Dansker smed sine støvler ud: ‘Troede det var slut’

Dansk angriber nærmer sig comeback efter et sandt skadeshelvede.



Den tidligere Brøndby-angriber Nikolai Laursen troede, at hans karriere var slut.

Og man forstår ham udmærket.

Angriberen har ikke spillet en kamp for sit klubhold Heracles i Holland siden marts 2023 grundet to korsbåndsskader, der tager cirka et år ad gangen at komme sig over. Han nåede lige at blive den ene kvit, da den anden meldte sig. Det skete efter fem minutter i den allerførste kamp efter skadespausen, som var en testkamp mod PSV.

Det var samme knæ, den var gal med.

– Jeg smed mine fodboldstøvler i skraldespanden på hotelværelset. Jeg lå i sengen og tænkte kun på én ting – at min karriere var slut, fortæller Nikolai Laursen til Algemeen Dagblad.

Efter lidt tid ændrede hans mindset sig.

– Det var selvfølgelig meget svært for mig – ikke mindst i den første måneds tid. Hvorfor skete det her for mig? Men jeg valgte at tænke positivt og kæmpe for at vende tilbage, siger den 26-årige angriber.

Nu begynder Nikolai Laursen så småt at kunne skimte et lys for enden af tunnelen. Den 20. december har han efter planen sidste dag hos fysioterapeuterne i firmaet Pro-F, hvor han har genoptrænet fem gange om ugen de seneste otte måneder. Derefter kan han så småt vende tilbage til fodboldbanen.

– Jeg har ikke følt mig som en fodboldspiller i lang tid, men på det seneste er jeg begyndt at føle mig som én igen. Snart får jeg en hverdag i klubben igen, og det bliver et fantastisk øjeblik, lyder det fra Heracles-angriberen.

Uvirkelig kontraktforlængelse.
Da Nikolai Laursen pådrog sig sin anden korsbåndsskade, havde han kort tid tilbage af sin kontrakt med Heracles. Alligevel valgte klubben at forlænge aftalen frem til sommeren 2025, selv om den vidste, at der ville gå lang tid før, at danskeren ville være klar til at spille kampe. Heracles kunne uden problemer have ladet aftalen løbe ud og bruge lønkronerne på en skadesfri spiller.

Det havde mange klubber nok gjort – men ikke Heracles.

– Penge er ikke alt. Det vigtigste her i livet er at gribe folk, når de falder, fastslog klubbens sportsdirektør Nico-Jan Hoogma i et interview med Tipsbladet tidligere i år.

Han fortalte samtidig om bevæggrundene.

– Det er dybt utraditionelt at forlænge en kontrakt med en spiller, som er i Nikolais situation, men vi vil gerne være den klub, der gør sådan noget. Nikolai er en af os, og det ændrer en alvorlig skade ikke på.

– Det var vigtigt for os, at han var klar over inden sin operation, at han har en fremtid her i klubben, og at vi har hans ryg – også i svære tider. Det gav ham selvfølgelig et mentalt boost.

– Selvfølgelig har vi en økonomisk situation, vi ikke kan lukke øjnene for, men penge er ikke alt her i livet. Det vigtigste er at behandle gode mennesker ordentligt. Vi er en familieklub med bløde værdier, og så lever vi nok med, at vi skal betale løn til en spiller, der ikke kan præstere lige med det samme. Vi ved, at han er en god spiller, når han er klar, men han er et endnu bedre menneske, og det er det vigtigste, lød det fra den hollandske sportsdirektør.

Nikolai Laursen har repræsenteret Heracles siden 2021 og er noteret for 21 mål i 64 kampe.





LIVE

TransferLIVE: Officielt: Han er ny Man. City-chef

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

FC København-farvel rykker nærmere

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

Tæt på kæmpetransfer

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Hård dom over Kvistgaarden

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Spændende melding

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Zorniger fremhæver transfervindue

Brasilien – Japan



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM