de fleste andre i rækken har valgt først.

Også af disse årsager er det værd at holde godt øje med den 46-årige dansker i de kommende uger, hvor der igen skal træffes store beslutninger om en trup med potentiale, og en trænerkarriere, der sagtens kunne ende i Premier League eller en anden af Europas topligaer før eller senere.