Pludseligt var Eriksen mødt op: En vild oplevelse

Danske Christian Eriksen stod pludseligt i Amsterdam i januar, hvor han trænede med Jong Ajax. En stor oplevelse for et dansk talent i klubben.



De har utroligt dygtige spillere i hollandske AFC Ajax, men alligevel spærrede en del af de unge folk øjnene op, da danske Christian Eriksen pludseligt stod på træningsbanen i Amsterdam.

Den tidligere Ajax-stjerne var i januar i gang med sin genoptræning, og han fik lov til at spille med hos sin tidligere klub.

Men det var ikke førsteholdet, han trænede med, det var i stedet Jong Ajax. Klubbens andethold.

Og det var en rigtig stor oplevelse for Eriksens danske navnebror, 19-årige Christian Kjelder Rasmussen, der er fast mand på AFC Ajax’ reservehold.

– Det var en vild oplevelse. Men det var lidt ærgerligt, for den første dag, han trænede med Jong Ajax, var jeg kaldt op for at træne med førsteholdet. Det var jeg lidt bitter over. Men jeg fik at vide, at han ville træne med Jong Ajax igen, så jeg fik trænet med ham, og det var en rigtig stor oplevelse. Bare det at han på en fodboldbane igen. Det, han gør og har gjort, det er helt vildt. Så det var en stor oplevelse, og det var dejligt. Jeg fik også snakket lidt med ham og fik nogle fifs, siger Christian Kjelder Rasmussen til Tipsbladet.

Christian Kjelder Rasmussen er selv et rigtig stort talent, som Ajax betalte mange penge for, da man hentede ham i FC Nordsjælland i sommeren 2019. På den måde er han gået i fodsporene på Eriksen, der er det største danske navn i Ajax i mange år. 

Og allerede i januar kunne man se, at Eriksen ikke havde mistet noget i tanke og handling i forhold til fodboldspillet.

– Bestemt. Man kunne sagtens se, at han har en masse intelligens, og så er han jo rigtig god på bolden. Formen manglede lidt, men det var jo meget normalt. Det var en stor oplevelse, og alle så op til ham, siger Christian Kjelder Rasmussen.

For Ajax-talentet var det en oplevelse, som kan være med til at booste de mange unge spillere.

– Det var en virkelig god oplevelse. Han er jo et perfekt eksempel på det, Ajax står for. En spiller der får chancen i en ung alder, og så kommer han ud i verden for at vise sig selv. Han er et forbillede for mange i klubben. Det var en stor oplevelse, siger det danske offensivtalent, der slår fast:

– Jeg vil altid gerne være på førsteholdet, men det var også fedt at træne med Eriksen.

Mens Christian Kjelder Rasmussen er på U19-landsholdet, er Christian Eriksen med A-landsholdet. Eriksen træner med landsholdet første gang torsdag.







LIVE

TransferLIVE: Dansker præsenteret i storklub

Han bliver cheftræner i Brøndby

Han er topfavorit til at erstatte Kent Nielsen

Nu melder Christian Eriksen ud

Fatter intet af Barcas AC-beslutning: Hensynsløst!

OB jagter tidligere Superliga-profil

Dansk stortalent meldes færdig – bejlere står i kø

Bayern meldes på Rashford-jagt, men der et problem



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Mathias Jensen kan få kæmpe hyre i Panathinaikos

Afsløring: Kæmpeskifte – millioner til dansk klub

FCK henter svensk talent

Jagter rekorddyr Premier League-stjerne



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Lyngby-stjerne i chokskifte til Barcelona?

Jonas Wind til danskerklub?

Avis: Derfor afviser Ian Subiabre skifte til FCM

Tragisk: Tidl. Esbjerg-spiller er død – blev 27 år

Bud på 1,12 milliard afvist



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Supercomputer: De vinder VM

Vildt: Håner Real Madrid efter gigantbud

DR og TV 2: De er værter og eksperter til VM

Her er 10 stortalenter du bare SKAL se til VM

Overraskende transfermelding om Diant Ramaj

Røven i klaskehøjde: De overrasker til VM

Rygtet til Danmark i år: Nu er han på klubjagt

Klar melding fra Thomas Gravesen

TV 2-profiler kunne have forladt skærmen

– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!

Transferklar bomber har scoret flest mål i Danmark

Perez genvalgt som Real Madrid-præsident



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Dialog om dansk profil – koster 105 mio.

VM-LIVE: ‘Jeg tror, at de godt kunne skuffe i år’