Dansk U21-profil antyder snarligt klubskifte

Situationen på klubholdet for danske Victor Jensen er uholdbar, og derfor peger pilen formentlig mod, at han vil søge væk fra AFC Ajax, hvis den hollandske klub vil lade ham gå.



Det danske talent Victor Jensen fra AFC Ajax er et sted i karrieren, hvor spilletid er vigtigt. Men spilletid får den offensive midtbanespiller ikke meget af i den hollandske storklub, og derfor går han også med overvejelser.

I foråret var Victor Jensen udlejet til FC Nordsjælland, kom på U21-landsholdet og er siden blevet fast starter, men da han i sommer rykkede hjem til Amsterdam, kom han også tilbage til en situation, som han efterhånden er ved at være træt af. En tjans som reserve frister ikke længere den danske spiller, der ofte er med på bænken for A-holdet, men kun én gang i denne sæson er blevet skiftet ind – og det var i første spillerunde.

– Det er lidt en svær situation. Der er lidt flere ting i det: Vi har ikke haft en skade i to måneder, og så vinder holdet bare alt. Derudover er der bare så mange dygtige spillere, og så står jeg lidt bag i køen. Det er ikke det, jeg selv vil. Jeg har ambitioner om at komme ud og spille noget mere. Men jeg gør, hvad jeg kan, og træner godt, men det er bare svært lige nu.

– Det er nærmest blevet en top-10 klub i Europa. Ajax gør det godt i Champions League og vinder den hollandske række. Det er svære betingelser, men det er bare at gøre sit bedste og håbe på, at der kommer en chance, hvis der kommer en skade eller to. Og så man tage de oplevelser, der kommer, når man er med på bænken og lære det, man kan.

– Men må vi se, hvad der sker. Det kan godt være, der snart skal ske noget andet, det må vi tage til den tid – det tænker jeg ikke så meget over nu, siger Victor Jensen til tipsbladet.dk.

Kreatøren har altid været en af sin årgangs største talenter, og han var det nok største talent fra årgangen, da han i 2018 blev købt for en stor millionsum af Ajax i FC København.

Nu er han et sted i karrieren, hvor spilletid er vigtigst, og derfor har han faktisk sagt til klubben, at han hellere vil spille for reserveholdet, Jong Ajax, der spiller i den næstbedste hollandske række, end at sidde på bænken på førsteholdet uden udsigt til minutter.

– Ja, det vil jeg hellere. Jeg vil hellere have kampminutter end slet ikke at spille, for så går det for alvor den forkerte vej. Det er ikke optimalt lige nu. Men jeg udvikler mig stadig, for jeg træner med gode spillere hver dag, og jeg lærer en masse, men min alder taget i betragtning vil jeg ud og spille noget mere, siger han.

Og selv om han ikke helt vil tænke så meget over de naturlige spørgsmål, der må være, når han selv åbner op for, at han skal have snakken med klubben, er han helt med på, hvor pilen peger hen. Og det kan allerede blive til januar, at Victor Jensen søger væk. Hvis han altså for lov at AFC Ajax, hvor han har kontrakt til sommeren 2023.

– Ja, det må vi se på. Jeg har ikke snakket med klubben endnu – der er ikke et transfervindue lige nu, så jeg bruger ikke så meget krudt på det, men det er klart, at det kunne godt være en mulighed, siger han.

Siden Victor Jensen i 2018 rykkede til Ajax, er der sket meget i klubben. Det er ikke længere en klub, der kun satser på talenter, som man tidligere har set. Nu går man også ud og rekrutterer store navne i udlandet som Dusan Tadic og Sebastian Haller. Og førsteholdet i klubben tæller erfarne spillere, som man ikke tidligere har set i AFC Ajax. Steven Berghuis, Zakaria Labyad, Nicolas Tagliafico, Daley Blind, Davy Klaassen og Maarten Stekelenburg for at nævne nogle.

Dermed er det også sværere at komme gennem nåleøjet, selv om talentet er der.

– Ja, det kan du have ret i. Den ene sæson, hvor vi røg ud i CL-semifinalen, ændrede synet på klubben, og den fik flere ressourcer. Jeg tror også, at med træneren er der bare forventninger om, at holdet skal gå videre fra gruppen i Champions League og vinde det hollandske mesterskab og pokalen. Der er et større pres på generelt.

– Det gør, at det er de samme 11, der tit skal spille, hvis vi bliver ved med at vinde. Og det gør vi ofte. Så jo, der er sket lidt i klubben. Og man må sige, at det er en klub, der præsterer på højeste niveau, og det er selvfølgelig fedt at se og være en del af, men det kan også være for mit vedkommende lidt hårdt at se, at der ikke er så mange pladser og chancer til de unge, som der var, da jeg kom.

– Men sådan er det i fodboldverdenen, og det kan man ikke gøre så meget ved. Det er med bare at træne hårdt og gøre sit bedste og håbe på at få chancen, siger Victor Jensen.

Den 21-årige dansker, der fylder 22 i februar, har alt i alt bare fået to førsteholdskampe i AFC Ajax. Begge gange var det indskiftninger, og i alt er han noteret for 29 minutter for klubben.







LIVE

LIVE: FC Københavns startopstilling klar

Drømmer om at blive landstræner for Danmark

Dropper Morten Hjulmand – frygter konflikt

Høje bølger til Brøndby-træning: ‘Du dramatiserer’

Transfers: ‘Ham sælger Brøndby for over 100 mio.’

Rasmus Højlund revser konkurrent

Superligaens dyreste: Han kan sælges for 200 mio.

Kasper Høgh trækker overskrifter i Holland



TIPSBLADET SPECIAL

Watch along: Se landskamp med Tipsbladet

Josip Radošević på samtlige forsider

Ekspert: ‘Det er megagiftigt for AaB!’

Monsterkontrakt: United-talent tilbudt vild løn

– Han er den værste træner, jeg har haft!



TOPNYHED

Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer

AGF – Brøndby IF

Benhård Brian Riemer-melding

Janssen forbavser: Hvorfor har vi ikke hørt noget?

FC København – FC Fredericia

Protesterer efter dansk drømmekamp



TIPSBLADETS DOM

Han ligner et fejlmatch i Brøndby

– Det gør da ondt at se Silkeborg gøre det dårligt

Vild start: Han er deres Rasmus Højlund

– Et billede af at alt var lort og forfærdeligt

Viborg FF – FC Midtjylland

I svime over Pelle Mattsson

Randers FC – Silkeborg IF

Schmeichel afslører sin løn i Brøndby

Sportschef afviser: FCK har IKKE den klausul!

Topchef får nyt job i FCK

Superliga-stjerne ‘skal koste op mod 10 mio. euro’

Så blev det officielt

‘Ingen i Danmark kan hente ham’



FANKLUBBEN

‘Han har været en stærk signing for AGF’

AC Horsens opgiver Superliga-drøm denne sæson

Afslører vild transfer-historie

Brøndby-stjerne dybt imponeret af 17-årig komet

Modtager stor ros fra Højbjerg

Afslører: Achouris fætter mandsopdækkede SL-boss

Gratis om lidt – Superliga-klubber MÅ lure på ham!

Millionregn over FC Midtjylland

Zorniger efter egen spiller: ‘Pas dit eget job’

“Ingen er uerstattelige”

‘For tidligt at skære halsen over på det projekt’

Bekræfter stor ‘AC’-nyhed – overrasker Laudrup

Randers vinder Gudenå-derby

Flot comeback af Dortmund mod HSV

Superliga-boss: ‘Dén gjorde virkelig nas’

Dårlig optakt for Frederik Rønnow

Superliga-boss: ‘Var i dialog med norsk storklub’

Afsløring: Marokko udtager talentet Bilali

Drama i 1. division: Gigantisk nedtur for AaB

Ekene Chukwuani igen på måltavlen

Optakt: FC Nordsjælland – Sønderjyske

Dansker sammenlignes med Paul Pogba

Vild afslutning: Man United og Bournemouth deler