– Det er et fint skifte for Dolberg, men…

Meget tyder på, at Kasper Dolberg snart kan kalde sig Hoffenheim-spiller for resten af sæsonen, men han bliver ikke hentet som en profil til klubben, lyder vurderingen.



Kasper Dolbergs fodboldmareridt i Sevilla nærmer sig med hastige skridt sin afslutning, og det lader til at være et spørgsmål om tid, før han kan kalde sig for Hoffenheim-spiller.

Den tyske klub er storfavorit til at lande Kasper Dolberg på en lejeaftale for resten af sæsonen, og såfremt det skifte kommer i stand, vil det være første gang, at han prøver kræfter med Bundesligaen. 

Lutforandring bliver godt for Dolberg, der på ingen måde passede ind i Sevilla, lyder vurderingen fra journalist Nicolai Lisberg, der dækker Bundesligaen tæt. Men så godt et skifte er det heller ikke, mener han. 

– Det kan jo næsten ikke blive værre, end det var i Sevilla, og Breitenreiter (Hoffenheims nuværende cheftræner) er nok også mere en Dolberg-træner, end Sampaoli var/er det i forhold til temperament og sin måde at anskue fodbolden på.

– Hoffenheim har et par skader på nier-positionen til Dabbur og Bebou, hvorfor de leder efter et alternativ, men de er stadig godt besat med Kramaric, Rutter og for den sags skyld også Baumgartner, der også kan spille helt fremme, så der er konkurrence nok.

– Om skiftet er godt? Han har nogle fine forudsætninger for at lykkes med systemet, spillestilen og velkendte omgivelser (Robert Skov), men konkurrencen er hård. Det er et fint skifte, men nok heller ikke mere end det. Meget skal gå hans vej, hvis han skal blive en stor succes i Hoffenheim, men han skal nok få sine kampe og indhop, forklarer Nicolai Lisberg til Tipsbladet.

Han forventer ikke, at Kaser Dolberg pludselig etablerer sig som en stjerne hos Hoffenheim. Det er ikke en angriber fyldt med selvtillid, som klubben får tilgang af. Blot to gange formåede Kasper Dolberg at score i ligaen i 2022, og de to mål blev sat ind for Nice tilbage i januar. Til VM var Kasper Dolberg heller ikke storspillende.

Derfor bliver en eventuel Dolberg-tilgang heller ikke set som et scoop i Tyskland, lyder meldingen fra Lisberg.

– Lidt i forlængelse af svaret forinden, så er Dolberg ikke hentet som en profil, men mere et supplement til en trup, der er lidt ramt på de forreste pladser. Normalt rimer Hoffenheim på mål, men de har haft det svært i denne sæson, og derfor skal der ske noget nu. Men det er ikke en Königstransfer (en kongetransfer eller et scoop, red.), der er tale om. 

Såfremt Dolberg som ventet skifter til Hoffenheim, vil han ankomme til en klub, der er placeret på 11. pladsen i Bundesligaen, og som gik på vinterpause med fire nederlag i træk. Siden klubben sagde farvel til Julian Nagelsmann, der blev cheftræner i Bayern München, har man ikke kunnet leve op til tidligere resultater, og forventningen er, at man bør være bedre placeret end den nuværende 11. plads.

Det er dog en etableret klub, han kan komme til.

– Hoffenheim har efter oprykningen fundet et forholdsvis stabilt lejde. De er et midterhold, der fra tid til anden kan spille med i subtoppen, og med årene under Nagelsmann som de mest gyldne.

– Det er et hold der er kendt for gerne at ville spille fremadrettet og offensiv fodbold, men hvor defensiven til tider kan halte lidt. Der er på ingen måder kaos, som der var i Sevilla, selvom følelsen alligevel er, at man underpræsterer for tiden, forklarer Lisberg, inden han sætter ord på, om Dolberg passer ind i Hoffenheims måde at spille fodbold på:

– Umiddelbart fint. Hoffenheim praktiserer en 3-5-2, så det giver jo to pladser at kæmpe om for Dolberg.

– De vil meget gerne komme over wingbacks/kanterne og slå indlæggene tidligt, så man behøver ikke nødvendigvis være garderhøj for at kunne gøre sig gældende i boksen, hvis ellers man har timing i sine løb, som Dolberg jo har det. Og så vil de også gerne have angribere, der kan spille med ryggen til mål og indgå i kombinationsspillet, siger han. 

Kasper Dolberg formåede ikke på et eneste tidspunkt at score for Sevilla under sit halve år der, hvorfor der fra alle lejre er interesse i, at han kommer videre i karrieren. 

Hoffenheim har i længere tid måttet undvære Ihlas Debou, der ellers er en stor profil på toppen for klubben. Derudover har Munas Dabbur siddet ude siden oktober med en skulderskade. 





LIVE

VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Meldes tæt på storklub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Transferbombe på vej

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Spår vild Rasmus Højlund-sæson



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

På vej til storklub?

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

De vil have Gaaei – her er prisen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender

Graulund chokeret: Ingen havde set det komme



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Colombia – Portugal

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

Stor bet: Norsk profil misser Frankrig-brag

Afslører danskers pris – så meget vil OB få

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

FCK-profil med hattrick i målfest



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

VM-vækkeuret: Han tabte småkagerne

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Markant ændring i Silkeborg

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’