Eriksens næste klub? Han vil være fremragende dér

Christian Eriksen vil ikke lukke døren for en Ajax-retur, og ifølge to hollandske journalister kan danskeren meget vel blive hentet ind som erstatning for Jordan Henderson.



Han forlod klubben som 21-årig for at rykke til Premier League, men det næste kapitel i Christian Eriksens karriere kan muligvis være en retur til Amsterdam og Ajax.

Tipsbladet spurgte i sidste uge Manchester United-spilleren om hans tanker om en Ajax-retur, da han stillede op til interview i landsholdslejren, og her lød svaret fra Christian Eriksen, at han ikke vil lukke døren for Ajax, men at det også handler om, hvor den hollandske storklub står til sommer.

Så hvor står Ajax til sommer, og er det realistisk, at Amsterdam-klubben går efter Christian Eriksen til sommer?

Tipsbladet har spurgt to hollandske journalister, der følger Ajax tæt, og her er der tiltro til et Eriksen-gensyn.

– Jeg tror helt sikkert, ​​han er et emne for Ajax. Sidste sommer var han på listen, men det var ikke muligt at hente ham dengang. Ajax havde ikke mange penge at bruge, men næste sæson er de tilbage i Champions League, så det burde betyde, at der er flere penge til rådighed, siger Bart Veenstra, der er chefredaktør på Ajax Showtime, til Tipsbladet.

Ajax har i denne sæson masser af kvalitetsspillere på midtbanen, men ifølge Bart Veenstra forventes både Kenneth Taylor og Jordan Henderson at sige farvel til sommer. Den vurdering deler Maikel de Lange, der er chefredaktør på Soccernews.nl.

– Kenneth Taylor vil gerne væk, så han ryger formentlig af sted for en pris mellem 15 og 20 millioner euro. Jeg tror også, at Jordan Henderson ryger af sted, fordi han ville gerne til AS Monaco i januars transfervindue. Det skete ikke, men han er en meget dyr spiller for Ajax, fordi hans løn vist ligger mellem fem og seks millioner euro, og det er rigtigt mange penge for Ajax.

– Så han ryger af sted, og jeg tror, at Eriksen vil være fremragende til Hendersons position, som er mere som en 6’er og en 8’er end Kenneth Taylors position som 10’er, siger Maikel de Lange til Tipsbladet.

Ifølge Maikel de Lange vil Christian Eriksen i Ajax i øvrigt maksimalt kunne tjene den løn, som Jordan Henderson hæver i denne sæson, mellem 37 og 45 millioner kroner om året.

Christian Eriksen forlod Ajax til fordel for Tottenham tilbage i 2013 (Foto: Alamy).

Stadig højt elsket
Christian Eriksen fyldte 33 år i februar, men hverken Bart Veenstra eller Maikel de Lange ser den danske landsholdsprofils alder som en hindring for en Ajax-retur.

– Han er ikke den yngste spiller længere, men jeg tror stadig, han har nogle gode år i sig. Han spiller stadig for det danske landshold, og han spiller også stadig for Manchester United. Jeg så for nylig kampen mellem Manchester United og Arsenal, og efter min mening kan han stadig spille på det niveau. Og hvis du kan spille i Premier League, kan du helt sikkert spille i den hollandske liga, siger Bart Veenstra og fortsætter:

– Han vil muligvis ikke spille hver kamp i Ajax, men Ajax er en klub med mange unge spillere. Disse unge spillere kan kun udtrykke deres kvaliteter, når der er noget erfaring omkring dem. Så Ajax har brug for nogle ældre spillere på deres hold efter min mening.

Ifølge Bart Veenstra er der ingen tvivl om, at Christian Eriksen vil blive taget imod med åbne arme i Ajax.

– Eriksen er stadig elsket af Ajax-fans. I en artikel om Eriksen på vores hjemmeside lagde jeg en meningsmåling ud, hvor knap 1500 mennesker stemte. 60 procent vil have ham tilbage for enhver pris! Og 26 procent vil have ham tilbage, hvis nogle andre midtbanespillere forlader klubben. Kun 14 procent mener, at han er for gammel, og at hans tid er forbi.

– Så jeg tror, ​​at Ajax-fans vil være glade, hvis han kommer tilbage. Eriksen er en god fyr og kan hjælpe Ajax meget på banen, men i særdeleshed også uden for banen, siger Bart Veenstra.

Kun ét problem
Maikel de Lange kan umiddelbart kun se én mulig forhindring for Christian Eriksen.

– Jeg tror kun, at der er ét centralt problem i forhold til at få Eriksen tilbage til Amsterdam, og det handler om forventninger. For da Eriksen spillede for Ajax var det som 10’er, hvor han var meget dynamisk og scorede masser af mål. Nogle gange spillede han endda på kanten og lavede masser af driblinger, siger Maikel de Lange og fortsætter:

– Så det er det idealbillede, der eksisterer af Eriksen i Holland eller i hvert fald blandt Ajax-fans. Den her unge spiller, der var i modstandernes felt og scorede mål. Du og jeg ved begge, at Eriksen er en meget anderledes spiller nu. 

Maikel de Lange har umiddelbart svært ved at se Christian Eriksen tage til en anden hollandsk klub end Ajax, og den holdning deler Bart Veenstra.

– Jeg kan jo ikke tale på Eriksens vegne, men jeg tror ikke, han kommer til at spille for PSV, Feyenoord eller et andet hold end Ajax. Jeg tror, der er for meget kærlighed til Ajax, så jeg kan ikke se Eriksen spille for et andet tophold i Holland.

– Men det er stadig fodbold, så man ved aldrig, hvad der sker. Hvis Ajax ikke vil hente ham, og PSV for eksempel vil gå langt for ham… vi har tidligere set det før, at nogle tidligere Ajax-spillere endte for PSV eller endda Feyenoord, lyder det afslutningsvist fra Bart Veenstra.

I første omgang skal Christian Eriksen selvfølgelig spille sæsonen til ende i Manchester United, og her kan danskeren komme i kamp på tirsdag i næste uge, hvor der venter en Premier League-kamp mod Nottingham Forest.

Bør Christian Eriksen skifte til Ajax?

  • Ja
  • Nej
  • Ja
  • Nej

0 Votes







Superliga-boss: ‘Det holder jeg for mig selv’




LIVE

TransferLIVE: FCK bekræfter – nu er han solgt

Nu er der nyt om Mads Roerslev

Morten Hjulmand pillet ud af træning

Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dansker fik rødt efter grim hævnaktion

FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid

Afsløring: Lyngby hapser ung assistkonge fra FCK

Klar for FC København

Stjernetræner observerer Jesper Lindstrøm

Aston Villa slår transferrekord for VM-stjerne



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’

‘Horsens var et helvede’

Endnu en FCK-transfer? De vil have Gabriel Pereira

Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’

Frankrig – England



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

FCM-profiler skadet inden Superliga-start

Hjulmand vækker opsigt til første træning

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’

Bizart: FCM-profil skadet derhjemme

Trods nedrykning – West Ham-stjerne bliver

Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub

FCK-bekymring: Der er nogle store spørgsmålstegn

Nicolai Vallys i rørende Brøndby-afsked



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig

Dansk dommer gik kort-amok – udviste tre spillere

Smadrer transferrekord

Dansk klub har lagt hele strategien om