Kæmpebøder til NFL-stjerner

New York Giants og cheftræner Brian Daboll har fået store bøder for at blande sig i et hjernerystelsestjek.



NFL har udstedt nogle klækkelige bøder, efter at et tjek for hjernerystelse hos New York Giants’ quarterback Jaxson Dart tidligere i oktober blev afbrudt.

Både klubben selv, cheftræner Brian Daboll og runningback Cam Skattebo må punge ud, oplyser ligaen på sin hjemmeside.

NFL har sammen med spillerforeningen NFLPA undersøgt en episode fra opgøret mellem New York Giants og Philadelphia Eagles 9. oktober.

Her slog Jaxson Dart sit hoved, og det udløser automatisk et tjek for hjernerystelse i det interimistiske “blå telt”, der hurtigt kan slås op på sidelinjen.

Problemet opstod, da Brian Daboll gik ind i teltet, mens undersøgelsen var i gang. Også holdkammeraten Skattebo var tilsyneladende ivrig efter at få quarterbacken tilbage på banen og gik hen til teltet for at tale med Dart.

Men kun det medicinske personale må ifølge reglerne være til stede, mens undersøgelsen er i gang, så processen ikke påvirkes.

Konklusionen lød, at Jaxson Dart ikke havde pådraget sig en hjernerystelse. Han vendte tilbage til banen og var med til at sikre sit hold en overraskende sejr på 34-17.

Alligevel må Daboll derfor punge ud med 100.000 dollar – 640.000 kroner – mens Skattebo er sluppet med en bøde på 15.000 dollar. Det svarer til knap 100.000 kroner.

Klubben selv har fået den største bøde på 200.000 dollar svarende til 1,2 millioner kroner.

– Selv om parterne er enige om, at Dabolls og Skattebos handlinger ikke havde nogen reel indvirkning på undersøgelsen eller behandlingen af Dart, er deres opførsel i strid med og demonstrerer tilsidesættelse af hjernerystelsesprotokollens krav og udgør derfor overtrædelser, lyder det i den fælles pressemeddelelse fra NFL og NFLPA.

Daboll har efterfølgende beklaget sin rolle i episoden.

– Jeg stak mit hoved ind for at se, hvordan vores quarterback havde det.

– Jeg havde intet ønske om at få en spiller tilbage, der ikke var klar til at spille. Jeg har stor respekt for processen, sagde han ifølge AFP efter kampen.

NFL har over årene skærpet sin procedure for hovedskader, der er et stort problem for ligaen.

En række spillere har fået påvist skader på hjernen efter deres karriere, og i 2013 indgik NFL et forlig med tidligere spillere, som har betydet, at NFL har udbetalt over en milliard dollar i kompensation.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Holland – Marokko

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Hård dom over Kvistgaarden

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Storroser 18-årig FCK-spiller

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Tyskland – Paraguay

Sydafrika – Canada

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Meldes tæt på storklub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden