– Det er en risikabel tankegang, ‘PC’!

Peter Christiansen har nu spillet alle sine kort, der skal vise, at han er den rette leder for Wolfsburg, men måske er der et problem med en transfer som den med Christian Eriksen.



Peter Christiansen har plantet et Dannebrog i Wolfsburg.

Bundesliga-klubben er på alle leder og kanter domineret af danskere.

Med nyheden om, at Christian Eriksen er blevet en del af truppen, står man med seks spillere, der kan spille for landsholdet, der er trænet af Brian Riemer.

Det er et stort kursskifte for holdet, som gør, at Peter Christiansen nu i sin rolle som den øverst sportslige ansvarlige har sat sin røv i klaskehøjde.

– Det er, hvad ‘PC’ er hentet ind til. Han skal bruge sit netværk, og det er selvfølgelig størst i Norden, hvilket må være indforstået med klubben. Det er bare åbenlyst, at hvis det ikke fungerer, og de flopper ved at slutte langt fra Europa, så kigger man på, at ‘PC’ har fået lov til at pege på Simonis som træner og en flok spillere, han har sammensat, siger Bundesliga-ekspert Nicolai Lisberg til Tipsbladet og fortsætter:

– Han har stort set skiftet hele truppen siden, han er kommet til, han har hentet rigtig mange danske spillere og kan snart stille et halvt dansk landshold. Så hvis det ikke lykkes, peger pilen på ‘PC’. Det er en risikabel tankegang, men det er indforstået, at det er den vej, Wolfsburg i udgangspunktet gerne vil.

Eriksen signalerer ikke mesterskabs-ambitioner

Wolfsburg har fået en fin start i Bundesligaen efter sommerferien, hvor Paul Simonis overtog trænerposten.

Længe var en tidligere kollega ellers i spil til posten.

– ‘PC’ havde haft mere på spil, hvis han havde hentet Jacob Neestrup, hvor man hurtigt kunne kæde de to sammen med fælles fortid. I øvrigt har man hentet mange danskere, inklusiv Grabara og Vavro, der er kommet til.

Klubben har i de senere år ikke haft den samme stabilitet som en Volkswagen, men selvom Eriksen kommer til med mange landskampe i baghånden, er det ikke noget, der kommer til at være skelsættende for holdet.

– Hvis man kigger på de seneste par år, har de hentet unge spillere og folk, der kan udvikle sig, som Jonas Wind, Joakim Mæhle og en Andreas Skov Olsen, der stadigvæk er en masse kvalitet i.

– Den alder, Christian Eriksen har, og at han var kontraktfri, viser, at mange måske ikke helt ville tilbyde det, han ønskede. Så det er ikke sådan en handel, der signalerer, at Wolfsburg nu vil vinde mesterskabet eller ende i top fire, sådan en klinge vil jeg ikke gå op på. Det tipper ikke magtbalancen, så et større statement er det ikke som sådan, forklarer Nicolai Lisberg afsluttende.

Fire point og en status som ubesejret kan Wolfsburg for nu glæde sig over i denne sæson.






LIVE

TransferLIVE: Silkeborg sælger midtbanespiller

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Tæt på kæmpetransfer

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Spændende melding

Usikker på Chido Obi-transfer

Skifter til Rangers



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Brasilien – Japan

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zorniger fremhæver transfervindue

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Afslører vilde kontraktdetaljer

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Holland – Marokko

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Transferbombe på vej

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Tyskland – Paraguay