Advarer dansk klub: Det er så bekymrende

Selskabet bag Fremad Amager hører hjemme i Nevada, et notorisk skattely og yndet hjemsted for lyssky forretninger. Det er et rødt flag, siger ekspert.



Endnu en dansk fodboldklub er blevet hjemmehørende i et skattely.

Det står klart, efter Fremad Amager for nylig blev overtaget af selskabet Fremad Amager USA LLC, som ifølge CVR har hjemme i Las Vegas, Nevada. Netop delstaten Nevada er et populært tilflugtssted for personer og selskaber, der vil slippe for at betale skat eller skjule andre lyssky forretninger.

Det vækker bekymring hos dansk ekspert.

– Vi ved, at det åbner op for en masse muligheder for misbrug. Vi kan ikke sige noget om, hvorvidt de muligheder bliver udnyttet. Men det er et rødt flag, man bør være enormt opmærksom på, hvis man som dansk virksomhed eller klub bliver overtaget af et selskab i en delstat, der er blandt verdens værste skattely, siger Christian Hallum, der er skattespecialist ved Oxfam IBIS, der kæmper mod ulighed.

Tænketanken Tax Justice Network udarbejder hvert andet år en rangering over de lande, der har den højeste grad af økonomisk hemmelighedskræmmeri. Her indtog USA i 2020 andenpladsen bag det berygtede skattely Caymanøerne.

Det er dog et fåtal af delstater, der har givet USA den lidet flatterende andenplads. Navnlig South Dakota, Delaware og Nevada. Her er der meget lav skat og meget lidt gennemsigtighed med oplysninger på virksomhederne.

– Der er en ekstrem grad af hemmeligholdelse om, hvem der egentlig ejer selskaber der, og de tre delstater har indrettet deres lovgivning, så det er så nemt som muligt at oprette et selskab uden at være der og betale så lav skat som muligt, siger Christian Hallum.

– Det bliver typisk sagt, at det er nemmere at oprette et skuffeselskab i en stat som Nevada end at få et lånerkort på biblioteket. De har gjort det så grotekst nemt blandt andet ved minimal krav og kontrol, hvilket desværre åbner for misbrug.

– Det er en invitation til hvidvask og skatteunddragelse, eller hvis man af den ene eller den anden grund vil sløre sin identitet. Det kan der være en masse grunde til, men de er sjældent ret gode.

LÆS MERE: FREMAD AMAGERS NYE EJER ER DØMT FOR MILLIONBEDRAGERI

“Vi bliver bekymret”
Hvad Nevada går glip af i skatteindtægter, opvejer staten for i gebyrer for oprettelse af selskaber. Ifølge lokalavisen Las Vegas Review-Journal tjente staten for en håndfuld år siden 144 millioner dollars (947 millioner kroner) på selskabsoprettelser.

Oxfam IBIS har blandt andet skattely som et af de fænomener, de forsøger at komme til livs.

– For os at se som organisation, der bekæmper skattely, bliver vi altid bekymret, når vi ser en relation til Nevada. Det er et rødt flag og noget, der signalerer, at man potentielt søger at skjule sin identitet og muligvis slippe med en lavere skatteregning, end man ellers skulle, siger Christian Hallum.

– Det er altid kedeligt, når man ser de relationer til Danmark. Det åbner op for muligheden for at tjene penge i Danmark, som måske ikke bliver beskattet.

Fremad Amagers nye ejere siger, at de har tænkt sig at betale den skat i Danmark, som de skal. Hallums pointe er blot, at muligheden for at føre myndighederne bag lyset er der, når selskabet er placeret i Nevada.

Derudover problematiserer han, at den manglende gennemsigtighed betyder, at man ikke kan se, om der er skjulte ejere bag selskabet i Nevada.

– Du kan have en personkreds, som er investor i din klub, som man ikke nødvendigvis er bekendt med. Der kan være alle mulige motiver for at lave investeringer. Det er jo det, der er så bekymrende. Jeg ved ikke, hvad klubben i det her tilfælde har gjort og spurgt ind til, og hvilken åbenhed de har fået fra deres nye ejere. Men jeg håber da, at de har undersøgt på forhånd, hvem de reelt laver forretning med, siger Christian Hallum.

LÆS MERE: FREMAD AMAGERS ANDEN MEDEJER SVINDLEDE EGEN FAMILIE

Stjæler skattepenge fra andre lande
Tidligere på året skrev Tipsbladet også om, at FC Nordsjællands nye ejere havde placeret selskabet bag klubben i skattelyet Caymanøerne. Her satte politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Koch, ord på, hvorfor det er problematisk, selv om det ofte ikke er direkte ulovligt.

– Skattely lever reelt af et stjæle skattepenge fra andre lande. Det betyder reelt, at selskaber i andre lande undgår at betale skat i Danmark eller i udviklingslande, som er grunden til, at vi er optaget af det, siger han.

– Det er sådan nogle pariaer, som underminerer almindelig samfundssind og samfundsansvar. Det gør, at der ikke er råd til at investere i sundhed og uddannelse i de fattige lande. Fordi skattelyene er med til at dræne dem for skatteindtægter. Det samme i Danmark.

I Danmark lider vi trods alt ikke samme nød.

– Nej, men vi mister omkring syv milliarder om året fra selskaber, der flytter penge i skattely. (Skatteministeriet anslår tallet til at være 6,5 milliarder.)

En af de nye Fremad Amager-ejere, Joshua Wallace, siger til Ekstra Bladet, at skat er en af grundene til, at selskabet er placeret i Nevada.

– Vi forventer at betale den skat i Danmark, som vi er forpligtede til. I USA er der skattefordele ved at være i Nevada, men det har ikke indflydelse på, hvad vi gør i Danmark med hensyn til skat. I USA er der mange gode grunde til at placere firmaer i Nevada. Skat er en af grundene, siger han.

Foruden Fremad Amager og FC Nordsjælland hører selskabet bag Esbjerg fB også hjemme i et skattely.





LIVE

Superliga-LIVE: Reagerer på transferspekulationer

Kontant besked: BIF-trio skal finde noget andet

FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’

Officielt: FC København sælger stjerne

Vildt Lindstrøm-comeback? ‘Helt fornuftigt valg’

Grubler over Mileta Rajovic: En interessant sag



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Ajax-træner med kryptisk Dolberg-melding

Afsløring: B.93 stoppede Lorentzens udlandsskifte

Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama

Zorniger efterlyser OB-forstærkninger

Superliga-stjernes værdi er eksploderet endnu mere

Vejle dummer sig i premieren mod AB



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Supercomputer: De vinder Superligaen

Rigtig dårligt nyt for FC Barcelona

Ny Brøndby-stjerne? ‘Har været fremragende’

‘Det vil være en stor ting i FCK’

Kontant transfermelding om Filip Jørgensen



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Norsk stjerne til Manchester United? Så dyr er han

Fjerdeyngste nogensinde: ‘Det var fandme vildt’

Supercomputer: De rykker ud af Superligaen

Superliga-chok fik Andreas Christensen til mobilen

Afsløring: Watford køber Luca Kjerrumgaard

Superliga-scoop: Henter bomber gratis

Afsløring: Vejle tæt på stort salg af Lasse Flø

Thomas Nørgaard bekræfter: Han sidder over mod AGF

Her er 5 Superliga-indkøb vi glæder os til at se

Supercomputer: De rykker op i Superligaen



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’

‘Jeg formoder, at de brager ud af Superligaen’

Real Madrid har ringet: ‘Jeg må lette på hatten’

Skyder Brøndby-transfer ned