Nævner Kim Aabech: ‘Altid plads til en som ham’

Lyngby har et klart udtryk, de gerne vil præsentere udadtil, men der vil altid være plads til en type som Kim Aabech, fortæller Andreas Bjelland.



En elegant tier. En midtstopper, der er stærk i sine pasninger. En otter der ikke er bleg for at stryge om sig med gode og stærke afleveringer.

Tilsat et lag tysk struktur. Det er en stor del af opskriften på det DNA, der gerne skal definere Lyngby.

Sådan lyder det fra klubbens to cheftrænere, Andreas Bjelland og Mikkel Jespersen, i podcasten Transferguru, der bliver produceret af Podimo og Tipsbladet.

Herefter bliver trænerduoen af værten Peter Hjulmand spurgt til Kim Aabech, der spillede i Lyngby fra 2004 til 2013, inden han skiftede til FC Nordsjælland.

For ville han kunne komme på Lyngby-holdet i dag? Her er svaret klart fra Andreas Bjelland, der selv stoppede sin aktive karriere som fodboldspiller i januar 2025. Intet er nemlig helt firkantet og låst fast.

– Jeg kender jo Kim lidt og har spillet med ham. Ja, ham ville jeg altid finde plads til, siger han.

Også selvom han ‘ikke præsterede på løbetest og kunne lide at feste lidt’, som værten formulerer det i sit opfølgende spørgsmål.

– Ja, du skal have noget kant. Alle er jo forskellige som spillere. Vi vil jo også have en lille skævvridning i forhold til, om vi spiller med ham, eller vi spiller med ham i forhold til de ting, vi gerne vil. Men Kim Aabech og hans charme, hjerte og venstrefod vil du altid kunne finde plads til et eller andet sted, siger Andreas Bjelland.

Og Mikkel Jespersen er enig. Han kender Kim Aabech fra deres fælles tid i Horsens, og han understreger, at den tidligere Lyngby-bomber bare kan noget særligt.

– Jeg er helt sikker på, at fodbold har også rykket sig fra den tid til nu – især på løbetal og professionalisme. Jeg tror helt sikkert også, Kims eget fysiske præstationsniveau også er rykket på den måde, og så kunne han jo nogle ting med bolden, som man ikke kan lære fodboldspillere. Dem vil man altid finde plads til, fordi det handler jo om at lave mål, og det er det sværeste i fodbold – at kreere chancer og lave mål, og det kunne han bare på et højt niveau, lyder det.

Efter at have spillet i FC Nordsjælland skiftede Kim Aabech til AGF i 2014. Her spillede han indtil 2016, hvor turen netop gik til AC Horsens, inden han i 2017 skiftede til Hvidovre.

Her spillede han indtil 2022, hvorefter han tog til FC Gladsaxe, Avarta, GVI og til sidst FC Gladsaxe igen.







► LIVE

LIVE: Tidl. stor SL-profil forlader sin klub

Christian Eriksen deler stor nyhed

‘Han skider i egen rede’

Dansker går målamok: Bare han var kommet før

Rigmand vil ikke købe FCK: Er mere til Brøndby

Her er mediernes dom over Jesper Lindstrøm

Beijmo inden AGF: ‘Det har jeg ikke fokus på’



EKSKLUSIVT ►

Stopper karrieren: ‘Jeg savner Danmark’

Det skriver portugisiske medier efter FCK’s sejr

FCK-legende: Froholdt bliver et historisk salg

Hvad i alverden skete der dér, AGF!?

BIF-profil flået ud i pausen: Handler om umodenhed

Bekymrende udvikling for Rasmus Lauritsen



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Delaney: ‘Vi kommer til at savne ham’

Daramy tilbage i målform – så gik det galt

Her kan du se Real Betis mod FC Barcelona

Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’

16-årig Superliga-komet bjergtager alle

Klar besked til Real Madrid: Sælg Vinicius Junior!

Afslører ny Højlund-plan?

– Det kan definere hele deres Superliga-sæson!



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Det laver Lasse Schöne i dag

Sønderjyske – Silkeborg IF

FCK har travlt – forlæng med ham nu!

Ekspert vil have Niels Frederiksen fyret 

Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’

Det giver stof til eftertanke for hele Superligaen

Jubler over danskerkøb og hollandsk transferbombe

Silkeborg-spiller måtte have psykologhjælp

Cheftræner: ‘Det er ikke let med Ousmane Sow’

– Jeg vil få mareridt på grund af Dominik Kotarski

Mange millioner på højkant i denne Superliga-runde