Der er noget, der ikke hænger sammen i FC Barcelona, der er ved at købe Ferran Torres for over 400 millioner kroner af Manchester City.
I ugerne og månederne efter sommerens skilsmisse med Lionel Messi har man fået tanken, at FC Barcelona måske ikke alligevel var så interesseret i at beholde argentineren, der følte sig sat udenfor de endelige beslutninger og sat i et lidt tvivlsomt lys.
Hvorfor lod præsident Joan Laporta og klubbens folk forstå, at man jo ikke kunne sætte Lionel Messi mere end 50 procent ned i løn og dermed endte med at blive taget af gidsel af La Liga, der ikke ville bevillige FC Barcelona den budgetoverskridelse i forhold til de spanske licensregler?
Messis kontrakt var jo udløbet 30. juni, så kunne man ikke bare have bedt ham spille videre for et minimumsbeløb i en sommer, hvor FC Barcelona immervæk hentede seks andre spillere til førsteholdet?
Politisk og overfor fansene var det noget mere bekvemt at tørre afskeden af på ærkefjenden Javier Tebas i ligaforeningen bag La Liga, ligesom Joan Laporta også fik tørret de økonomiske problemer godt og grundigt af på forgængeren Josep Bartomeu i form af et absurd underskud på 3,6 milliarder kroner for 2020/21.
Ingen tvivl om, at Barcelonas sportslige og finansielle kurs under Bartomeu var skingrende vanvittig.
Køb af spillere som Ousmane Dembélé, Philippe Coutinho og Antoine Griezmann og vanvidslønninger til selvsamme nyindkøb og den gamle garde fra storhedsårene har efterladt FC Barcelona i et økonomisk sort hul med en gæld, der ifølge Joan Laportas og hans styre har rundet 10 milliarder kroner.
Det er vel at mærke ikke en gæld, man har fået nogle gode aktiver for.
Jeg har tidligere sammenlignet det med rene forbrugslån a la pizzaer, slik og bilkøb via sms-lån, Luksusfælden-style.
Ellers var Joan Laporta jo ikke nødt til at bede kapitalfonde om at låne 1,5 milliarder euro, over 11 milliarder kroner, til at føre Espai Barca-projektet ud i livet, så Camp Nou bliver sat i stand og bragt op til moderne standard, samtidig med at adskillige andre sportsfaciliteter, baner og bygninger bliver opført.
FC Barcelona har taget nye lån for at holde sig oven vande, og ved siden af Espai Barca-projektet og den vilde låne-plan til det monster-byggeri kan man helt sikkert også låne nogle kontanter, man kan lege med her og nu.
Men det må være en mærkelig fornemmelse for dem, Barcelona skylder de milliarder til, at se Laporta og hans folk være tæt på at købe Ferran Torres for over 400 millioner kroner af Manchester City.
Og en mærkelig fornemmelse for Lionel Messi og dennes fans, for hvorfor var disse finansieringsløsninger og muligheder ikke tilgængelige for fire måneder siden?
At Ferran Torres har en større videresalgsværdi end 34-årige Lionel Messi, og at man nu desværre sparer Sergio Agüeros løn efter hans tvungne karrierestop med hjerteproblemer, er altså ikke forklaring nok.
Der er et eller andet i alle disse vilde udmeldinger og planer, der knopskyder fra den ny præsident Joan Laporta og hans stab, der ikke hænger sammen, og derfor virker Ferran Torres-købet dybt uansvarligt og mystisk, indtil der kommer en sammenhængende og troværdig forklaring på, hvor pengene kommer fra.
LIVE
TransferLIVE: Smadrer transferrekord
MEDIE
FC Midtjylland kræver kæmpe millionbeløb
NYHEDER
Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes
TOPNYHED
Peter og Kasper Schmeichel stikker til England
AVIS
Kæmpe talent rygtes til Superligaen
TOPNYHED
Imponeret af FCK: På Champions League-niveau
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Brøndby-profil kan skifte for 0 kroner
Vallys afslører flere års hemmelig dialog
MEDIE
FC København kan miste endnu en stjerne
Han er hovednavn til VM-afslutningsceremoni
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København sælger Achouri
TOPNYHED
Udpeger VM’s tre bedste trænere
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Strunck forhandler med andre klubber
EKSKLUSIVT
Emiliano Marcondes træner med i danskerklub
NYHEDER
Tullberg bekræfter FCM-skifte
NYHEDER
FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’
Priske måtte berolige fans efter FCN-fadæse
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bud på Jonathan Fischer
NYHEDER
Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig
TOPNYHED
Daniel Wass får ny Brøndby-rolle
NYHEDER
Morten Hjulmand pillet ud af træning
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby lejer David Helgi Aronsson
EKSKLUSIVT
‘Horsens var et helvede’
INTERVIEW
Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’
NYHEDER
FCM-profiler skadet inden Superliga-start
TRANSFER
Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne
EKSKLUSIVT
Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TOPNYHED
Klar for FC København
Lerby rystet: ‘Fik det ene chok efter det andet’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Markus Jensen på plads i CD Nacional
EKSKLUSIVT