Gennem mere end 15 år har Tipsbladet fulgt udviklingen på Superligaens transfermarked og i klubbernes økonomi.
Det er blevet dyrt at spille i Superligaen, både i toppen men også i nederste halvdel, hvor alle klubber nu kan sælge for større millionbeløb og selv de mindste klubber betaler millioner af kroner i transfer for deres vigtigste spillere.
Læs om Superligaens spillerbudgetter her
Men hvad med 1. Division?
Her, hvor næstbedste række går i gang igen, har Tipsbladet taget et kig på de 12 klubbers regnskaber, transfers og talt med kilder med stor indsigt i fodboldbranchen og rækken.
Og selv om beløbene naturligvis ikke er lige så voldsomme som i Superligaen, er det at have en fuldtidsprofessionel klub i 1. Division ikke billigt og har ikke været det i flere år, efter en række klubber i laget under oprykningsfavoritter er gået på fuld tid.
Her er de estimerede spillerbudgetter i 1. Division med vores tilhørende forklaringer.

OB
Estimeret spillerbudget: 50 millioner kroner
Vinterpause-placering: Nummer 1 med 45 point
Der er blevet skåret markant ned siden nedrykningen, hvor mange spillere er forsvundet.
Men teknisk set betyder de mange afgange også mange nedskrivninger på tidligere køb til truppen, hvilket holder budgettet højt, og så har OB også handlet offensivt ind på enkelte positioner.
Så det her er på alle måder et budget til Superligaen, også selv om budgettet er på vej ned og sandsynligvis vil være identisk eller lavere til næste sæson i Superligaen, fordi den nuværende sæsons afskrivninger forsvinder.
AC Horsens
Estimeret spillerbudget: 35 millioner kroner
Vinterpause-placering: Nummer 4 med 31 point
Er en klar, klar toer i 1. Division på spillerbudget, og klubben har haft langt flere likvide midler at skyde i nye spillere end OB.
Der bliver kørt virkelig mange penge i en overvejende ung spillertrup og i meget markante investeringer i de fysiske og mandskabsmæssige rammer omkring førsteholdet og U/19-holdet.
Der vil fortsat blive investeret, hvis oprykning glipper, men kommer Horsens op, har man til fulde et Superliga-budget og rammer til at spille i bedste række, som overhovedet ikke kan sammenlignes med eksempelvis den succesrige Bo Henriksen-æra.

Jonas Kamper er en af de mange nye ansigter, der er kommet til Horsens i denne sæson. Foto: Alamy
Vendsyssel FF
Estimeret spillerbudget: 22 millioner kroner
Vinterpause-placering: Nummer 9 med 20 point
Allerede for en række år siden fik Vendsyssel FF træningsfaciliteter, der fint kan måle sig mange Superliga-klubbers.
Og budgettet er også stort efter 1. Divisions standarder og var det, før latinamerikanske og amerikanske investorer købte klubben i slutningen af 2024.
Vendsyssel mangler lidt på banen, men en stadigt bedre evne til at sælge spillere for pæne millionbeløb og et solidt bagland giver VFF et af de største budgetter i rækken.

Esbjerg fB
Estimeret spillerbudget: 20 millioner kroner
Vinterpause-placering: Nummer 3 med 31 point
EfB er oprykker fra 2. Division efter to sæsoner i tredjebedste række.
Men klubben spiller ikke på et skrabet budget, hvor overlevelse er en positiv præstation i sig selv.
Man har kløet på med et budget, der potentielt ville være nok til oprykning til Superligaen.
Mange spillersalg det seneste års tid komplicerer jagten i denne sæson, men rammerne i Esbjerg er helt tydeligt designet til at få klubben tilbage i Superligaen.
Og når oprykningen så kommer, venter der hårdt arbejde, for EfB har ikke været en etableret Superliga-klub i snart ti år, og det kræver uhyggeligt meget finansielt og sportsligt ikke at komme i konstant nedrykningsfare deroppe.
Hvidovre IF
Estimeret spillerbudget: 15 millioner kroner
Vinterpause-placering: Nummer 5 med 29 point
Superliga-nedrykkerne har forsøgt at bygge på og har faktisk større udgifter i denne sæson i vores estimat, ikke mindst fordi man gik på fuld tid for et år siden.
Hvidovre sælger spillere for pæne beløb og er nu del af det felt, der i en god sæson kan sigte efter oprykning, hvilket er langt mere, end klubben kunne økonomisk for bare to år siden som en af de mindre klubber i 1. Division.
Men de største klubber i 1. Division matcher Hvidovre overhovedet ikke finansielt, og det gør man heller ikke i næste sæson i forhold til to nedrykkere, med mindre en udenlandsk investor køber klubben.
Kolding IF
Estimeret spillerbudget: 15 millioner kroner
Vinterpause-placering: Nummer 7 med 24 point
Det er 1. Divisions fysisk stærkeste og nok mest udfordrende hold på dødbolde, og mens pengene bestemt ikke er store, har klubben udviklet sig betydeligt finansielt de seneste år.
Det er solide og erfarne divisionsspillere, man stiller med, og som spiller fuldtidsfodbold.
Kolding lægger sig i et solidt midterfelt, hvor man i en rigtig god sæson kan drømme om oprykning, hvis alt flasker sig og nedrykkerne kommer ned med rygsækken fuld af dårlige oplevelser og sportslige tømmermænd.

Hobro IK
Estimeret spillerbudget: 13 millioner kroner
Vinterpause-placering: Nummer 8 med 22 point
Klubben har stor succes med at finde unge spillere fra Superligaens overskudslager og sælge dem videre efter gode præstationer, og Hobro er ikke den lille humlebi, der som i helt gamle dage levede på knofedt og deltidskontrakter.
Man er en seriøs aktør i 1. Division, og der er lidt skuffende, at man ligger så langt fra toppladserne efter flere nederlag end sejre i efteråret.
Med dette budget er Hobro en klub, der ikke bør komme i nedrykningsfare og som kan stikke snuden frem i en oprykningskamp.
FC Fredericia
Estimeret spillerbudget: 12 millioner kroner
Vinterpause-placering: Nummer 2 med 37 point
Fredericia har en chance af dimensioner for en oprykning, og det skal man jagte helhjertet i dette efterår.
Samarbejdet med FC Midtjylland har fyldt en del og gør det fortsat med en række spillere på leje og flere tidligere FCM-folk på kontrakt.
Man har styrken til i en god sæson, som den man spiller lige nu, til at rykke op, men det vil blive hårdt at skulle klare sig finansielt i Superligaen, hvor man måske heller ikke vil få lige så mange lejespillere fra FCM.
HB Køge
Estimeret spillerbudget: 7 millioner kroner
Vinterpause-placering: Nummer 11 med 15 point
Klubben er dykket kraftigt i forbrug, men det med, at klubben ingen penge har brugt overhovedet, passer ikke helt.
HB Køge er fuldtidsprofessionel og har håbet på at spille med om oprykning.
Nu er det den amerikanske ejer helt tydeligt interesseret i at sælge klubben, så HB Køge er i et vadested, indtil det sker, hvilket styrkes af den skuffende bundplacering.

B.93
Estimeret spillerbudget: 7 millioner kroner
Vinterpause-placering: Nummer 10 med 18 point
Det er en fin niche, B.93. har fundet sig med tidligere topspillere fra Superligaen og lovende unge københavnere.
Tammer Banys skifte kastede gode videresalgspenge af sig til B.93, da han denne vinter rykkede fra Randers FC til West Bromwich Albion, og det er drømmen at gentagne den slags handler.
Man har fornemmelsen, at der burde være plads til flere gode fuldtidsprofessionelle klubber i Storkøbenhavn.
Men spørgsmålet er, om det ikke som nu skal være i 1. Division, der virker til at være en rigeligt stor udfordring B.93 lige nu.
Superligaen er et brutalt sted med de store lunser og alle de største talenter skarpt fordelt mellem FCK, FCN, Brøndby og Lyngby, mens ressourcerne i Århus, Herning-Ikast, Odense og Aalborg er overvældende.
Og det er måske ikke så slemt endda at ligge i 1. Divsion? Superligaen med 12 hold er i hvert fald ikke for de sarte.
Hillerød
Estimeret spillerbudget: 5 millioner kroner
Vinterpause-placering: Nummer 6 med 24 point
Det er fortsat en af rækkens mindre klubber, men der er store planer i byen og klubben med det nye stadion på vej, der dog giver en del bøvl i forhold til, om FC Nordsjælland vil være med eller ej.
Indtil videre lever man på at være dygtig til at finde oversete spillere i de tre øverste rækker, men det er nok nødt til at ændre sig over tid, hvis man skal bevæge sig væk fra feltet af mulige nedrykkere.
FC Roskilde
Estimeret spillerbudget: 5 millioner kroner
Vinterpause-placering: Nummer 12 med 7 point
Det er meget simpelt: Roskilde har et spillerbudget, hvor det er svært at følge med i 1. Division. Det, der nok rakte for fem-syv år siden, er ikke nok i dag, og det er ikke overraskende, at Roskilde sandsynligvis rykker tilbage ned i 2. Division.
TIPSBLADET SPECIAL Watch along: Se landskamp med Tipsbladet
Mulig Neestrup afløser? ‘Ville være helt vildt!’
MEDIE
Zinedine Zidane nærmer sig kæmpe job
I Nordmakedonien fremhæves Højlund-udtalelse
MEDIE
Danskerklub i spil for Mohamed Salah?
MEDIE
Kasper Hjulmand-bombe på vej?
MEDIE
‘Er en formue værd’ – forhandler med dansk stjerne
NYHEDER
Målmand færdig i OB? ‘Ligner et exit for mig’
EKSKLUSIVT Voldsomme forskelle – her er Table of Justice
Hvem holder partilederne med i fodbold?
NYHEDER
FCK-talenter ydmyger Brøndby
OPTAKT
Danmark – Nordmakedonien
Klar tale: Han bør fyres nu
NYHEDER Dommerekspert: ‘Ufattelig beslutning’ i Parken
Klar besked til danske debutanter
NYHEDER
Ekspert: Giv ham Neestrups job, FCK!
CHEFENS DOM
‘Jeg tror, Neestrup er færdig til sommer’
EKSKLUSIVT
I svime over dansker: Bejler til landsholdet
INTERVIEW
– Mikael Uhre sagde, jeg ville elske København
TOPNYHED Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer
HELT VILDT
Morten Bruun: Sker det, kan FCK rykke ned
STORT INTERVIEW
Pressestop og festfyr: Han er Danmarks nye darling
Av, FCK! Her er de værst af alle
MEDIE
Ny udvikling: Han har undskyldt til Steve Cooper
NYHEDER
Drømmer om at blive landstræner for Danmark
Kæmpe nyhed i udlandet
MEDIE
Nu flytter anfører til Danmark
INTERVIEW
Dansker drillet af Mourinho
Hylder dansker: Det har man ikke set i lang tid
NYHEDER
Drama i 1. division: Gigantisk nedtur for AaB
LIGE NU
Divisionsforeningen med markant udmelding
NYHEDER
Flere tilbud: Talte med dansker før stort job
TIPSBLADETS DOM Han ligner et fejlmatch i Brøndby
NYHEDER
Står pludselig i Braithwaite-dilemma
DOMMEREKSPERT
Superliga-vanvid: Jeg savnede to røde kort!
NYHEDER
Jürgen Klopp hjalp – træner springer ud
TOPNYHED
Victor Froholdt undviger FC København-misere
Kan ikke gå i fred: Det er en sindssyg by!
INTERVIEW
– Glem 4-4-4-4-0
INTERVIEW
Riemer deler godt nyt om dansk stjerne
TIPSBLADET SPECIAL
Transfers: ‘Ham sælger Brøndby for over 100 mio.’
Avis om Jonas Winds fremtid: ‘Det er helt sikkert’
DAGENS SPILFORSLAG
Tyskere (og en dansker) indtager Old Trafford
TOPNYHED
Stort chok: Nu reagerer Højbjerg
I chok over Steve Cooper-historie
Det har hjemsøgt Højbjerg
Albert Rudé er færdig i Kolding
Mbappé afviser teori
NYHEDER
– Dér har Cooper fejlet på allerøverste hylde!
DAGENS SPILFORSLAG
The Gunners deprimerer The Blues
NYHEDER
Medie: Ændring i Schmeichel-plan
EKSKLUSIVT
– Er der 120 millioner i klubkassen?
NYHEDER
Gravesen i hård kritik: ‘Det er forbi!’
Makedonsk legende stikker til Danmark inden brag
NYHEDER