AALBORG (Tipsbladet): AaB stirrer lukt ned i gabet, der hedder nedrykning fra Superligaen til 1. Division.
Mandag aften foran omtrent 8.000 tilskuere i Aalborg havde Melker Widell et brag på overliggeren i starten af kampen, Mylian Jiménez strejfede oversiden af samme overligger direkte på frispark i anden halvleg.
Nærmere kom AaB ikke, og så var det nok for et hårdtkæmpende men ikke skræmmende Vejle-mandskab at score på deres eneste store chance i anden halvleg, da aftalerne svigtede for AaB og Vejle klogt fik forvirret hjemmeholdet på hjørnesparket.
Der var nerver på hos dem på stadion, jeg talte med før kampen, og det er ikke så mærkeligt.
AaB har brugt voldsomt mange penge bare på at nå til, hvor man er nu, hvilket efter VB-nederlaget vil sige en 11. plads, a point med Lyngby men med en dårligere målscore, fire runder før sæsonen slutter.
Tvivlen følger AaB
Selvfølgelig lever AaB videre efter en nedrykning og skal nok vende tilbage i fornuftig stil på et tidspunkt, også hvis man rykker ned.
Men puha, hvor bliver det dyrt at vende tilbage i 1. Division.
De nerver fik vi sandt for dyden også at se på banen.
Som den ny cheftræner Kristoffer Wichmann sagde, dukkede spøgelserne op igen efter en god indledning, og det var ærlig talt sørgeligt at se AaB’erne falde helt ned i eget felt og give Vejle mere plads, end de nærmest har haft på noget tidspunkt i den her sæson.
Det her er ikke det sprudlende Vejle, der virkelig imponerede i slutspurten for et år siden.
Det er mere trægt, kvaliteten er ikke den samme, i hvert fald ikke denne aften i Aalborg, men hjertet har vejlenserne godt nok med sig med 15 point i 11 runder, hvor de sådan set kunne have fået flere.
Læs også dette interview med AaB-sportsdirektør James Gow om sæsonens dispositioner
AaB?
De sloges, de forsvarede sig, de kom til et par kvalificerede chancer og flere tilløb, der løb ud i sandet, og hele tiden var tvivlen følgesvend.
De kastede forsigtigheden efter VB’s fatale hjørnesparksscoring ved en majestætisk Stefan Velkov, men det blev ikke ret meget bedre – nerverne var der hele tiden, og de forkerte beslutninger fulgte.
Den ny AaB-cheftræner Kristoffer Wichmann talte om sammenholdet og viljen efter kampen, som han skulle. Selvfølgelig kan AaB klare den, men programmet ser svært ud:
Sønderjyske ude på søndag, hvor hjemmeholdet er syv point foran og kan sikre sig en ny sæson i Superligaen ved at slå AaB.
Viborg (igen ude) og Silkeborg, efter de to klubber har fået afgjort deres semifinale-skæbner i pokalen, hvilket meget vel kan være lig med, at begge de klubber kun har syvendepladsen tilbage at spille for og derfor giver den al det kul, de har mod AaB.
Det slutter ude mod Lyngby, og der risikerer AaB at være nedrykker allerede.
Man får godt tanken, at trænerskiftet kom for sent – Vejles nye trænerduo Steffen Kielstrup og Johnny Mølby har gang i et lille mirakel, efter de fik få dages forberedelse før forårspremieren, og set i bagspejlet burde AaB måske have gjort det samme eller handlet efter et af 0-4-nederlaget til AGF eller Viborg.
Nu blev det først efter 0-4 mod Silkeborg, hvilket nu kan vise sig at være for sent.
Forblændet af Superliga-profiler
Vi, og der tæller så absolut mig selv som en af de fremmeste, lod os forblænde at profilerne, AaB unægtelig havde i efteråret, hvoraf Sebastian Otoa og Melker Widell blev solgt i januar med en leje af Widell tilbage til AaB.
Og det lader til, at det samme skete for AaB’s ledelse og især ejerkreds.
De nye folk hentet i januar-vinduet har ikke gjort en forskel, men det er ikke rimeligt at bebrejde dem for noget, der reelt ikke fungerede i forvejen.
AaB’s projekt er mislykkes, når man ligger med bagdelen i vandskorpen med fire runder igen på det tidspunkt, hvor AaB selv havde lagt op til, at man ville toppe.
Nu skal AaB klare den i fire svære kampe i en ny formation, før der igen bliver trykket på resetknappen til sommer, uanset hvilken række, man ligger i.
Håbet ligger i, at Vejle og Lyngby ikke er imponerende fodboldhold, langt fra. Men de fighter og har succeser med sig, hvor AaB skraber bunden på det værst tænkelige tidspunkt.
Der er så meget, der peger den forkerte vej i Aalborg, og med fire runder igen er man ved at løbe tør for tid, som det også skete for OB for et år siden og nordjyderne selv, med et stærkere hold, for to år siden.
LIVE
TransferLIVE: Newcastle på rov i Man City?
NYHEDER
– Maradonas læger overså faresignaler
I chok over Mike Tullberg-udtalelse
TOPNYHED
Kæmpetransfer: ‘Han er en gamechanger’
MEDIE
Her er German Onugkhas nye klub
Dommerekspert: Hvorfor fik Frøkjær særbehandling?
TRANSFER
På vej til Danmark? Han beslutter sig i denne uge
LIVE
Superliga-LIVE: De viser AGF mod Benfica
Overraskende FCK-transfer: Det er en gamechanger
MEDIE
‘Vanvid’ – så meget vil de have for Grabara
NYHEDER
Hjalte Lærke imponerer i Lecce-debut: Et lyspunkt
TOPNYHED
Revser Binks: Hvad fanden er det for en opførsel?
EKSKLUSIVT
Dyr FCM-spiller søger væk: Lejeaftale mest i spil
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Derfor vælger han Barcelona over Real Madrid
INTERVIEW
Brøndby-stjerne reagerer på vild David Nielsen-dom
NYHEDER
Afslører: Makienok deltager i realityprogram
NYHEDER
Dansker talte med Højlund inden transfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rosenborg køber historisk dyr Chiakha
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 4. runde
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Nordsjælland henter Jamal Sudais
AVIS
Derfor kollapsede Jamal Musiala igen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg
TOPNYHED
De køber rettighederne til FCK-kamp
TOPNYHED
Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg
TIPSBLADET SPECIAL
Kæmpe dommerfejl: Det er MEGET besynderligt
NYHEDER
‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’
TOPNYHED
‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’
NYHEDER
Diant Ramaj: ‘Håber ikke det sker igen’
MEDIE
Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Nicolai Jørgensen på vej tilbage til FCK