Han har altid holdt med FC Bayern München, så alene det at skifte til klubben for snart to år siden var en enorm glæde, men søndag gik det fra glæde til nærmest eufori for det danske stortalent Jonathan Asp Jensen.
Offensivspilleren kom på banen for tyske FC Bayern München i sæsonens næstsidste kamp, og dermed fik han i en alder af 18 år debut for den storsatsende klub. Det blev bare til en håndfuld minutter, men oplevelsen var enorm.
– Det var kæmpe stort og en stor drøm, der gik i opfyldelse. Jeg er taknemmelig for at få minutter på banen og så foran et fyldt stadion på hjemmebane. Det var en sindssyg følelse og noget, jeg aldrig glemmer, siger Jonathan Asp Jensen tirsdag aften til Tipsbladet og slår senere fast:
– Det er sindssygt og surrealistisk at tænke på – det er altid den klub, jeg godt har kunnet lide.
For to år siden talte Tipsbladet også med stortalentet, inden han om sommeren skulle skifte fra FC Midtjylland til FC Bayern München, og dengang fortalte han, hvordan han altid har holdt med den sydtyske klub, og hvordan han glædede sig enormt til at komme i gang i klubben. Det interview kan du læse her.
Så da han fik debut i sejren på 2-0 over Wolfsburg, delte Jonathan Asp Jensen også et billede på Instagram af sig selv i Bayern-trøjen som ung og så altså som debutant for klubben.
– Jeg har fået en masse lykønskninger, og der er mange, der har skrevet til mig. Der har været run på, og jeg prøver at svare de fleste af mine kammerater og min familie, siger den 18-årige dansker, der allerede nu drømmer større:
– Det giver en masse blod på tanden at vide, at det ikke er umuligt at spille i en af verdens største klubber. De tror på mig, og det er vigtigt.
En, der tror på Asp Jensen, er Bayern-træner Thomas Tuchel.
Da danskeren skulle på banen, var Tuchel lige hen og give danskeren et klar og et par ord med på vejen.
– Han sagde bare, at jeg skulle nyde det, og at det var forjent. Og så fik jeg lige lidt taktiske input.
– Jeg har snakket okay med ham, og han kender mig godt og har ladet mig træne med nogle gange. Jeg har et fint forhold til ham, men det er ikke en, jeg har talt mere med end de andre trænere. Han er dygtig, og jeg har lært en masse. Jeg er virkelig taknemmelig for, at han har givet mig chancen, siger Jonathan Asp Jensen.

Familien manglede
Bayern München var uden flere profiler, der var ude med skader, og derfor havde klubben bare syv spillere på bænken – heraf to målmænd. Jonathan Asp Jensen blev sidste indskiftede spiller, og han var da heller ikke helt sikker på, at det ville ende med debut.
– To dage før kampen blev jeg skrevet ind i spillertruppen, og så trænede jeg med dem (førsteholdet). Jeg fik at vide, at der var en mulighed for, at jeg kunne komme med i weekenden.
– Men jeg fik også at vide, at det ikke var helt sikkert, og så havde jeg heller ikke nok billetter – jeg kunne ikke skaffe mere end én. Derfor var de (familien) der ikke, men det første, jeg gjorde, da jeg kom ind i omklædningsrummet, var at skrive til mine forældre, siger Jonathan Asp Jensen.
Hvor han savnede familien på tribunen, var der til gengæld dansk opbakning fra modstanderholdet.
Både Joakim Mæhle og Jonas Wind var i startopstillingen for Wolfsburg.
– Jeg snakkede lidt med Mæhle inden kampen. Vi har samme agent. Det var hyggeligt at hilse, og jeg hilste også på Jonas Wind, siger "Johnny", som de kalder ham i Tyskland.
Asp Jensen har fået et par debuttrøjer med hjem, og nu skal han have færdiggjort sæsonen, inden parterne eventuelt skal se på, om han skal udlejes – som FC Bayern Münchens akademichef har foreslået til Tipsbladet tidligere.
– Jeg ved det ikke endnu – det skal jeg snakke med min agent om, og så må vi se på det i løbet af sommeren. Lige nu er jeg glad og tilfreds med at være på U23-holdet i Bayern. Jeg har ikke tænkt på det endnu, siger han.
LIVE
TransferLIVE: Smadrer transferrekord
Belgien – Senegal
TOPNYHED
KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn
NYHEDER
‘Risikerer, at dit eftermæle smadres for altid!’
MEDIE
Nu er Brøndby IF konkret på banen
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
MEDIE
Brøndby IF og Feyenoord er i dialog
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF
LIVE
VM-LIVE: Sådan starter Norge og Elfenbenskysten
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
NYHEDER
Rasmus Nissen afslører: Derfor skifter jeg til FCM
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM køber Nordin Bakker
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
NYHEDER
Steinlein troppede op i særlig Gucci-sko
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
MEDIE
Brøndby i dialog med Christopher Olivier
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
EKSKLUSIVT
Afsløring: De køber det store talent Selim Baskaya
MEDIE
FCK-stjerne ikke med på træningslejr
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kolding køber stor profil
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
NYHEDER
‘Han ryger 100 procent!’
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
OPTAKT
Frankrig – Sverige
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
USA – Bosnien-Hercegovina
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
MEDIE
Afviste Premier League-klubber
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby forlænger med stortalent
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
MEDIE