Vild transfer-sejr for ejere i Brøndby, FCM og FCN

ANALYSE: Premier League-klubbernes afvisning af at forbyde lejeaftaler mellem klubber med samme ejer er også en sejr for de Superliga-klubber, der har udenlandske partnere.



Tirsdag eftermiddag stemte Premier Leagues 20 klubber om et forslag, der ville forbyde klubberne at leje spillere frem og tilbage til klubber med selvsamme ejer.

Det ville eksempelvis ramme Chelsea med deres ejerskab af Strasbourg i Ligue 1 og Aston Villa, hvor moderselskabet V Sports kontrollerer den portugisiske klub Vitoria Guimarães, for ikke at tale om verdens største multiklub-model, City Football Group, og deres flagskib Manchester City.

12 klubber stemte for et forbud, otte stemte imod, og dermed faldt forslaget.

Ifølge britiske kilder var følgende klubber imod forslaget
Newcastle (ejet af Saudi-Arabien)
Sheffield United (ejet af en saudiarabisk forretningsmand)
Manchester City (ejet af Abu Dhabi)
Chelsea (ejet af Todd Boehly, Behdad Eghbali, Hansjörg Wyss, Mark Walter, m.fl)
Everton (ejet af 777 Partners)
Wolverhampton (ejet af Fosun International)
Nottingham Forest (ejet af Evangelis Marinakis)
Burnley (ejet af ALK Capital)

Fælles for de otte?

De er enten statskontrollerede og/eller har flere klubber tilknyttet ejerkredsen eller har planer om at få det.

David Blitzer (yderst til højre) står i spidsen for Global Football Holdings og er som medejer af Brøndby IF en af dem, der profiterer på afgørelsen i Premier League.

Det var påfaldende at se, at Brighton og Crystal Palace med deres forbindelser til Union SG og Palaces til en lang række klubber, herunder Brøndby IF, tilsyneladende stemte for. For ikke at nævne FC Midtjyllands tidligere partner Brentford, hvor bestyrelsesformanden Cliff Crown ikke helt ville udelukke, at Matthew Benham og London-klubben igen en dag ville se på ejerskaber af andre klubber.

Måske var man vitterligt for et forbud, måske fangede man bare, det ville blive nedstemt uanset hvad.

Rammer politisk og juridisk arbejde
Det er måske ikke lige så sexet og fedt som at spekulere over, om Neymar eller Rúben Neves i en ikke alt for fjern fremtid skal lejes til Newcastle fra en af de ligeledes statsejede topklubber i Saudi-Arabien, hvilket de ejer-loyale fans i Newcastle gør på livet løs.

Læs Tipsbladets store artikel om multiklub-ejerskaber og deres indvirkning på transfermarkedet her

Men det var store nyheder i britisk men også global fodbold, at forbuddet faldt.

Og konsekvenserne vil også kunne mærkes hele vejen til Danmark.

219435

Kasper Hjulmand og den engelske FCN-formand Tom Vernon, der skabte Right To Dream og er en nøglefigur i konglomeratet, der i dag er ejet af egyptiske Mansour Group.

Lige nu ser FIFA og sekundært UEFA nærmere på, om der skal indføres regler, der begrænser antallet og formen af lejeaftaler mellem klubber med samme ejer.

Man behøver ikke have været politisk analytiker i 15 år på TV2 News for at regne ud, at FIFA og UEFA og de relevante embedsfolk og politikere der skeler til, hvad der sker i verdens mest pengestærke liga.

Det havde været en gevinst af dimensioner for de mange kræfter, der vil have begrænset multiklub-gruppernes evne til at sende spillere frem og tilbage mellem hinanden og stækket deres mulighed for at kontrollere transfer- og spillermarkedet, med de medfølgende dårligere konkurrence-vilkår for alle klubber, der ikke er i multiklub-samarbejder.

Også vigtigt i Superligaen
Og derfor var tirsdagens nyttesløse flertal på 12-8 (ja-sigerne skulle have haft 14 eller flere stemmer for at få forslaget vedtaget) også en direkte gevinst for ejerne og ledelserne i de Superliga-klubber, der er del af denne type samarbejder.

Det gælder ikke mindst FC Midtjylland, der har det mest direkte og åbenlyse samarbejde med CD Mafra uden for Lissabon om at leje og 'sælge' unge spillere fra FCM, der så skal retur til Herning, den dag de bliver gode nok.

219435

FC Midtjylland blev i august opkøbt af Anders Holch Povlsen, der også ejer CD Mafra i Portugals næstbedste række.

Det gælder også FC Nordsjælland, som mange i fodboldverdenen uden for Danmark har et øje på for den alternative multiklub-model, man har med akademierne i Ghana (der også scouter og rekrutterer på livet løs i Elfenbenskysten), de kommende akademiårgange fra Kairo i Egypten og San Diego/Tijuana i USA (Mexico), og da ikke mindst det kommende MLS-hold i San Diego.

Læs mere om FC Nordsjællands kommende kobling til MLS-holdet i San Diego her

Og så vi ikke glemme Brøndby IF og Global Football Holdings, der allerede har flyttet flere spillere til og fra Brøndby og klubber med forskellige former for GFH-tilknytning.

I får næppe nogen trænere eller ledere at høre i den kommende weekends Superliga-kampe lovprise beslutningen.

Men med multiklub-gruppernes offensiv i fodboldverdenen og rolle i Danmark nytter det ikke noget at tro, at vi i Danmark befinder os i et lukket kredsløb, hvor fodboldens aktører på dansk jord træffer alle beslutninger og har al magten selv.







LIVE

TransferLIVE: FCK udlejer stort talent

FC København-transfer bremses af denne årsag

Chokskifte? Har budt på Højbjerg

Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen

Transferbombe i Manchester United

Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’



LIVE

VM-LIVE: Vil de ændre VM igen?

Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker

De vil ansætte Guardiola som landstræner

Afsløring: B.93 henter ny profil i Bassel Jradi

Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’

Maxsø træner med i Brøndby

‘Det er et større problem for os’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Færdig i Superligaen: Nu lander han lang kontrakt

Frankrig – Spanien

TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende

Fraværende til træning – meldes tæt på klubskifte

Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Bekræfter jagt på FCK-stjerne

Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM

Peter Crouch i kødet på Schmeichel efter kritik

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?

‘Kæmpe cadeau til AGF’

Nørgaard om Brøndby-stortalent: ‘Ubehagelig’

Patrick Olsen: Derfor forlader jeg AC Horsens

Kjell Wätjen: Derfor skifter jeg til FCM

Tæt på gennembrud? ‘Han er sindssygt direkte’

Jess Thorup på vej til denne klub



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Zorniger var sur – Ejdum reagerede prompte

Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau

FCK enig med danskerklub om Elias Achouri

FC København i intense transferforhandlinger