Det sejler organisatorisk i Jammerbugt FC, hvor spillerne ikke får løn til tiden og efterfølgende angiveligt får en stak kontanter af den kontroversielle tyske klubejer i stedet.
Men på banen kan spillerne tilsyneladende godt abstrahere fra uroen. Med en 2-1-sejr i lørdagens lokalbrag mod Vendsyssel i 1. division vandt bundproppen den anden hjemmekamp i træk og har lukket hullet til de foranliggende i nedrykningsspillet.
Esbjerg måtte lørdag nøjes med 0-0 mod HB Køge og har 23 point. Det er samme antal som Fremad Amager, der indtager den ene nedrykningsplads grundet en dårligere målscore end vestjyderne.
Nu har de to fået Jammerbugt helt op i nakken. Nordjyderne er oppe på 22 point efter sejren over Vendsyssel, og der er lagt op til en intens nedrykningsduel i de resterende seks spillerunder mellem de tre bundhold.
Kort før pausen lørdag tog Jammerbugt føringen, da Omar Natami kom fri i feltet efter et fremragende opspil. Han prikkede føringsmålet elegant ind.
Knap et kvarter inde i anden halvleg begyndte det for alvor at se godt ud for hjemmeholdet, da Ismael Sidibe var mest årvågen i feltet efter et hjørnespark. Han drejede bolden i kassen til 2-0.
Medgangen stoppede dog få minutter senere, da målmand Pape Seydou N’diaye lavede et gigantisk drop.
Da han var ved at træde ud over baglinjen med bolden i hænderne, gav han slip på den og lagde den lige for fødderne af Vendsyssels Lucas Jensen. Det gav ham sæsonens formentlig letteste scoring.
Se det vilde drop i videoafspilleren øverst i artiklen.
Jammerbugt holdt dog hele vejen hjem og kunne sætte de tre vigtige point ind på kontoen.
Der var ikke meget underholdning at hente for tilskuerne, da ligeledes kriseramte Esbjerg kom op på ni kampe i træk uden sejr efter 0-0 mod Daniel Aggers HB Køge.
Målchancer var der så godt som ingen af i størstedelen af kampen. KB Køges var tættest på med et stolpeskud af William Madsen efter 74 minutters spil.
/ritzau/
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
DAGENS SPILFORSLAG
Kanariefugle æder Samuraier
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TRANSFER
Spændende melding
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
OPTAKT
Holland – Marokko
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
OPTAKT
Brasilien – Japan
EKSKLUSIVT
Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
MEDIE
På vej til storklub?
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
