‘Vi vil angribe AGF’

Christian Lønstrup satser offensivt i Hillerøds jagt på at slå AGF ud af pokalturneringen.



Det mest formstærke mandskab i dansk fodbold, AGF, lægger onsdag eftermiddag vejen forbi Hillerød i pokalturneringen, men 1.-divisionsklubben har ikke lavet store justeringer i slagplanen, bare fordi Superligaens nummer et kommer på besøg.

I lighed med kampene i den næstbedste række vil Hillerød forsøge at angribe sig til succes mod Jakob Poulsens velspillende AGF.

Det siger Christian Lønstrup, der siden januar 2021 har været cheftræner i Hillerød.

– Vores tilgang er, at vi altid angriber for at vinde vores kampe. Man kommer ikke til at se et Hillerød-hold, der bare stiller sig tilbage, krydser fingre, kaster mønten op og håber på plat eller krone.

– Det er ikke altid, at vi lykkes, men vores tilgang er, at vi skal spille positiv fodbold og skabe chancer. Vi kan ende med at slå nallerne, og vi skal forholde os til, at vi møder et godt hold, som straffer dumme beslutninger, men vores chance består i, at vi gør de ting, vi normalt er gode til, siger Lønstrup.

Ud over at være et kombinations- og kontrastærkt hold har Hillerød også x-faktor i form af Adrian Justinussen.

Den gråhårede færing har det måske bedste langskud i dansk fodbold og er desuden en stor trussel på dødbolde. Kantspilleren har scoret 29 mål i 56 kampe for Hillerød, der ligger nummer tre i 1. division.

Cheftræner Christian Lønstrup har stor respekt for AGF, der rejser til Sjælland med seks superligasejre i træk. Lønstrup påpeger dog også, at aarhusianerne virker til at have haft de marginaler, der ofte går et topholds vej.

– AGF startede ikke så godt under deres nye træner, men siden de slog FCK i Parken, har de virkelig gjort det godt, selv om jeg også har en fornemmelse af, at tingene virkelig falder ned i AGF’s turban i øjeblikket.

– De er meget stabile, dygtige og kliniske, og specielt deres defensiv ser stærk ud. Men de får også det held, de opsøger i øjeblikket. Lige nu går tingene AGF’s vej, og det må vi prøve på at ændre.

– Der er selvfølgelig en ubekendt i, at vi ikke ved, præcis hvad AGF kommer med, og i hvilket omfang de prioriterer pokalturneringen, men jeg forventer, at de kommer med det meste skyts. Så det bliver da ikke en af vores letteste kampe, siger Christian Lønstrup muntert.

Hillerøds eget stadionanlæg lever ikke op til kravene i 1. division, hvorfor holdet efter et par sæsoner i Farum nu har flyttet sin hjemmebane til Helsingør.

Onsdag får holdet for en sjælden gangs skyld lov til at spille hjemme i egen hule i Hillerød, hvor underlaget er naturgræs i stedet for kunstgræs.

– Det bliver en stor oplevelse. Det er første gang i lang tid, at vi er på vores rigtige hjemmebane, der kommer mange tilskuere, og vejret bliver godt.

– Hillerød Stadion er normalt vores træningsbane, men vi har skånet den i et par uger, så den står virkelig godt. Den er selvfølgelig lidt blødere, end den kunstgræsbane vi er vant til, og jeg er glad for, at vejrudsigten ikke lover regn, så det bliver ved med at være en fin bane, siger Lønstrup.

Onsdagens pokalkamp i Hillerød begynder klokken 15.00.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Usikker på Chido Obi-transfer

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spændende melding

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

FC København jagter Romane Amane

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Zorniger fremhæver transfervindue

Brasilien – Japan

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Jordan – Argentina

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Tyskland – Paraguay